Kære alle

Denne gang har det taget lidt tid, inden vi har fået tid at skrive til jer.

Den 19. marts havde vi en forrygende sandstorm, der varede hele dagen. Alex skulle have været ud at købe varer, men han blev hjemme.  De ”gamle” soldater, der har været her før, sagde at de aldrig havde oplevet noget lignende. Der kom sand ind overalt, og alt var støvet til. Der var sanddriver på gulvet, og vi støvsugede sengene inden, at vi kunne komme i seng. Næste morgen stod Alex op kl. 3.30 for at rydde op i sanddriverne, han støvsugede indtil kl. 7 om morgenen. Så var der nogenlunde ryddet op, og vi kunne herefter begynde på dagens arbejde. Kirsten bagte flere pladekager dog ingen sandkager, dem var der ingen interesse for.  Kirsten elsker at bage kager, så det gør hun i rigt mål, 4-7-9 stykker om dagen

Vi skulle have været til Lashkar Gah fredag d 23. marts, en lejr med ca. 50 danske soldater, men det blev aflyst torsdag formiddag, da man skulle bruge helikopteren til de engelske tropper. Kirsten var ellers begyndt at bage boller til dem. Vi håber, at det lykkes senere. Om aftenen var der grillaften for hele den danske lejr her ved Kuffen, og velfærdschefen stod for aftenen.

I den sidste tid har vi haft mangel på hvedemel. Men når vi giver man et signal om, at der mangles mel på kuffen til forskellige folk i den danske, engelske og amerikanske lejer, så får man sække af hvedemel.

Ingen vil undvære den danske morgenmad søndag med de hjemmebagte boller.

En engelsk præst i lejren havde hørt at Kirsten bagte alterbrød til den danske præst, og han ville gerne have alterbrød fra Kuffen.

Den 27. marts var Kuffar på jagt med en ildslukker. En rotte luskede rundt om vores depot - men den har nu endt sine dage. Hændelsen blev selvfølgelig taget op på næste dags chefmøde i lejren.  Dette gav anledning til nytænkning for ikke at få problemer med vor depotopbevaring. Dagen før påske fik vi en ny depotcontainer, og Kuffar fik alt flyttet over i den ny container påskelørdag.

5. april holdte vi påskefrokost på Kuffen. Til aftensangen spillede Livgardens musiker, som var på besøg for at underholde soldaterne. De spillede også til gudstjeneste påskedag den 8. april, og holdt en koncert for hele lejren den 9. april. Påsken har været en dejlig tid for os. Der har også været tid at tænke på, hvorfor vi holder påsken med dets budskab om Jesu død på korset for vores skyld.

Før påske fik vi tilsendt en stor skattekiste med 5 kg små påskeæg til at dele med soldaterne i påsken. Gaven var fra Maria og Claus (vores yngste datter).

Den 12. april fik vi besøg af flyverpræst Ole Rasmussen, Gjellerup. Han har tidligere været soldaterhjemsleder i Kølvrå.

Tirsdag d 17. april fik vi vores depot og køler container flyttet på plads, så nu står de hvor de skal.

Fredag den 20. april, meget tidligt om morgenen, tog Alex i helikopter til Lashkar Gah med ”Et bid af Danmark”. Det var en fantastisk oplevelse at komme ud at se og hilse på dem alle i lejren. Efterfølgende fik vi nedenstående tak fra lejren: TF7 vil gerne sige dig og Alex rigtigt mange tak for et fantastisk arrangement. Alle var meget begejstrede for det dejlige måltid. Det gav os for en tid en fornemmelse af, at vi næsten kunne nå hjem til lille Danmark. Der lød en varm takl fra alle ved Task Force 7 (de danske jægersoldater).

Turen hjem sidst på dagen blev i bil med en sikkerhedskolonne, som kørte over Price, hvor der var mulighed for at se ind på Kuffen i Price for at hilse på dem.

Vi har modtaget pakker fra moster Sus med dejlig hjemmelavet marmelade, samt en stor pakke kort fra Skriv Hjem vennerne. Der var også et stor pakke med gartnerisager fra Mette M´s familie, som vi også skal til at have gang i. Carlsberg parasollerne er lige kommet og bliver allerede nydt, da varmer er begyndt at komme. Vi er meget glade for alle pakkerne. Tusind tak for dette.

Tak for alle der tænker på os.

På kuffen bliver der bagt mange fødselsdagskager, som bliver dekoreret af Alex. Der bliver også fejret mange fødselsdage på Kuffen. Her deltager alle, for at det bliver en rigtig god fest ved at pynte flot op m.m.

En stor varm hilsen fra

Kuffen i Camp Bastion

Kirsten og Alex

Kære alle

Vi befinder os stadigvæk godt på Kuffen her i Camp Bastion. Her kommer der allerede soldater fra morgenen for at få den danske morgenkaffe, så vi står som regel tidligt op.

Afghanerne kommer hver morgen kl. 6.30 for at vaske alle gulvene for os, samt gøre terrassen klar til de mange besøg. Den får hver morgen en tur af vandslangen, så det ser ud som om, det har regnet. Men det er dejligt at få alt støvet væk.

