Her i Novo selo lejren går det godt. Tiden går som vanligt hurtigt her mellem soldaterne. På tirsdag er de 3 uger hvor Per er hernede allerede gået.
Her kommer lidt nyt fra livet i lejren:

Vi har været i gang med at forberede den sidste Dancon march på 26 km.,der er her på søndag. Der er lige nu tilmeldt 900 mand. Vejrudsigten siger 35 graders varme. Så status er at vi skal prøve at stå klar med morgenmad og mulighed for frokost til alle her på Kuffen. Det bliver spændende. Så Per og jeg har bagt og bagt i den sidste uge til fryseren. Nu har vi
hindbærsnitter og muffens og sandwitzboller til en hel del, så må vi bage resten på søndag- Status på Marchen nu er at ingen må tage de obligatoriske 10 kg. oppakning med
pga. den megen varme, samt at alle skal drikke ved hver vandpost. Håber der er ro og kontrol over dagen.

I de sidste 3 uger er vores badefaciliteter ved at blive renoveret, hvilket betyder at vi nu har linoleums gulv og flotte bruserum. Dog er det kun de 4 ud af 6 rum der bliver lavet her ved os
danskere. Det må være nok mener franskmændende. I den megen varme ( dagstemperatur i dag er 34 grader i skyggen) vil folk gerne have bad af og til, men vi klarer os med de
4 bade der er brugbare.

Vores røremaskine har været i stykker, hvilket gav Per og mig krise. Vi gik til våbenmakanikeren. han skruede den helt fra hinanden. Og fik den heldigvis lavet.
Det er skønt med nogen der er klar til at hjælpe når vi har problemer på Kuffen. Han brugte sin aften på det, men ih hvor blev vi glade for hans indsats. da maskinen igen kørte lavede vi en roulade til ham, for det var så super at han lavede den for os.
En dårlig nyhed er at vores rengøring på Kuffen er stoppet. Så støvsugning og gulvvask er nu igen vores eget ansvar. Rigtig surt, for de 3 gange om ugen var en stor hjælp. Chef NSE arbejder på at få noget nyt i værksat, men det er åbenbart ikke så let her når man arbejder sammen med franskmænd der skal godkende det. ØV.

Vi har haft en rigtig god eftermiddag med boksestævne i lejren. Vores Infanterister stillede med 20 mænd der ville bokse mod hinanden. Det blev et brag af en eftermiddag. Sikke en stemning og fest i gården ved Messen. Alle var tændte på kampene, og det blev styret med fast hånd af chefen for infanteristerne, så ingen kom alvorligt til skade. Alle slap med småknubs og blå mærker, lidt hjernerystelse, en sprængt trommehinde og lidt blodnæser. Det var et godt arrangement som drengene nød sammen med os andre.

Tiden lige nu er også præget af leave perioder/ ferie for soldaterne. Det er deres anden hjemtur. Så her er hele tiden brug for madpakker lavet af Kuffen.
Og vi siger goddag og farvel mange gange om ugen. Vores præst har lige haft sin ferie, og hans afløser Klaus gjorde det godt hernede. han tog os bl.a. med på en tur til Tyrker borgen.
Det var den skønneste eftermiddag med fuld sol. En god klatretur op på toppen af bjerget, og så en fantastisk udsigt ud over landskabet, byerne osv. Vi havde selvfølgelig kaffe, kage og sodavand med fra Kuffen. En skøn tur. Nu er Jens/ præst tilbage igen. Vi har fået et nyt hold mekanikere og andre der er 3 måneders udsendte. Dem er vi ved at lære at kende, og det er super hyggeligt at komme rundt i lejren og snakke med dem alle. Har brugt muligheden for at vise Per lejren samtidig. Vores læge Stine tog hjem i dag efter 2 måneder. Og ny læge Karsten er kommet herned i stedet for.

