Kære Alle!

December måned fløj afsted og nu er vi allerede i år 2011. Kalenderlyset blev tændt og det første afsnit af “The Julekalender” blev set. Næsten hver dag sad der nogen og flettede julestjerner efter bedste evne, nogle for første gang og andre mere rutinerede. Der blev hængt diverse julepynt op og hørt julemusik hele dagen lang. Det var ikke helt alle der var tilfredse med det store udvalg af julemusik, men som Gertrud Sand ville have sagt det: “Det er jo kun jul jen gang i a år” Vi har bagt vaniliekranse og lange baner, trillet havregrynskugler og kogt klejner. Risengrøden blev også spist i rå mængder og den ene dag, var jeg oppe på at lave hele 15 liter risengrød i det lille køkken.

Vi har også fået spillet en helt masse forskellige spil og specielt Sepuence har taget meget af opmærksomheden. Derudover havde vi også en travlt uge, midt i december, hvor vi havde besøg af både Forsvarschefen og HOK chefen.

Den 20. december om morgenen tog de fleste af soldaterne så hjem, da de skulle hjem på leave. Det betød at vi kun var godt 30 tilbage i lejren og det gav godt nok stilhed i lejren, men også en dejlig afslappet stemning og muligheden for at slappe lidt af. Lillejuleaften var der hygge i messen med gløgg og æbleskiver. Juleaftensdag var der, sammen med finnerne, julegudstjeneste i en drypstenshule, nisseløb, julegudstjeneste, denne gang på dansk, i den danske lejr, og den helt store julemiddag. Flæskesteg og And, med Ris a la mande til dessert. Der var pakkeleg, hvor folk fløj rundt for at stjæle hinandens pakker. Vi sang julens mest kendte julesalmer og der blev uddelt gaver. Alt i alt en utroligt hyggelig aften. Første juledag var der fælles morgenmad, film om eftermiddagen og om aftenen spiste vi resten + frikadeller og sild. Anden juledag var stille og rolig, hvor vi om aftenen fik hjemmelavet suppe.

Et par dage senere meldte feber, forkølelse og hoste sig i lejren og dette er vi endnu ikke helt færdige med endnu. Den 30 december holdte vi dansk Nytårsaften i messen, med tunmousse, lakseroulade, tomatsalat på brød, salte sild fra Bornholm, Mørbrad med grønsager, kartoffelbåde, whiskeysovs og bearnaisesovs, grønlangkål, med kålpølser og hamburgerryg og nøddemarzarinkage, is, chokoladefondan og frugt…også var vi ellers også mætte Selve Nytårsaften, var vi alle samlet kl. 18 til dronningens Nytårstale, hvorefter vi spiste aftensmad i det franske Cafeterie og derefter var vi over i mesen, nogle var nede og se/høre sækkepibe og et lokalt band spille rock, hygge i en af de franske messer og selvfølgelig var vi igen samlet ved halvtolv-tiden til 90 års fødselsdag samt rådhusklokkerne.

I overmorgen kommer de fleste tilbage fra leave og det bliver dejligt at se dem allesammen igen og dejligt at der bliver lidt mere liv på kuffen.

Kærlig Hilsen Tune

Der blev flette julestjerner, klippet kravlenisser og hængt diverse julepynt op. Vi har lavet havregrynskugler, kogt klejner og bagt vaniliekranse. Vi har lavet risengrød i lange baner og set julekalender i fjernsynet. Vi nød

Lagkagerne måtte lægges sammen i mørke!!!

Den 1. december røg al strømmen i hele den franske lejr i Novo Selo. Normalt betyder det, at man bare sætter gang i nogle generatorer også er der ikke yderligere nogle problemer. Problemet var bare at de to franske elektrikere, var taget hjem på leave og den person som burde have haft styr på det, havde ikke helt styr på det alligevel… Det betød at vi hverken kunne se julekalender eller bage. I stearinlysenes skær sad vi så og spillede. Samme dag havde jeg, sammen med vores feltpræst og hendes afløser, været ud ved nogle af vores soldater med kage og kaffe. De var på en tur i det gønne i tre dage, i blæst og mudder og til knæene, så de var meget glade for at se os med kaffe og kage.

Dagen efter havde de fundet ud af problemet med strømmen, til stor glæde for os alle. Men jeg havde også kun lige nået at bage den sidste kage, også røg strømmen igen. Det var så mindre uheldigt for de to soldater, som skulle til at stege frikadeller til vores julefrokost den 5. december. De gik dog i gang med at skære løg og klargøre, for steges det skulle de, mens jeg i mellemtiden tog mig en lille fortjent middagslur. Da jeg så kom tilbage og regned jeg at jeg skulle lave lagkagerne til aftenes lagkagebanko klar, stod de to soldater inde på kuffen og stegte frikadeller over gasblus. Strømmen var stadigvæk ikke kommet tilbage. Jeg lånte en pandelampe af en tredje soldat og gik ellers i gang med at lægge lagkagerne sammen. Hvordan man holder lagkagebanko i mørke nåede vi dog ikke at finde ud af, da strømmen nåede at komme tilbage.