Her i ørkenens sand er der dage med mere støv end andre dage. Én dag havde jeg lige skiftet vores sengetøj og allerede om aftenen, da vi skulle i seng, var hovedpuden helt støvet til, og alt var støvet i værelset.

Vi har begyndt at få mere tid til at se, hvad der mangler at blive gjort på Kuffen, for at soldaterne kan nyde at komme her. Der er blevet lavet en avis holder, som giver en god oversigt over de aviser/blade, som bliver sponsoreret her til Kuffen. I køkkenet er der kommet flere hylder og kroge op. Hvert et hjørne bliver udnyttet på de få kvadratmeter, som vi har. Det gør det nemmere at arbejde i køkkenet.

Ovnen, som blev omtalt sidste gang, fungerer nu igen, efter at Jesper har repareret den. Herved er det blevet nemmere at bage igen.

På terrassen er stolene ved at blive gået efter og behandlet. Soldaterne hjælper også til med dette. I denne uge har vi fået sponsoreret parasoller fra Carlsberg. Dem venter vi på, da temperaturen nu er ca. 30 grader.

Vejret er nu så godt her i Camp Bastion, at vi nu er begyndt at nyde terrassen.

Hver lørdag eftermiddag får vi vafler med is og syltetøj. Søndagsmorgenmaden kl. 8.30 kan nu nydes på terrassen af ca. 100-150 soldater. Det er meget populært.

Der er selvfølgelig også tid til en snak med soldaterne, som vi hygger os med.

Soldaterne har mange opgaver, og er med til at passe godt på os alle her i lejren, hvor vi føler os trygge. Nogle gange bliver vi alle kaldt til flagstangen, for at blive talt. Der er kontrol med, hvor vi er. Vi ved også, at vi har en Far i himlen som passer godt på os i den opgave, som vi er sat til. Tak til alle for den forbøn og loyalitet, som I viser.

Torsdag den 15. marts kom der mange pakker til Kuffen, da der for tiden kun er fly hver 14. dag. Det er skønt at modtage pakker.  Her oplever man det store bagland, som tænker på os på Kuffen i Camp Bastion. Her var der bl.a. pakke fra forældre til soldaterne samt tidligere soldaterhjemsledere, som har sendt ting til den danske morgenmad som f.eks. spegepølse, leverpostej på dåse m.m. Der er også modtaget jord og blomsterfrø.  Tusind tak for den store omsorg, som I viser for vort arbejde på Kuffen i Camp Bastion.

Maria vores yngste datter sendte forårsblomsterklip og påskeklip i de dejlige forårsfarver. Noget var lavet af hende selv og Rasmus (vores barnebarn på 2½ år). Der var også medsendt et lille digt skrevet af Maria:

Buketter af blomster vi ej kan sende.
Vi håber at kassen om os jer vil minde.
Vi gerne vil hjælpe med KUFFEN at pryde.
Så I og de andre kan pynten nyde.
Og vid at herhjemme vi dagligt jer sende
en tanke, en bøn, et ord vi og vende,
glæder os over at Gud han er nær,
og passer på alle, som vi har kær.

De kærligste hilsner

Kirsten og Alex Pedersen
Kuffen i Camp Bastion

Det danske trænings- moniterings- og forbindelseshold (TMLT), som indgår i Kapacitets Opbygningsenheden, ønskede at give sine lokale afghanske tolke et indblik i de danske soldaters historie, traditioner og ikke mindst humor og afslappethed. TMLT-enheden valgte derfor, at lade en fastelavnsfest danne rammen om en uformel eftermiddag i Camp Tombstone, som er en del af Joint Operation Base, Bastion (omtalt i seneste nyhedsmail).

Til dette arrangement blev der bagt 125 fastelavnsboller på KFUMs Soldaterhjem i Camp Bastion.

Læs hele nyheden på HOKs hjemmeside.

Kære Alle

Nu er vi igen startet på en ny tur til Afghanistan/Camp Bastion.

Turen hertil gik godt. Vi tog fra Karup den 30. januar og var i Camp Bastion den 31. januar.

Mette og Thea tog godt imod os. De startede med at sige, at der var travlhed, og dette måtte vi give dem ret i. Vi flyttede ind i vores ”lille lejlighed” på 10 m2 med det samme og holdt delvis fri den første dag.

Her i Camp Bastion er der nu både soldater fra hold 12 og hold 13. Hold 12 er ved at gøre klar til at tage hjem til Danmark.  Lufthavnen ligger i Camp Bastion og er derfor samlingspunkt for alle soldater i de forskellige lejre, inden de flyver hjem. Flyvetiderne har ikke været for stabile, nogle er kommet en dag for tidligt hjem, mens andre er kommet hjem en dag senere. Det skyldes ændringer i flyveplanen. I øjeblikket flyves der ikke til Kabul i Herkules, (da maskinerne er defekte) i stedet flyves der i almindelig fly direkte fra Camp Bastion til Tyrkiet og videre Danmark.  Tiden for soldaterne som venter på at komme hjem kan godt blive lang, da nogen har overdraget opgaven til næste hold. Derfor bruger de ventende soldater meget af ventetiden på kuffen.