Vi har i sidste uge haft besøg af Chef HOK ( Hærens operative kommando). Han kunne fortælle lidt nyt om de militære situationer i Danmark og udlandet. Samt opdatere lidt om mulighederne for fortsatte stillinger i forsvaret for drengene hernede. Han kunne fortælle at der er sparretider, og at man er i gang med det nye budget, som ikke er færdigt endnu.
Han skulle have morgenkaffe på Kuffen med hele hans følge.
På mandag kommer Forsvarschefen til lejren og skal sammen med sit følge på 15 m and have morgenkaffe på Kuffen, så ham møder vi også. Vi bliver brugt flittigt af alle i lejren. Også de franske soldater og schweitzere bestiller flittigt fødselsdagskager på Kuffen.

5. Juni holdt vi grundlovsfest fra morgenen af. Vi havde besøg af en Dansk ambassadør fra Pristina i Kosovo. Han holdt grundlovstalen, og mindede os om at vi i Dnamark kan og bør sætte stor pris på vores grundlov som i år havde 152 års fødselsdag. Han fortalte om de forhold der er i Kosovo. Og dem ønsker vi os ikke i Danmark. En festlig højtidelighed med sang og tale omkring flaget, og morgenmad til alle på Kuffen.

Sådan går dagene hurtigt i Kosovo. Der er ikke tid til at kede sig som Kufmor og far. Nej vi arbejder for den gode sag hernede. soldaterne er heldigvis
rigtig gode til at bemærke vores indsats, og takker ofte fordi vi gider, og glædes over de varme boller og den ny bagte kager, (og for tiden) jordbærtærte og hindbærsnitter. Vi får mange opmuntringer dagligt til at klare de mange timers arbejde hver dag på Kuffen. Det er godt at KFUM er i Kosovo kan i tro.

Hilsen Tina og Per

Pers oplevelse af at være afløser på KFUM i Kosovo:

Nu er mine 3 uger her i Kosovo snart ved at være slut, og hvor har det da være skønt at være her.
Jeg har glædet mig over at være en del af KFUM´s soldaterhjem sammen med min søster. Vi har arbejdet godt sammen og haft det super sammen, for hvor er det skønt at når nu søster rejser væk i 7,5 mdr. at have 3 uger sammen 24 timer i døgnet.

Jeg må godt nok sige at jeg har har haft en aktiv ferie. Da jeg sagde ja til at komme her ned for at holde min sommerferie, viste jeg godt at det var arbejdsferie. Ja det må jeg så også konstatere at det blev. Vi har haft travlt, for der er rigtig meget at lave på Kuffen. Vi har ikke siddet stille ret lang tid, nogle dage har vi arbejdet fra 7 til hen på aftenen.
Grunden til det er også at soldaterhjemmet står for morgenmad til de danske soldater og derfor skal der bages en del flere boller og fyldes køleskabe op langt flere gange end hvis vi ikke stod for morgenmaden. Men soldaterne er rigtig glade for at vi laver dansk morgenmad, for den franske kantine kan ikke lave morgenmad som hjemme!

Skønt vi har har travlt her på Kuffen, har jeg også oplevet meget. Jeg har fået indblik i hvordan den militære system hænger sammen. Jeg kendte ikke til det før, så det har været spændende at tale med soldaterne og høre om deres hverdag. De har modtaget mig rigtig godt, og været meget imødekommende. De fortæller gerne om deres arbejde og om hvad deres funktion er her i Kosovo. Vi snakker en del med dem om fremtidsplaner, nu hvor udsendelsen snart er forbi.
Mange har sagt at jeg bare kunne sige til, så kunne jeg komme med ud på ture når de kørte ud. Så jeg har fået set området og fået hørt om landet og dets historie. Jeg har følt mig som turist, når jeg har kørt rundt med soldaterne, for nu kender jeg også til landets historie og hvorfor krigen for få år siden brød ud. Det har været en stor oplevelse at være med på patrulje og komme med dem rundt.

Så hvis chancen byder sig igen så er jeg klar på at komme af sted igen. Det kan nok være at det militære system er opbygget meget herakisk og måske ikke lige umiddelbart tiltaler mig. Men bag den kontante facade findes der jo bare nogle venlige mennesker, som har omsorg og værdsætter vores arbejde på Kuffen rigtig meget.
De har ofte rost os og har også syntes at det var hårdt for os, når vi har stået og bagt til kl. 22.00 om aftenen.