Kærlig Hilsen Tune

Nu er der gået to uger siden jeg atter ankom til Kuffen i Novo Selo. Jeg overtog tjansen efter Bodil og Christian, som har været hernede siden midt i februar. Soldaterne tog utroligt godt imod mig og mange af dem, havde jo også set mig ved overdragelsen mellem hold 22 og 23. Allerede fra første dag har der været fuld gang i den på kuffen, da soldaterne bruger stedet utroligt meget. Men derudover er der også sket en masse amdre ting. Bankoaftenerne kører for fuld drøn og stemningen er høj. Der kommer mellem 20 og 30 hver gang og kæmper hårdt for lagkagerne og de andre gevinster.

I sidste weekend blev den allersidste Dancon March i KFOR afholdt også var der ekstra gang i det lille hjem. Udenfor havde de sat et telt op, hvor to af soldaterne hjalp mig med at sælge sandwich, kage, slik og drikkevarer. Inde på soldaterhjemmet brugte vi en del tid på at smørre boller, bage og brygge kaffe. Selve marchen var lidt hårdere end normalt, da vejen var ret mudret.

Næsten hver aften har jeg kunnet holde aftensang for mellem 5 og 10 soldater og det har jeg været utroligt glad for. Jeg er gået over til at soldaterne for ov til at vælge begge sange, hvis de har lyst, da det får dem til at synge lidt mere med også sikrer man sig også at de kender den sang man har valgt.

I sidste weekend, var det også store bagedag, da mange af soldaterne har plaget om at få pølsehorn. Og hvad gør man ikke for ens soldater. 280 pølsehorn blev det til og de 160 tog jeg med til Mitrovica. Derinde lå vores inf’ere på beredskab og det bragte stor lykke da vi kom ind med alle pølsehornene. Vi blev derinde et par timer og hyggede os med dem.

Et par dage forinden, sad en del af soldaterne inde på soldaterhjemmet og spiste deres morgenmad. Men så lød det over højtalerne “Øvelse, øvelse, øvelse, Viper, viper, viper” også fløj de ellers alle sammen ud af Soldaterhjemmet. Men hvis man vil fylde soldaterhjemmet skal man bare lave risengørd. Rygtet spredtes som en steppebrand og indenfor få minutter var soldaterhjemmet fyldt med vilde soldater, som masede alt hvad de kunne for at komme først.

Nu nærmer julen sig og det kan man ikke undgå at lægge mærke til. Flere af soldaterne er begyndt at smånynne på de traditionelle julesange.

Kærlig Hilsen Tune

Her i Novo selo lejren går det godt. Tiden går som vanligt hurtigt her mellem soldaterne. På tirsdag er de 3 uger hvor Per er hernede allerede gået.
Her kommer lidt nyt fra livet i lejren:

Vi har været i gang med at forberede den sidste Dancon march på 26 km.,der er her på søndag. Der er lige nu tilmeldt 900 mand. Vejrudsigten siger 35 graders varme. Så status er at vi skal prøve at stå klar med morgenmad og mulighed for frokost til alle her på Kuffen. Det bliver spændende. Så Per og jeg har bagt og bagt i den sidste uge til fryseren. Nu har vi
hindbærsnitter og muffens og sandwitzboller til en hel del, så må vi bage resten på søndag- Status på Marchen nu er at ingen må tage de obligatoriske 10 kg. oppakning med
pga. den megen varme, samt at alle skal drikke ved hver vandpost. Håber der er ro og kontrol over dagen.

I de sidste 3 uger er vores badefaciliteter ved at blive renoveret, hvilket betyder at vi nu har linoleums gulv og flotte bruserum. Dog er det kun de 4 ud af 6 rum der bliver lavet her ved os
danskere. Det må være nok mener franskmændende. I den megen varme ( dagstemperatur i dag er 34 grader i skyggen) vil folk gerne have bad af og til, men vi klarer os med de
4 bade der er brugbare.