Vi har vi haft mange gode besøg af soldaterne, inden de er taget hjem. Der er forsøgt at hygge så godt om dem, som det har kunnet lade sig gøre. Man finder hver en anledning til at hygge. Tirsdag den 14. februar var der Valentinsdag, og her blev der bagt kager med hjerter og marengs. Søndag den 12. februar blev soldaterne forsøgspersoner med mine fastelavnsboller. Her blev der bagt 120 stk. som hurtig var væk, så nu vidste jeg, at det kunne lade sig gøre til fastelavn den 20. februar.

Der har også været travlt på Kuffen med de mange dejlige besøg, der har været. Fra den 1. til 15. februar er der bagt i alt 126 pladekager og brugt i alt 13.100 engangskopper. Det fortæller lidt om, hvor mange besøg der har været hos os.

Søndag den 12. februar kom der 2 store kasse flotte kort fra ”Operation Skriv hjem”. Her i blandt var der også Valentin kort, så nogle ”soldater” fandt anledning til at skrive hjem. Tusind tak til jer, som laver de flotte kort til os i Afghanistan.

På Kuffen har vi ingen bil, kun en ”Gammel blå håndmalet cykel”. Den var vi så uheldige at miste den 13. februar, men den blev heldigvis fundet igen efter et par dage.

Fastelavnsmandag blev der på Kuffen om aftenen serveret hjemmebagte fastelavnsboller og slået katten af tønden.

Torsdag den 24. februar var der fastelavn i Tombstone. Her blev der slået katten af tønden samt spist ca. 120 stk. danske fastelavnsboller, som Alex var ude med. Han deltog samtidig i festen.

Vi har nu modtaget forskellige sponsor gaver fra bl.a. X. Max, Bil Magasinet, Jydske Vestkysten, og Maskinstations Bladet, som bliver læst grundig igennem af soldaterne, når der er tid. Der er også modtaget madvarer fra bl.a. Valsemøllen, Dansukker,  Kjeldsen kager og  Slagter Theilgaard i Esbjerg. Tusind tak alle jer, som har bidraget med disse gaver for at gøre stedet mere dansk.

Her på kuffen lærer man at indrette sig efter forholdene, som de er, og vi tager ikke nogen ting som en selvfølge. Vi havde ikke vand i vandhanerne i 2 dage, da vandtankene skulle renses. Når der så igen er vand i vandhanerne, skønner man ekstra på, at man igen kan bruge vandhanen og ikke skal bruge flaskevand og kogekedel for at få vasket op.

For tiden er der problemer med ovnen, men der bages alligevel, så godt som det nu kan lade sig gøre. Ovnen vil kun bage ved 260 grader og kan ikke justeres, selvom termostaten er skiftet. Vi er blevet lovet en ny ovn om 3 uger. Så kommer tankerne i brug, hvad gør man så? Jeg har fundet ud af at slukke og tænde for ovnen med passende mellemrum for at holde temperaturen på de rigtige grader. Soldaterne skal jo ikke gå glip af kagerne alligevel.  Men der er heldigvis lys forude, og så vil man igen skønne på de gode ting man får.

Alex har ellers truet med at fra på mandag serveres der kun agurkestave og gulerodsstave på kuffen.

Vejret hernede er ikke meget svingende. Nogle dage regner det, en anden dag koldt og igen en dag, hvor der er dejligt varmt og solen skinner.

Alex har taget nogle vinstiklinger med herned, som nu er sat i vand. De er begyndt at slå rødder, og der er kommet blade på. Dejligt med noget grønt, nu er det spændende, om vi kan få vingrenen til at gro her i Camp Bastion?

Vi er faldet godt til på Kuffen i Camp Bastion sammen med de mange dejlige ”soldater” og nyder at være sammen med soldaterne.

Kirsten og Alex, Camp Bastion

Godt nytår!

”Styrk vores kammeratskab og sammenhold, og bevar os fra at svigte hinanden i nød og fare.
Vær med dem, der er sat til at lede og befale, giv dem klarsyn og beslutsomhed og omsorg for dem, de har ansvar for.
Jeg takker dig for mit land!”

Julepynten er taget ned. De røde velour duge er udskiftet med den camouflerede af slagsen. Stolene er støvsuger, lageret er ryddet op – og alt hvad der mindede om en dejlig, hyggelig og varm jul er ryddet af banen. Lige på nær de hyggelige minder og billederne på vores kamera.

