Nyhedsmail 3, Camp Bastion d. 4/9 2010
September 7th, 2010 by Søren AndersenKære alle sammen!
Nu er vi ved at være faldet rigtig godt til hernede, og vænne os til omgivelserne og varmen. En soldat sagde at vi kunne klare alt, bare vi holdt sammen, og det har vi tænkt os at gøre! Vi er gode til at være sammen, men også til at give hinanden plads.
Her i landet lærer man at tage tingene som de kommer - soldaterne siger ofte “ting tager tid” - og det gør de. Nogle dage er der ikke strøm, andre dage ingen vand, nogle dage virker det hele, andre dage sætter alle maskiner ud. Så man må væbne sig med stor tålmodighed og kreativitet

Heldigvis har vi det allerbedste job af alle her i lejren – folk bliver så glade når man overrasker dem med kage bestilt hjemmefra. Vi tror kun at det er post hjemmefra der kan skabe større glæde. Når man er herude betyder det så meget med post hjemmefra, så der tales meget om det, ventes med stor spænding på det osv. Vi modtager brevpost ca. en gang om ugen, og pakkepost ca. hver anden uge. Når pakkerne er undervejs bliver listerne med modtagerne hængt op, så man kan gå at glæde sig. Og det gør man!
Noget andet soldaterne ser frem til hernede er søndag morgen. Her får de fleste lov at sove en time eller to længere og så er der friskbagt rugbrød med ost på Kuffen. Vi er begge jomfru-rugbrøds-bagere, så vi har prøvet os lidt frem.
I hele lejren er der skrappe regler for påklædning – f.eks. er der ok at gå uden hovedbeklædning inde i den danske lejr Camp Viking, men lige så snart man går ud af porten, skal man have baret eller felthue på. Det gælder dog ikke os, da vi er nogle af de eneste i den danske lejr, der går i civilt tøj. Det gør også at der bliver kigget en del efter os, når vi f.eks. går i cookhouse for at spise, tager på indkøb i den amerikanske lejr, eller går på besøg hos de afghanske arbejdsmænd, tolke og sælgere, der holder til inde i lejren. Specielt de filippinske og afghanske mænd kigger (ikke særlig diskret) efter os, - men det kan man jo heller ikke betænke dem i!
En frisk soldat sagde at de ikke så os som kvinder, men bare var ved at regne på hvor mange kameler vi koster ![]()
En dag, som ellers havde medført en kedelig nyhed endte med at give en rigtig god oplevelse. Et køretøj var kørt på en IED, og 5 danskere der var lettere såret blev fløjet ind til felthospitalet her i Camp Bastion. Om aftenen modtog vi en mail fra den ene soldats far, som spurgte om vi ville besøge hans søn på felthospitalet og tage lidt godt med til ham og de andre. På det tidspunkt var de dog allerede udskrevet, men vi lovede at diske op med lidt kage, slik og sodavand dagen efter. Faderen bad os også om at give hans søn og dennes kammerat et stort knus. Glæden og overraskelsen var stor da vi stod klar med knus og kage, idet de trådte ind af døren her på soldaterhjemmet. Vi sendte et billede af de 5, til faderen og modtog siden en mail hvor faderen takkede os for at være familiens forlængede arm. Dejligt at kunne bruges på den måde!
Vi har også modtaget en mail fra en kvinde der tilfældigvis var faldet over soldatermissionens hjemmeside og muligheden for at bestille kage til en udsendt soldat. Hun kendte ikke nogen hernede, men bestilte alligevel en kage, som vi kan give til en der har særligt brug for det en dag. En virkelig sød tanke, som vi vil sørge for bliver bragt videre!
”At virke er at bruge sig selv til andres gavn, at mærke livets ansvar og krav og føle savn, at slides og bekymres, at trøste holde ud, at føle at man lever i kraft af livets Gud”
Varme hilsner fra Mette og Lene