Vores røremaskine har været i stykker, hvilket gav Per og mig krise. Vi gik til våbenmakanikeren. han skruede den helt fra hinanden. Og fik den heldigvis lavet.
Det er skønt med nogen der er klar til at hjælpe når vi har problemer på Kuffen. Han brugte sin aften på det, men ih hvor blev vi glade for hans indsats. da maskinen igen kørte lavede vi en roulade til ham, for det var så super at han lavede den for os.
En dårlig nyhed er at vores rengøring på Kuffen er stoppet. Så støvsugning og gulvvask er nu igen vores eget ansvar. Rigtig surt, for de 3 gange om ugen var en stor hjælp. Chef NSE arbejder på at få noget nyt i værksat, men det er åbenbart ikke så let her når man arbejder sammen med franskmænd der skal godkende det. ØV.

Vi har haft en rigtig god eftermiddag med boksestævne i lejren. Vores Infanterister stillede med 20 mænd der ville bokse mod hinanden. Det blev et brag af en eftermiddag. Sikke en stemning og fest i gården ved Messen. Alle var tændte på kampene, og det blev styret med fast hånd af chefen for infanteristerne, så ingen kom alvorligt til skade. Alle slap med småknubs og blå mærker, lidt hjernerystelse, en sprængt trommehinde og lidt blodnæser. Det var et godt arrangement som drengene nød sammen med os andre.

Tiden lige nu er også præget af leave perioder/ ferie for soldaterne. Det er deres anden hjemtur. Så her er hele tiden brug for madpakker lavet af Kuffen.
Og vi siger goddag og farvel mange gange om ugen. Vores præst har lige haft sin ferie, og hans afløser Klaus gjorde det godt hernede. han tog os bl.a. med på en tur til Tyrker borgen.
Det var den skønneste eftermiddag med fuld sol. En god klatretur op på toppen af bjerget, og så en fantastisk udsigt ud over landskabet, byerne osv. Vi havde selvfølgelig kaffe, kage og sodavand med fra Kuffen. En skøn tur. Nu er Jens/ præst tilbage igen. Vi har fået et nyt hold mekanikere og andre der er 3 måneders udsendte. Dem er vi ved at lære at kende, og det er super hyggeligt at komme rundt i lejren og snakke med dem alle. Har brugt muligheden for at vise Per lejren samtidig. Vores læge Stine tog hjem i dag efter 2 måneder. Og ny læge Karsten er kommet herned i stedet for.

Vi har i sidste uge haft besøg af Chef HOK ( Hærens operative kommando). Han kunne fortælle lidt nyt om de militære situationer i Danmark og udlandet. Samt opdatere lidt om mulighederne for fortsatte stillinger i forsvaret for drengene hernede. Han kunne fortælle at der er sparretider, og at man er i gang med det nye budget, som ikke er færdigt endnu.
Han skulle have morgenkaffe på Kuffen med hele hans følge.
På mandag kommer Forsvarschefen til lejren og skal sammen med sit følge på 15 m and have morgenkaffe på Kuffen, så ham møder vi også. Vi bliver brugt flittigt af alle i lejren. Også de franske soldater og schweitzere bestiller flittigt fødselsdagskager på Kuffen.

5. Juni holdt vi grundlovsfest fra morgenen af. Vi havde besøg af en Dansk ambassadør fra Pristina i Kosovo. Han holdt grundlovstalen, og mindede os om at vi i Dnamark kan og bør sætte stor pris på vores grundlov som i år havde 152 års fødselsdag. Han fortalte om de forhold der er i Kosovo. Og dem ønsker vi os ikke i Danmark. En festlig højtidelighed med sang og tale omkring flaget, og morgenmad til alle på Kuffen.

Sådan går dagene hurtigt i Kosovo. Der er ikke tid til at kede sig som Kufmor og far. Nej vi arbejder for den gode sag hernede. soldaterne er heldigvis
rigtig gode til at bemærke vores indsats, og takker ofte fordi vi gider, og glædes over de varme boller og den ny bagte kager, (og for tiden) jordbærtærte og hindbærsnitter. Vi får mange opmuntringer dagligt til at klare de mange timers arbejde hver dag på Kuffen. Det er godt at KFUM er i Kosovo kan i tro.

Hilsen Tina og Per

Pers oplevelse af at være afløser på KFUM i Kosovo:

Nu er mine 3 uger her i Kosovo snart ved at være slut, og hvor har det da være skønt at være her.
Jeg har glædet mig over at være en del af KFUM´s soldaterhjem sammen med min søster. Vi har arbejdet godt sammen og haft det super sammen, for hvor er det skønt at når nu søster rejser væk i 7,5 mdr. at have 3 uger sammen 24 timer i døgnet.