Og når enkelte perioder er endte – når gode tider er ovre – når hverdagens rytme skifter – holder vi stadig fast i bønnen, som et solidt fundament. For vores liv og for vores arbejde.
Soldatens bøn er soldaterhjemmets solide fundament. Hver aften til aftens sang ber’ vi disse ord, som bare er et udsnit. Om søndagen til gudstjeneste ber’ vi disse ord igen.
Og vi glæders over den kraft der er i det talte ord. Glæden ved at vide, at vores Himmelske Far hører hver et ord – og ved hvad vi trænger til, før vi beder om det.
At disse ord, som bedes hver dag i Camp Bastion, MOB Price, og måske rundt omkring i de små lejre, bygger liv og bygger en relation til Gud.
Vi kom rigtig godt ind i det nye år – godt nok var klokken befalet 24.00, et par timer før den egentlig var. Så vi fejrede det nye år, sammen med cocos’øerne, og poppede champagnen (den alko.frie, selvfølgelig), sammen med de eksotiske øer.
Men forinden var juleudvalget overgået til nytårsudvalg, knoklet og arbejdet lange timer i mekker-teltet, for at passe de 150 ekstra mand ind, som stødte til Bastion mellem jul og nytår.
Så vi var en dejlig blanding af Bastion’s faste folk, B-coy, A-Troop og vores nyerhvervede C-coy deling som nu ligger fast inde i Bastion. Det var En hyggelig blanding og rig mulighed for at møde kammerater, som ikke før var mødt.
Og efter den grillede hummerhale og det andet lækre kød, havde vi en dejlig aften i det fine pyntede mekaniker telt med Dronningens nytårstale, 90 års fødselsdagen, underholdning og samvær.
Og lige præcis det der med samvær … er det ikke nemlig det, som det går ud på?!
Vi kan arbejde nok så meget, vi kan være yderst fyldestgørende i vores private og professionelle liv. .. - men det, som holder drengene hernede, det, som får de hjemsendte sårede til at ville tilbage hertil for at afslutte ordentlig, det handler alt sammen som samvær. Det handler som fællesskabet med drengene.
Og nytårsaften havde vi en dejlig tid med samvær i et stort fint miks af forskellige enheder.

Lucia dag havde vi inviteret lejren på Lucia morgenmad, men Lucia sang naturligvis. En kold og stille morgen. Solen tittede så smukt frem ude på terrassen, og den kolde afghanske morgen synes smukkere end nogensinde.

Vi er meget beriget af soldater som gerne giver en hånd med her på kuffen. Så da klokken nærmede sig 9, smuttede vi med 4 store pakkede rygsække ud til Patrole Base Line. Og feltpræsten og MED centeret tog over på kuffen.
Vi havde fyldt vores rygsække til bristpunktet med boller, kakao, fløde, håndmixer og kage … selvfølgelig kage. Og masser af det.
Vi blev godt modtager derude og havde en dejlig dag med rundvisning, og solen skinnede fra den flotteste skyfri himmel. Om aften samlede vi en deling, og så fik bankospillet ellers ikke for lidt.
Der gik lidt ”efterskole” i den, og vi hyggede os! Bankospil fyldt med konkurrence, hjemmebagte boller og varm kakao med flødeskum.

Og ude under den mangfoldige stjernehimmel var der plads til nogle tanker om livet, og om hvad det vil sige at bo derude og med drengenes levevilkår og arbejdsopgaver. Det satte ligesom hele vores Afghanistan eventyr i perspektiv – og hvor er vi glade for, at vi fik den oplevelse med.
Den efterfølgende morgen fløj vi hjem i en Chinook helikopter. Noget nær de mest oplevelsesrige 24 timer.
Januar er frysende godt i gang. Vi glædes over de næste små 4 uger, som stadig ligger foran os, og vi glædes over, hvad de mon vil bringe af glæder og oplevelse.
Tak for støtte og tanker til vores arbejde gennem Hold 12 og 2011.

Med ønsket om et lykkebringende og godt NYT ÅR.

Kærligst Mette og Thea

Glædelig jul i Bastion.

Den hyggelige, dejlige, farverige og om ikke andet kolde jul er godt under vejs i lejren.
Det er som om at mørket er mørkere, når temperaturene er dalende.
Ja, de lover omkring -10 graders nattefrost. Så mand og mus er pakket ind efter bedste evne.

Men julen er jo en dejlig og særdeles hyggelig tid. Og på kuffen, samt på kontorene og i teltene, summer julen allerede i form af flettede hjerter, musetrapper, syngene nissemænd og lys. Farverige lys.
Den store julepynts kasse er fundet frem, og netop i dag er der sendt juletræ hjemme fra Danmark. Det står og pryder gårdspladsen noget så smukt, og minder os om, at julen er undervejs, og at lyset er smukt for øjet og vigtigt for sjælen.
At julen er hjerternes, men også lysets fest.
At det vi fejre er, at Messias, verdens lys blev født julenat.
Sikke en fest.

Søndag er en særlig mærkedag i lejren.
Vi starter med stort morgenbord prydet med hjemmebag af rugbrød, boller og mangle lækre pøler, oste og diverse, som soldaterne noget så flittige bringer hjem fra deres orlov, og som deres betænksomme pårørende sender. Vi er særdeles taknemmelige for de mange flotte donationer, som hele lejren nyder godt af.
Lidt ud på middagen samles vi til advents gudstjeneste, og derefter er der godt gang i køkkenet;
æbleskiver og gløgg og som toppen af kransekagen; juleeventyrs oplæsning af vores skuespillerske præst.
Næsten alle mand samles, i halvanden times intensiv hygge. Vi får fejret advent, og vi sætter fokus på samvær og nærvær.