Hilsen Per

Af MG, soldat i Kosovo:
Det er tidligt morgen lidt i 7 væggeuret ringer, man hopper ud af dynerne og får sin uniform på og kravler ud af sin FAB ud i dagens vejr. Drejer til højre (i mit tilfælde) og går ned mod Kuffen. Man møder måske et par stykker på vej der ned ad, stadig med lidt søvn i øjnene og i morgenkåbe, det eneste ord der kommer ud af vores mund med en god morgen brummen er ”godmorgen”. Man kommer ind på Kuffen og ser bordet med mysli, havregryn, cornflakes, kaffe, juice og ikke mindst nybagte boller og hjemmelavet rugbrød og meget andet. Det er ikke hver dag man møder sådan et syn, men takket være KFUM kan det se sådan ud for alle danske soldater i Kosovo hver morgen. Men de laver jo ikke kun morgen mad. Dagen lang er der friske boller, mere rugbrød og kager som vores mor hun laver dem der hjemme. Så det er ikke usandsynligt at i løbet af ens dag kommer man forbi Kuffen og får et stykke kage eller andet godt til den søde tand.

Torsdag aften er der lagkage banko og der og linet op med præmier i mange størrelser og former og selvfølgelig lagkager, som man kan vinde. Den hyggelige stemning der er i Kuffens lokaler, når spillet er i gang, er ubeskrivelig. Det er som om man sidder med sin familie der hjemme og spiller et spil og man griner og har det sjovt med sin familie.
Den fornemmelse af man sidder der hjemme og hygger med sin familie og bare kan koble hovedet fra ikke tænke på sin mission, morgendagens opgaver og lign. er guld vejr. Og alle gør brug af det på den ene eller anden måde, for har man brug for sidde og læse en bog se lidt tv og ikke rigtig snakke med nogle jamen så gør man bare det. KFUM er altid åbent og imødekommende over for alle soldater og hvem der end slår et smut forbi vores lille værrested - alle er velkommen.
Jeg kunne skrive meget mere om KFUM, men for at gøre end lang historie kort vil jeg endelig bare slutte af med:
ET KFUM SOLDATER HJEM ER UUNDVÆRLIG I ENHVER MISSION.

Per og jeg landede for en uge siden her i Pristina. Har nået en masse i den uge der er gået. Vi hygger os sammen og har det godt med soldaterne.

Her i Kosovo går tiden stærkt. Godt at komme tilbage til lejren og alle de dejlige soldater. Har fået styr på Kuffen, vores lager og de daglige opgaver sammen med min bror. Vi har haft ret travlt den første uge hernede. Har bl.a. lavet morgenmad og frokost til hele danskerlejren, da Cafeteriet pludselig holdt lukket. Det fik vi at vide aftenen før k l. 19.00. Så måtte vi bage og gøre klar det meste af natten. Frokosten måtte vi ud og købe ekstra ind til mellem morgenmad og forkost. Så travlt fik vi, men alle blev mætte og var super glade og taknemmelige for vores arbejde.

Vi har i denne uge også været ude med KUF- vognen 2 gange i øvelses terræn ved vores soldater, der måtte på øvelse, samt en rigtig opgave hvor der var risiko for optøjer i Mitrovitsa. Dette pga. En fodboldkamp, samme dag som der var børnedag og valg i byen. Derfor meget højt beredskab med vores soldater i Mitrovitsa denne dag og nat. Der skete heldigvis ikke så meget, så ro og fred prægede dagen. Og Kufvognen blev godt modtaget.

Så har både Per og jeg været på LMT tur en dag op i bjergene med hvert sit team. Det var en dejlig dag med masser af skøn natur. Skønne oplevelse med spændende Serbere at snakke med. Fik en del mere styr på historien hernede, samt fik en del små skarpe, som man ikke kan sige nej til, Det er meget uhøfligt at takke nej, og man skal gerne have 5-7 stk. jeg stoppede ved 3, og heldigvis forstod serberen det, og stoppede med at presse, så de andre fortsatte til de 5-7 stykker. Svært at drikke dem da de var meget stærke og smagte noget grimt after min smag, men ned skulle de.