Jeg må godt nok sige at jeg har har haft en aktiv ferie. Da jeg sagde ja til at komme her ned for at holde min sommerferie, viste jeg godt at det var arbejdsferie. Ja det må jeg så også konstatere at det blev. Vi har haft travlt, for der er rigtig meget at lave på Kuffen. Vi har ikke siddet stille ret lang tid, nogle dage har vi arbejdet fra 7 til hen på aftenen.
Grunden til det er også at soldaterhjemmet står for morgenmad til de danske soldater og derfor skal der bages en del flere boller og fyldes køleskabe op langt flere gange end hvis vi ikke stod for morgenmaden. Men soldaterne er rigtig glade for at vi laver dansk morgenmad, for den franske kantine kan ikke lave morgenmad som hjemme!

Skønt vi har har travlt her på Kuffen, har jeg også oplevet meget. Jeg har fået indblik i hvordan den militære system hænger sammen. Jeg kendte ikke til det før, så det har været spændende at tale med soldaterne og høre om deres hverdag. De har modtaget mig rigtig godt, og været meget imødekommende. De fortæller gerne om deres arbejde og om hvad deres funktion er her i Kosovo. Vi snakker en del med dem om fremtidsplaner, nu hvor udsendelsen snart er forbi.
Mange har sagt at jeg bare kunne sige til, så kunne jeg komme med ud på ture når de kørte ud. Så jeg har fået set området og fået hørt om landet og dets historie. Jeg har følt mig som turist, når jeg har kørt rundt med soldaterne, for nu kender jeg også til landets historie og hvorfor krigen for få år siden brød ud. Det har været en stor oplevelse at være med på patrulje og komme med dem rundt.

Så hvis chancen byder sig igen så er jeg klar på at komme af sted igen. Det kan nok være at det militære system er opbygget meget herakisk og måske ikke lige umiddelbart tiltaler mig. Men bag den kontante facade findes der jo bare nogle venlige mennesker, som har omsorg og værdsætter vores arbejde på Kuffen rigtig meget.
De har ofte rost os og har også syntes at det var hårdt for os, når vi har stået og bagt til kl. 22.00 om aftenen.

Hilsen Per

Af MG, soldat i Kosovo:
Det er tidligt morgen lidt i 7 væggeuret ringer, man hopper ud af dynerne og får sin uniform på og kravler ud af sin FAB ud i dagens vejr. Drejer til højre (i mit tilfælde) og går ned mod Kuffen. Man møder måske et par stykker på vej der ned ad, stadig med lidt søvn i øjnene og i morgenkåbe, det eneste ord der kommer ud af vores mund med en god morgen brummen er ”godmorgen”. Man kommer ind på Kuffen og ser bordet med mysli, havregryn, cornflakes, kaffe, juice og ikke mindst nybagte boller og hjemmelavet rugbrød og meget andet. Det er ikke hver dag man møder sådan et syn, men takket være KFUM kan det se sådan ud for alle danske soldater i Kosovo hver morgen. Men de laver jo ikke kun morgen mad. Dagen lang er der friske boller, mere rugbrød og kager som vores mor hun laver dem der hjemme. Så det er ikke usandsynligt at i løbet af ens dag kommer man forbi Kuffen og får et stykke kage eller andet godt til den søde tand.

Torsdag aften er der lagkage banko og der og linet op med præmier i mange størrelser og former og selvfølgelig lagkager, som man kan vinde. Den hyggelige stemning der er i Kuffens lokaler, når spillet er i gang, er ubeskrivelig. Det er som om man sidder med sin familie der hjemme og spiller et spil og man griner og har det sjovt med sin familie.
Den fornemmelse af man sidder der hjemme og hygger med sin familie og bare kan koble hovedet fra ikke tænke på sin mission, morgendagens opgaver og lign. er guld vejr. Og alle gør brug af det på den ene eller anden måde, for har man brug for sidde og læse en bog se lidt tv og ikke rigtig snakke med nogle jamen så gør man bare det. KFUM er altid åbent og imødekommende over for alle soldater og hvem der end slår et smut forbi vores lille værrested - alle er velkommen.
Jeg kunne skrive meget mere om KFUM, men for at gøre end lang historie kort vil jeg endelig bare slutte af med:
ET KFUM SOLDATER HJEM ER UUNDVÆRLIG I ENHVER MISSION.

Per og jeg landede for en uge siden her i Pristina. Har nået en masse i den uge der er gået. Vi hygger os sammen og har det godt med soldaterne.

Her i Kosovo går tiden stærkt. Godt at komme tilbage til lejren og alle de dejlige soldater. Har fået styr på Kuffen, vores lager og de daglige opgaver sammen med min bror. Vi har haft ret travlt den første uge hernede. Har bl.a. lavet morgenmad og frokost til hele danskerlejren, da Cafeteriet pludselig holdt lukket. Det fik vi at vide aftenen før k l. 19.00. Så måtte vi bage og gøre klar det meste af natten. Frokosten måtte vi ud og købe ekstra ind til mellem morgenmad og forkost. Så travlt fik vi, men alle blev mætte og var super glade og taknemmelige for vores arbejde.