Efter en dejlig 3 ugers leave, har vi nu været på banen i en lille måneds tid, men tiden føles nogen gange som fint sand mellem fingrene. Det forsvinder ubemærket.
Dog er der ugentligt glædeligt gensyn med soldater, som kommer hjem fra leave – og drengene og pigerne ude fra de små lejre kommer igennem Bastion, og vi nyder at se dem igen. Og vi nyder at høre om, hvad de sidste 4 måneder har bragt.

Aftenerne bliver brugt mere og mere inden døre. Juledekorationerne troner flot på de røde juleduge, mens der bliver snakket og hygget over kaffe og brunkager. Der bliver spillet lidt ekstra spil på denne årstid, og stemningen, med Stig Rossen der strømmer gennem højtalerne, er i top.
Julen er sparket godt i gang, og selvom der er langt hjem til manges familier, skal man ikke tage fejl af, at fællesskabet her er noget ganske særligt.

Glædelig jul til alle soldater, pårørende og andre interesserede.

Mette Kristensen og Thea Bräuner-Møller.

Her nogle billeder fra adventen på og omkring KFUMs Soldaterhjem i Camp Bastion.

2. søndag i advent: Taknemmelige soldater fylder tallerknerne med æbleskiver og lækkerier.

Praktikant i køkkenet.

En juledekoration under afghanske forhold. Når der ikke er gran og hvad der ellers plejer at være må man være kreativ! Resultatet er blevet glimrende.

Anden søndag i advent. Hygge med et spil Trivial Pursuit og hinandens selskab.

Ingen december uden kagebagning. Her er det Gorm, der er i gang med at bage på Kuffen. Det blev en “sports-kage” med enorme mængder af sukker og flødeskum.

Når flødeskummen er pisket må der spises rester. Her er det Pater Michael og Winnie.

Fællesskab omkring kagebordet.

Fællessang foran kuffen.

De bedste hilsner fra Thea og Mette.

Nu har Kufmor og Kuffar været på kuffen i Camp Bastion i 5 uger.

Turen derned startede med at Kirsten væltede i lufthavnen i Tune med en rygsæk på 18 kg. Hun troede, at hun havde en stolpe at støtte sig til, men den stod ikke fast. Der skete ikke noget, og turen gik rigtig godt videre. Birthe (vores datter) og Bjørn (barnebarn), som bor i København, kørte os til lufthavnen.

Efter ca. 24 timers rejse landede vi i Camp Bastion, hvor vi blev rigtig godt modtaget af Mette og Thea.

Den første uge, inden Mette og Thea rejste på leave, sov vi i hver vores ”fælles” telte.

Vi oplever, at Mette og Thea gør rigtig meget godt for soldaterne. De giver den rigtig ”gas” og er meget vellidt.

De gav sig god tid til at sætte os ”gamle” ind i de nye opgaver. Opgaverne er rigtig spændende og udfordrende. Man ved ikke hvad dagen byder.

Dagen starter kl. 7.00 og slutter ca. kl. 23.00. Derfor er der også behov for en lille times lur midt på dagen. Den nye rytme vænner man sig hurtig til, selvom vi har kørt i et andet gear i nogle år.

En tidlig morgen var vi ude ved Transporten for første gang for at aflevere 4 stk. ”bestilte” kager. Inden afrejse sagde vi: ”Pas godt på jer selv”. Denne tur blev et døgn længere som beregnet på grund af en vejsidebombe, men alle kom godt tilbage. 

Den første lørdag vi er der, hvor vi er ved at ælte dej til 16 stk. rugbrød samt boller til ca. 250 personer, går røremaskinen i stykker. Det bliver konstateret, at der er gået 3 tænder i en tandhjul på røremaskinen, og den kan ikke repareres. Så kommer håndmikseren i brug, men den har det heller ikke for godt. Den tænder sig selv indimellem, selvom den står på nul. Det kan give dej i hele køkkenet, men det vænner man sig til. Vi regner med at få en ny håndmikser på torsdag i næste uge, når Birgith og Frede tager ud for at afløse i Price. Røremaskinen kommer om ca. 5-6 uger. De har lovet, at vi får røremaskinen i 2011.

Vores arbejdsfordeling er gået rigtig godt. Kirsten bager og Alex bruges som røremaskine, når der skal bages boller og rugbrød til dansk morgenmad om søndagen til ca. 100-200 personer.

Alex er rigtig god til at fylde op, lave kaffe og tage på indkøb. Han vil også gerne ud og bruge lidt værktøj. Derfor har han bl.a. fået lavet håndtag på slush ice maskinen, så alle 3 beholdere kører igen. Vaffeljern har fået håndtag på. Det er også Alex, som tager sig af morgenkaffen. Ja, vi får det rigtig til at fungere i fællesskab.