Vi har i denne uge også været ude med KUF- vognen 2 gange i øvelses terræn ved vores soldater, der måtte på øvelse, samt en rigtig opgave hvor der var risiko for optøjer i Mitrovitsa. Dette pga. En fodboldkamp, samme dag som der var børnedag og valg i byen. Derfor meget højt beredskab med vores soldater i Mitrovitsa denne dag og nat. Der skete heldigvis ikke så meget, så ro og fred prægede dagen. Og Kufvognen blev godt modtaget.

Så har både Per og jeg været på LMT tur en dag op i bjergene med hvert sit team. Det var en dejlig dag med masser af skøn natur. Skønne oplevelse med spændende Serbere at snakke med. Fik en del mere styr på historien hernede, samt fik en del små skarpe, som man ikke kan sige nej til, Det er meget uhøfligt at takke nej, og man skal gerne have 5-7 stk. jeg stoppede ved 3, og heldigvis forstod serberen det, og stoppede med at presse, så de andre fortsatte til de 5-7 stykker. Svært at drikke dem da de var meget stærke og smagte noget grimt after min smag, men ned skulle de.

I dag var der shopping i Main/ Px byen, hvor de forskellige Nato lande har hver sin lokal butik med billige varer. Hyggeligt med god tid sammen med de 3 vi fulgtes med.

I morgen står den igen på lagkage banko, med gode lagkager, så der er store kage dag med bagning osv.

Har det godt som i kan høre skriver mere når der er mere tid.

Hilsen fra Tina

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at opleve ”kuf-livet” i lejren Novo Selo på allernærmeste hold, i to uger, da Tina skulle hjem på en ferie, og jeg fik lov at afløse hende så længe.

Man føler sig lynhurtig hjemme i den danske lejer blandt soldaterne, hvor man kan mærke at erhvervet som ”kuf-mutter” er et yderst vellidt! Kan man bage en ordentlig brunsviger, ja, så er man godkendt! Mine evner ud i bagekunsten er blevet sat på en ordentlig prøve. Har aldrig bagt så mange portioner boller og kager, som jeg har gjort i de to uger. J

Den 9.maj blev der afholdt Dankon- march, for 2.gang i løbet af hold 22.

Det var en dag med højt solskin, omkring de 30 grader og en masse super friske soldater fra flere forskellige nationer. Godt 700 mennesker var tilmeldt marchen, så det resulterede også i en del travlhed på kuffen.

Allerede lidt i 6 begyndte de første friske soldater at stimle sammen i gården. Kl.8 var det tid til at drage af. 10 kg i rygsækken, solcreme på armene og så var det bare fremad march, ca. 26 km. En opgave som langt de fleste klarede fint, med lidt hjælp fra inf. folk rundt på ruten, som hjalp med tømning af vabler, påsætning af vabelplaster og psykisk opbakning. Tune og jeg var glade for i stedet at kunne tilbringe dagen på kuffen, men der var også fuld drøn på!

En rigtig god dag, men heldigvis foregår hver dag ikke i det tempo. Der kan som regel altid lige blive tid til et slag uno, eller hvad man nu ellers lige kan få lokket folk med til.

Så blev det også tid til en landskamp mellem marokkanerne og danskerne. Godt vejr, en PMV med Dannebrog og højtalerne på fuld drøn med gammel 80´er musik -  Så er stemningen vist på plads! Da den marokkansk chef indfandt sig kunne kampen begynde. På trods af meget lige spil faldt resultatet desværre ikke ud til danskernes fordel, men derfor skal man jo alligevel have en medaljeoverrækkelse. Et stort sølvfad var hvad et nederlag kunne indbringe for danskerne… ikke dårligt drenge. J Næste kamp står vist mod amerikanerne, så gad vide om det ikke kan give en sejer til danskerne..

Ud over at bage og sprede hygge, er det gået op for franskmændene at Tune er en fantastisk sangerinde. Da den franske feltpræst /”sing a song writer”, fandt ud at Tune kunne synge måtte han da lige arrangere en lille koncert, hvor han og Tune hver skulle synge et par sange. Et par af ”spidserne” fra den franske lejer, den danske feltpræst og jeg var inviteret til denne lille session. Virkelig festligt! Så på mindre end 14 dage blev Tune hevet med rundt til ikke mindre end fire arrangementer. Det kunne franskmændene godt lide – og selvfølgelig også os andre! J

Der er begyndt at komme en del franskmænd på kuffen. Nogle kommer ofte ind og hilser med håndtryk og ingen inden de går, er de lige rundt og hilse. Meget høflige folk! Man kan mærke at de nyder at komme et sted hvor de kan slappe lidt af, få et stykke dansk kage – hvis man da tør smage, og en kop kaffe. Med mindre man snakker fransk, kan der godt opstå et lille kommunikationsproblem, da de ikke er super glade for at snakke engelsk, men det går.