Vi har været ude ved et af vagttårnene, som er bemandet af danske og engelske soldater. Det er normalvis en 24 timers vagt for de 3 mænd, som bemander tårnet. Vi havde en kande kaffe og kage med til dem. Samtidig kørte vi en tur rundt om lufthavnen for at se aktiviteterne der. Vi fik også at se, hvordan afghanerne bor ude i ørkenen. En meget interessant tur.

Den 2. november kom der pludselig en røremaskine fra Dubai. Maskinen har 2 gear, og man skal slukke den inden man skifter til næste gear. Nu går det lidt nemmere med bagningen, selvom udgaven ikke lever op til dansk standard.

I mellemtiden havde Alex fået ringet til firmaet, som er leverandør af røremaskinen, der er gået i stykker. De ville gerne sponsorere de defekte tandhjul. Birthe (Vores datter) som bor i København kørte ud at hente tandhjulene, og afleverede dem i lufthavnen i Tune, hvor Birgith og Frede (som skulle til Price), tog dem med. Allerede lørdag fik Alex tandhjulene sat i, og vi kunne bage søndagsmorgenmad med den gode gamle røremaskine.

Søndag morgen den 6. november var der Dancon March, arrangeret af militærets velfærdsorganisation. Her var der tilmeldt ca. 350 deltagere. I denne weekend blev der bagt boller af ca. 15 kg. mel og 14 store pladekager samt vafler lørdag eftermiddag.  

Allehelgens søndag den 6. november var der om aftenen mindesamvær. Her samledes alle omkring flaget, hvor mindestenen over de danske dræbte soldater står. Præsten Pernille nævnte alle navnene på de danske soldater, der er dræbt i Afghanistan. Samtidig var der mulighed for os alle at tænde et lys. Efter samværet var der kaffe med kage på kuffen.

Det er ikke hver dag der er så stor aktivitet i lejren. Antal besøgende svinger meget på grund af lufthavnen.

Fra mandag til onsdag havde vi besøg af Palle og Daniel, som er leder på kuffen i Price. De var på vej hjem på leave.

Mortensaften hyggede vi os med hjemmebagte boller med kylling, pålæg, agurker og tomater samt ost. Man finder de anledninger, der er til at hygge om soldaterne.

Søndag morgen er der dansk morgenmad på kuffen, her bliver der bagt dansk rugbrød og boller. Af pålæg får de, hvad vi har. Mange soldater er flinke til at komme med spegepølse, ost, dåseleverpostej og makrel.  Der er også nogle fra Danmark som sender hjemmelavet marmelade. Der kan også være firmaer som sponsorerer noget til Kuffen/soldaterne.

Onsdag er der lagkagebanko. Lørdag eftermiddag hygger vi os med vafler og evt. film om aftenen.

Hver aften er der 10 minutters fællessang – andagt – soldatens bøn og fadervor på kuffen.

Den 9. november kom Mette og Thea tilbage fra leave. Nu fik vi mere tid til at tage ud at besøge lejren.

Vi har været ude at besøge den afghanske lejr, hvor den lokale befolkning, som arbejder i lejren, bor. Her var vi inde at få grøn te ved lægen, som kunne huske Ruth. De har flotte haver og dyr i bure. Det var fantastisk.

Felthospitalet var vi inde at se. Her hilste vi på de danske sygeplejersker, som vi også ser på kuffen. Kuffen er det eneste fristed, de har. Her kan de slappe af og nyde solen på terrassen.

Alle i lejren er gode til at hjælpe på kuffen, når der mangler noget, eller når der er gået noget i stykker. Kuffen havde lige fået ny ovn og køleskab, inden vi kom. Ovnen har desværre givet mange problemer. Det er nu blevet konstateret at termostat og printplade er defekt i ovnen og skal udskiftes, men det tager lang tid, når man er langt fra Danmark. Mens vi var der, fik vi på terrassen udskiftet til et stort nyt lærred med fast ramme til power point og film. Vi gav udtryk for, at vi gerne ville have hylder i kølerummet. Det tog ikke lang tid for dem at lave hylderne, specielt ikke, når man lover dem en drømmekage. Meget kan man betale med kage på Kuffen.

Vi kom godt hjem, efter godt 2 døgns rejse, den 17. november, hvor Birthe og Bjørn hentede os i lufthavnen i Thune. Hun kørte os hjem og derhjemme stod Maria, Rasmus og Neya med stegt flæsk og persillesovs. En rigtig stor god overraskelse. Det er rigtig dejligt at komme hjem til sin familie igen.

På næste tur i 2012 regner vi med at komme ud at opleve lidt mere i lejren.

Vi har været meget glade ved den tid vi har haft sammen med soldaterne. De har virkelig taget godt imod os ”gamle”, og vi har nydt det. Derfor glæder vi os til at komme af sted igen til februar 2012. Vi takker for forbøn og loyalitet.