I løbet af de sidste par uger har den stået på R&R for en del soldater, en del folk på tremånedershold er taget hjem og nye er kommet til, så der er lidt udskiftning i den danske lejer.

 Kærlig Hilsen Elisabeth

Den 4. maj og aftenen, var vi samlet ude på pladsen foran soldaterhjemmet. Alle stod vi med et lys i hånden, som var klar til at blive tændt, men først hørte vi nyhederne fra BBC, som den aften for 65 år siden havde runget ud i alle danskernes huse, at nu var krigen ovre. Vi tændte vore lys og Felt Provsten sagde et par ord.

 Den 5 maj på danmarks befrielsesdag havde vi medalje parade. Vi startede ude foran soldaterhjemmet på pladsen, alle mand med faner, rør og ret, ja meget højtideligt var det. Palle, chefen for alle danskere, gav først alle ekskadronscheferne en medalje og derefter delte de ellers ud til alle deres folk. Alle de i lejren, som havde været der i 30 dage, fik udleveret Natos medalje, for udsendte i KFOR. Det var så godt nok ikke alle der fik alligevel, for havde man allerede en gang fået medaljen kunne man ikke få den igen. Efter selve paraden var der fællesspisning omme i den anden gård. Det var rigtigt hyggeligt og jeg endte med at sidde sammen med nogle af INF’erne. Hele aftenen kunne vi nyde live musik, som blev spillet af en af vore tolke og en af hans kammerater. Det var utroligt godt og de var rigtigt dygtige. Lige som vi alle næsten var blevet færdige med at spise, stod det selvfølgelig ned i stænger. Men sådan er det jo hernede i Kosovo, vejret er aldrig til at regne med

Den 8. juni fik jeg forstærkning ned til Kosovo. Jeg havde været alene siden den. 4. maj, hvor Tina tog hjem på leave (orlog) Elisabeth, en veninde fra Holstebro, kom ned til mig for at hjælpe. Hun ankom ved 22-tiden og der gik ikke lang tid før hun stod og var i gang med at bage boller. Vi skulle have en mase klar til dagen efter, hvor der var Dancon march. Der var tilmeldt 720 til Dancon marchen, en march som bliver arrageret af danskerne i stort set alle de missioner de er med i. En “lille” gå-tur på 26 km med 1 kg på ryggen. Elisabeth og jeg stod op allerede kl. 4.00 for at være klar til det helt store ryk ind. Og jeg kan lige love jer for at vi havde travlt. Ovnen kørte fra 4 morgen til halv 4 om eftermiddagen. ca. 650 boller og 6 bradepande kager, det var hvad vores lille husholdnings ovn kunne følge med til.

 Kærlig Hilsen Tune

Marts måned er fløjet af sted her i lejren Novo Selo. Vi har gode oplevelser at dele med jer fra Kuf-livet, og kan fortsat understrege at jobbet her i Kosovo er fyldt med glæde, opmuntring og Guds velsignelse.
 
Livet som Kufmødre er skønt, for hver dag er der soldater der bruger kuffen som deres hjem. De ser film, spiller spil, spiser deres morgenmad, får en snak med os eller andre. De kommer fortsat og skal have syet mærker og velcro på tøjet, og vi hjælper gerne. Der er reperationer af tøj, småting m.m., og ja det klarer vi faktisk også selv om ingen af os to er så vant til at sy. 
 
Vi bager selvfølgelig fortsat mange boller og kage. Der er nu blevet taget en beslutning om at alle danskere kan spise morgenmad her på Kuffen hver dag og så får vi penge af kassemesteren her i lejren, og soldaterne slipper for at gå i CAF. Det er de meget glade for. Vores havregryn og friskbagte boller, dansk rugbrød med pålæg trækker mere end røræg og fedtskinke osv. Vi har ca. 45-60 der spiser morgenmad på Kuffen hver dag i stedet for i det store Cafeteria.  Vi er ved at have et fint og stort sortiment af pålæg og forskellige mælk, juice, morgenmadsprodukter osv. Det går rigtig godt, og vi kan fint følge med, selv om det giver lidt ekstra bagning og indkøb. Det vigtigste er det giver en masse glade soldater hver dag.
 