En stor varm hilsen fra

Kirsten og Alex                                                                                                                                             

Kuffen, Camp Bastion

”Vi lever livet forlæns, men det forstås baglæns” Søren Kirkegaard.
Dagene hernede flyver afsted, og selv om vi nyder hver dag og ”lever livet live”, så er der så mange ting, som først går op for os når dagen er slut, og samtalen med den trætte soldat er ovre..
Hverdagen hernede rummer mange praktiske opgaver, der skal udføres og det tager meget af vores tid.
Når vi ser tilbage på snart 2 måneder sammen som soldaterhjemsledere, så er det ikke det antal gange vi er kørt i den amerikanske PX efter sodavand, det antal opvaske vi dagligt tager eller rengøringen, der betyder noget. Men derimod de mennesker, som er kommet til at få en særlig plads hos os hver især.
Smil og grin, samtaler om livet og de gange, hvor vi har kunnet være med til at sætte en god dagsorden for soldatens hverdag med vores måde at være på, friskbagt kage og ører der gerne vil lytte til hvad hjertet er fyldt af. I nu’et er der oftest travlt, med ting der er vigtige for at hverdagen hænger sammen, men det er vores udfordring nogen gange at lade det ligge, og lade støv være støv – for det er der ubegrænsede mængder af. Og så lade soldater med hud og hår, og alt hvad de er fyldt af, være dem der får vores opmærksomhed. Gang på gang må vi minde os selv om, hvad der er vigtigst – selv om kanderne skal være fyldte og kagen friskbagt.
Vi nyder godt af hinanden og gældes over vores arbejdsfællesskab, og at soldaterne har god ejerskabsfornemmels af hjemmet her.

Lejren er ved at ha set de store fordele, der er ved at være gæst på ’kuffen’ og der bliver kun større og større opbakning til vores arrangementer. Hver onsdag har vi banko og i onsdags var Thea banko-woman og vi havde omkring 40 herlige soldater med, der i forventningens glæde sad håbefuldt og fulgte med efterhånden, som tallene blev råbt op. Til flere af tallene skal soldaterne råbe et kaldenavn, som til den hurtigste soldat, udløser et stykke slik eller anden lille ting. Det kan eksempelvis være nr. 24 – juleaften, nr. 69 – uniform eller 90 – gamle ole m.fl, og det giver grund til højlydt konkurrence mellem soldaterne.

Vi oplever, at soldaterne er ivrige efter at inddrage os i deres hverdag. Og ikke kun når der hver søndag er rengøring i hele lejren med stueeftersyn, hvor de inviterer os til at gøre deres arbejde, men når de fortæller hvad de laver og vi er en del af deres hverdag. Vi oplever, at vi kommer meget tæt på hinanden hernede, vi deler både hverdag og liv.
For et par dage siden var vi på kage-rundfart. Vi havde bagt 9 bradepander med banankage, så der var kage til kuffen, og stykker nok til at gå fra kontor til kontor og rundt på de forskellige arbejdsområder. Det var meget kærkomment og vi havde en fornøjelig eftermiddag. Når de ikke altid har tid til at komme til os, så må vi besøge dem, der hvor de er. Det er en fornøjelse at kunne glæde med noget så simpelt som et smil og friskbagt kage, dejligt!

Knud Bartles, Generalen for det Danske Forsvar, kom og besøgte os et par uger tilbage. Alle mand var befalet på kuffen til aftenhygge, og vi fik lov at fortsætte med aftensang og andagt. Men vi måtte dog under aftensangen pænt bede forsvarschefen om at afslutte sin sludren, så vi kunne begynde. Det er vist ikke alle steder i vores militære verden, at det er OK, at bede chefen om ro, men vi gjorde det med et smil, og slap godt fra det.

Den 3.september skete der det, vi havde håbet ikke ville ske. Jacob Sten Lund Olsen mistede livet ved en eksplosion. Når vi mister en dansk soldat, så er der mange praktiske opgaver, der skal ordnes. Depotet skal skaffe en kiste, hvide handsker til de kammerater, der skal bære kisten og 8 af den dræbtes nærmeste soldater kammerater kommer ind til Camp Bastion sammen med deres gruppefører og skal sammen under CAMP’s vejledning træne og indøve deres gang med kisten. Jacob’s bårehold var her i lejren nogle dage inden vi sammen sendte ham hjem til hans familie, kæreste og venner.
Det var nogle ydmyge drenge der skulle sende deres ven hjem – det var nogle ydmyge soldater, der måtte tage afsked med en god soldat.
Vi bidrog med friskbagt morgenbrød, og opvartede dem under hele deres ophold. Vi kunne godt føle os magtesløse midt i denne tragiske begivenhed, men som tidligere nævnt, så er vi ikke kun de lyttende øre, men også dem, der kan hjælpe, der hvor militærets ressourcer ikke slår til.

Onsdag aften den 7.september blev der holdt mindehøjtideligheder for Jacob Sten Lund Olsen i de danske lejre. Vi var med her i Bastion, hvor vi sendte ham afsted. Vi kan berette om den sorg, vi oplevede hos hans soldaterkammerater, der måtte bære ham hjem og dem, som var kommet ind fra Patrol Baseline, men det kan ikke sammenlignes med den sorg som hans familie, kæreste og venner nu står i. Vi sender vores varmeste tanker til dem, der nu har mistet en søn, en kæreste og en ven. ”Kun dem der elsker, sørger”.  Det er kærlighedens pris.