En af soldaterne er blevet skadet hernede. Heldigvis ikke i krig, men i en vækstedsulykke. Han fik en GD/ Militær køretøj, ned over sig, da den faldt ned fra donkraften. Det kunne være gået grueligt galt. Heldigvis for ham gik det “kun” ud over en skulder, som han er i Danmark for at få opereret og genoptrænet. Han er ved godt mod, men selvfølgelig ked af at skulle hjem og væk fra gutterne. Det var et under der ikke skete mere. Py ha. Tak Gud for det siger vi bare.
 
Sidste måned oplevede vi en klokke indvielse i en militærlejr. Vi danskere/ forsvaret i DK har udlånt den gamle kirkeklokke fra den lukkede danske lejr, camp Oluf Rye, til hovedkvarteret hernede i KFOR. Det er i den lejr alle lande har en PX hvor vi af og til er inde og handle. Nå men de skulle altså have klokken til deres kirke, idet vi har en klokke og de ingen havde.
Tune og jeg var særligt indbudte af Chefen og Præsten herfra. Vi fulgtes med 6 andre udvalgte soldater herfra til Main, hvor vi startede med en gudstjeneste, med den tyske feltpræst, en masse tyskere. Der var violinspil, et tysk militærkor der sang. Der blev bedt for klokken, om at den måtte kime/ ringe så folk får lyst til at komme til gudstjeneste. At den må sprede glæde og stemning i lejren. Den blev velsignet, og vi bad en masse bønner i kirken. Der var gjort meget ud af det, og vores præst holdt også en kort tale. Vi sang både tyske og engelske salmer. Tyskere er ikke så gode til engelsk, men faktisk synes jeg de gjorde det godt alle sammen. Det var en god og anderledes oplevelse for os.
 
Vi har været på præsteture stort set hver søndag, sammen med de soldater der har tid og lyst. Det bliver altid en hyggelig dag når vi er på tur med vores feltpræst Jens. Han er fuld af energi, og kan rumme os alle her i lejren på en helt særlig måde. Han laver ture til mindesmærker her i Kosovo, og seværdigheder, klostre og indkøbsture. De sidste par weekender har vi været med i den svenske lejr Camp Victoria og spise brunch. Det er et stort hit, fordi det er danish camp supply der står for køkkenet der. Dvs. der er dansk mad i lange baner. Dansk pålæg, rugbrød, kartoffelretter, pandekager, pølser, rejer, fiskeanretninger osv. Helt vildt godt og svært at modstå alt den gode mad. Det er en god måde at starte en præstetur, så er alle mætte og glade før vi drager ud i landet og ser noget. 
 
En præstetur vil jeg lige fremhæve og fortælle lidt om. Vi kørte ca. 30 mand til Markedonien. Til hovedstaden Skopje. Det er en af Balkans historiske perler. Vi skulle op kl. 5 for at køre afsted mod den gamle bydel, hvor det store varetegn KORSET står på toppen af et bjerg. I følge programmet en lille gåtur op til dette monument. Vi gik og gik, Så måtte vi vende om fordi vi gik forkert. Så var der gået 20 minutter. Så kom opstigningen med sten og jord og skarp stigning opad opad og opad i halvanden time. Ih hvor var det en sej tur op. Da den værste stigning var overstået, troede vi alle at vi var ved vejs ende, ved korsets fod. Men nej, der var bare endnu længere endnu. Så stod nogen af os af og måtte hvile os. De andre gik op til det 66 meter høje KORS. Det er belyst om natten og kan ses virkelig langt omkring og fra hele byen Skopje. Der var sne på bjerget ind imellem, så de små kondisko stod ikke så godt fast. Det specielle ved denne tur var at vi alle skulle omklæde til civilt tøj ved grænsen til Markedonien, idet de føler sig truet af militær grupper, der minder om besættelsesmagter. Dette er en følge af krigen, og KFOR soldater må derfor ikke køre rundt i landet Markedonien. Så alle mand måtte klæde om til civilt tøj. Pigerne i bussen/3 stk. Og mændende udenfor. Ja så flinke er soldater. Heldigvis en dag med blå himmel, sol og 20 grader hele dagen. Det var den mest forrygende udsigt på toppen. Hold da op hvor er bjerge smukke og byen set oppefra osv. Der var fuglefløjt og ro og idyl Sikke billeder WOW,
Opturen var som sagt vildt sej for os alle. Selv de trænede soldater synes det var strengt. Nedstigningen tog også halvanden time ned af en asfaldtvej. Turen var meget længere end gennem skoven. Vi gik dog i 10 cm sne det meste af tiden, så derfor svært at stå fast og man måtte holde igen for ikke at glide. Vi kom alle godt ned igen, og den kære præst måtte beklage at han havde lovet en lille tur op til korset. Det blev en rigtig stroppetur, og soldaterne har også klaget over træthed og ømme ben bagefter, så det er ikke bare os kuftøser der er i dårlig kondi… Det var fedt at se det store kors, og tænke på at alle dem der er på besøg i byen Skopje ser det. 
Vi har lige holdt påske, og i den anledning har vi forsøgt at sprede budskabet om at påsken er en vigtig højtid for os kristne. Vi har holdt aftensang om påskebudskabet. Vi har delt påskeæg ud hele ugen, og vi har haft pyntet kuffen op med påskeliljer, grene og udklip. Det har været godt at ønske soldaterne glædelig påske, og ind imellem tage en snak om hvad der skete palmesøndag, langfredag osv. Vi havde søndagsgudstjeneste her i lejren påskedag.
Natten til søndag fik vi lov til at være med til en speciel Påskemesse i en Græsk Ortodoks klosterkirke i Pristina, hvor vi var 8 mand afsted. Det var meget højtideligt, med mange mennesker, en hel del præster og nonner. Vi startede inde i kirkerummet med at stå, da der ingen stole er i deres kirker. Vi gik ud efter noget tid.  Fik alle et lille vokslys at gå med i hånden. Alle skulle så gå 3 gange rundt om kirken i optog med lyset i hånden. Vi sluttede uden for den mørklagte kirke. Her læste den ældste præst op af skriften, og bad vist nok. Så ringede kirkeklokkerne 12, og der blev råbt “Kristus er opstanden” på Albansk. Så gik man ind i kirken igen, og der blev holdt messe i 2 timer, Af og til gik en af de mange præster gennem kirken og viftede med røgelseslamper og råbte Kristus er opstanden, og folk svarede Kristus er opstanden. Meget højtideligt og påskeagtigt selv om man ikke forstod så meget af hvad der blev sagt og gjort. Opstandelsen blev fejret og virkelig på en særlig måde den nat.
 
Den allerstørste oplevelse er en Helikoptertur over Kosovo. Endelig lykkes det os at få en tur. Vi skulle stille i fragtvest/ skudsikker vest som vejer ca. 5 kg. og hjelm, beskyttelsesbriller, og så et par ørepropper.
Vi var 22 mand der skulle med den store maskine. En Hipp fra 2004. Spændende var det at lette fra jorden, og superflot at se alle de store bjerge fra luften. Jeg/ Tina fik utrolig mange gode billeder deropppe fra. Og det var bestemt det hele værd at dreje sig de 180 grader for at se ud af vinduet bagved ens ryg i den time vi fløj rundt- Det var så fedt at prøve, og vi fløj videre resten af dagen pga. den fede oplevelse.
 
Rengøringshjælp på Kuffen. Det er nu endelig i orden. Vores soldater hernede har lavet en særaftale med en af de lokale rengøringsfolk, som kommer mandag, onsdag og fredag. Hun støvsuger og vasker gulvet. Det er jo super at det endelig lykkes efter 3 måneders kamp for at få gulvvask. Så vi takker fordi vores soldater på Hold 22 fortsat kæmpede, selv om forsvaret i Danmark ikke mente det var nødvendigt. Så nu har vi mere tid til bagning og opfyldning osv. 
 
Tiden lige nu præges af leaveperioderne/ ferie for soldaterne. De er hjemme 10 dage en flok på ca. 35 mand af gangen. Vi laver madpakker til dem, så det er selvfølgelig en ekstra opgave den næste tid. Men de bliver så glade for bollerne som de kan spise i lufthavnen. Så får de et lille bibelvers med, og en personlig hilsen fra Tune og jeg. Mange af soldaterne takker os mange gange når de kommer retur for den dejlige hilsen, og ja så formoder vi at de også har læst bibelverset. Det er vildt fedt at de er så taknemmelige for det vi gør for dem. Vi skal hjem på leave på skift i næste måned. Så er de første 4 måneder gået.
 
Tune og jeg har besluttet os for at tage på R and R tur. Det er muligt at få en forlænget weekend på hotel i Bulgarien eller Grækenland mens man er her. Vi tager med til Bulgarien den 15 til den 18 april. Vi skal til Sophie og se den gamle by. Glæder os til det, og nu er det spændende om soldaterne selv kan klare at passe soldaterhjemmet mens vi er væk. Vi har planer om at lave nogle ansvarslister, som folk kan melde sig på. ellers er der nok ren kaos når vi er hjemme igen ….
 
Det var lidt om marts måned her i Kosovo. Livet på Kuffen er fedt, godt, berigende, udfordrende, fuld af gode oplevelser og masser af Guds velsignelse hver dag.

Hilsen Tune og Tina.