Hverdagen går videre i Camp Bastion, med praktiske opgaver, og soldaternes ferie, der kaldes ”leave”, er begyndt. Det betyder at alle danskere der skal hjem, kommer igennem Bastion og er her nogle dage samt dem, der er på retur, er også herinde nogle dage, før de igen drager mod deres respektive lejre.
Denne periode betyder mange mennesker i lejren, og vi glæder os til at se vores kampsoldater igen.

Vi vil gerne udtrykke vores store taknemmelighed over støtten, forbønnen og tankerne hjemmefra.
Det betyder at vi er i stand til at udføre vores arbejde som vi gør.

Kærligst Mette og Thea

Kære alle

Som en af vores kære psykologer sagde det: Tiden går hurtigt langsomt.
Og det er det, som vi synes at opleve. Dagene er lange, men de flyver af sted. Og før vi har fået set os om, er det endnu engang sidst på ugen.
Kent rejste hjem for 4 uger siden, og blev få dage senere afløst af Thea. Vores første møde som sammensmedede “kuf-mutre”, er gået over alt forventning. Vi finder os hver eneste dag, med endnu flere ligheder og passioner for de samme ting, og det overrasker os gang på gang. Vi har fundet en dejlig arbejdsrytme, og supplerer hinanden godt i de forskellige aspekter af at være soldaterhjemsledere i Camp Bastion.

Sidste mand fra hold 11 er rejst hjem til det eftertragtede Danmark.  Den forventnings glæde soldaterne har haft til vort smukke danske land, familier, kærester, venner og måske en enkelt dansk øl eller to, har i den grad smittet af. Det er en meget særlig fornemmelse at sende dem hjem, og se glæden lyse som solen. Afsavnet har været stort, men måske har tiden her, deres personlige udvikling, kammeratskabet og oplevelsen været tæt på lige så stort? Mange skal tilbage til arbejde på de forskellige kaserner, men nye oplevelser hernede har måske sat ting i perspektiv, så vi ønsker det bedste for vores drenge og håber at de kommer trygt og godt hjem til Danmark og finder deres plads igen - for nogen nye udfordringer.

<!–[if gte mso 9]&gt; Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE &lt;![endif]–><!–[if gte mso 9]&gt; &lt;![endif]–><!–[if gte mso 10]&gt; /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:”Tabel - Normal”; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-priority:99; mso-style-parent:”"; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin-top:0cm; mso-para-margin-right:0cm; mso-para-margin-bottom:10.0pt; mso-para-margin-left:0cm; line-height:115%; mso-pagination:widow-orphan; font-size:11.0pt; font-family:”Calibri”,”sans-serif”; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:”Times New Roman”; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;} &lt;![endif]–>

Afsked med de sidste soldater fra hold 11.

Hold 11 var tæt på at være slut da Alexander Buine mistede livet. Det var et slag i maven da vi måtte tage afsked med en dansk soldat. Det var nogle hårde uger da mange praktiske ting skulle ordnes og forberedes her i Camp Bastion, men det var ingen ting i forhold til at sidde over for Alexanders kammerater der måtte sende ham hjem før tid. Vores tanker går på en særlig måde til den familie og vennerne der ikke længere skulle stå i lufthavnen og vinke deres elskede søn, kæreste og ven hjem. Vi ønsker at de må få fred i deres sorg og vi ber for dem.

Hold 12 er nu en realitet. Kuffen er åben – og døren står på vid gab. Vi glæder os til at opbygge en ny hverdag sammen soldaterne. Overgangen har været travl og hver eneste time har været givet godt ud, enten til kaffebrygning, stor produktion af diverse og velduftene kager, ”forårs rengøring” af lager, kølecontainere, spil, kontor, tv-stue og hvad der ellers har været i konstant brug 24 timer i det afghanske døgn hen over rotationen. Det har ikke været unormalt med flere overnattende gæster i tv-stuen og på terrassebordene. Det har været en hyggelig tid med afsked og velkomster.

Glade drenge på vej hjem.

Når klokken har nærmet sig 2100 har vi holdt aftensang og andagt. Vi har oplevet aften efter aften, at roen har sænket dig, og at vi har fået lov til at dele tanker, ord og hvad der ligger på vores hjerter for den aften. Vi føler, at det er en meget stor ære og et kæmpe privilegium, at det som har og som til stadighed betyder så meget i vores liv og i vores arbejde, at vi må få lov at dele det med dem. Det er ganske simplet sagt; unikt. Meget unikt.

Og nu starter hverdagen for alvor. Vi glæder os oprigtigt over hver eneste nyfødt dag. Mange eventyr, mange relationer, meget nærvær og mange spændende arbejdsopgaver der ligger forude.

Midt i de mange opgaver stopper vi op i stor glæde og ser, at vores drive i mødet med de mange herlige soldater er den enorme taknemmelighed, de viser både med ord og hjælpsomme hænder. Vi bliver brugt her, hvor vi er – det må siges at være en win-win-situation.  Vi ser frem til kommende eventyrer og glædes over uskrevne kapitler.

Thea og Mette,

Camp Bastion.