I dag var der shopping i Main/ Px byen, hvor de forskellige Nato lande har hver sin lokal butik med billige varer. Hyggeligt med god tid sammen med de 3 vi fulgtes med.

I morgen står den igen på lagkage banko, med gode lagkager, så der er store kage dag med bagning osv.

Har det godt som i kan høre skriver mere når der er mere tid.

Hilsen fra Tina

Jeg har haft den udsøgte fornøjelse at opleve ”kuf-livet” i lejren Novo Selo på allernærmeste hold, i to uger, da Tina skulle hjem på en ferie, og jeg fik lov at afløse hende så længe.

Man føler sig lynhurtig hjemme i den danske lejer blandt soldaterne, hvor man kan mærke at erhvervet som ”kuf-mutter” er et yderst vellidt! Kan man bage en ordentlig brunsviger, ja, så er man godkendt! Mine evner ud i bagekunsten er blevet sat på en ordentlig prøve. Har aldrig bagt så mange portioner boller og kager, som jeg har gjort i de to uger. J

Den 9.maj blev der afholdt Dankon- march, for 2.gang i løbet af hold 22.

Det var en dag med højt solskin, omkring de 30 grader og en masse super friske soldater fra flere forskellige nationer. Godt 700 mennesker var tilmeldt marchen, så det resulterede også i en del travlhed på kuffen.

Allerede lidt i 6 begyndte de første friske soldater at stimle sammen i gården. Kl.8 var det tid til at drage af. 10 kg i rygsækken, solcreme på armene og så var det bare fremad march, ca. 26 km. En opgave som langt de fleste klarede fint, med lidt hjælp fra inf. folk rundt på ruten, som hjalp med tømning af vabler, påsætning af vabelplaster og psykisk opbakning. Tune og jeg var glade for i stedet at kunne tilbringe dagen på kuffen, men der var også fuld drøn på!

En rigtig god dag, men heldigvis foregår hver dag ikke i det tempo. Der kan som regel altid lige blive tid til et slag uno, eller hvad man nu ellers lige kan få lokket folk med til.

Så blev det også tid til en landskamp mellem marokkanerne og danskerne. Godt vejr, en PMV med Dannebrog og højtalerne på fuld drøn med gammel 80´er musik -  Så er stemningen vist på plads! Da den marokkansk chef indfandt sig kunne kampen begynde. På trods af meget lige spil faldt resultatet desværre ikke ud til danskernes fordel, men derfor skal man jo alligevel have en medaljeoverrækkelse. Et stort sølvfad var hvad et nederlag kunne indbringe for danskerne… ikke dårligt drenge. J Næste kamp står vist mod amerikanerne, så gad vide om det ikke kan give en sejer til danskerne..

Ud over at bage og sprede hygge, er det gået op for franskmændene at Tune er en fantastisk sangerinde. Da den franske feltpræst /”sing a song writer”, fandt ud at Tune kunne synge måtte han da lige arrangere en lille koncert, hvor han og Tune hver skulle synge et par sange. Et par af ”spidserne” fra den franske lejer, den danske feltpræst og jeg var inviteret til denne lille session. Virkelig festligt! Så på mindre end 14 dage blev Tune hevet med rundt til ikke mindre end fire arrangementer. Det kunne franskmændene godt lide – og selvfølgelig også os andre! J

Der er begyndt at komme en del franskmænd på kuffen. Nogle kommer ofte ind og hilser med håndtryk og ingen inden de går, er de lige rundt og hilse. Meget høflige folk! Man kan mærke at de nyder at komme et sted hvor de kan slappe lidt af, få et stykke dansk kage – hvis man da tør smage, og en kop kaffe. Med mindre man snakker fransk, kan der godt opstå et lille kommunikationsproblem, da de ikke er super glade for at snakke engelsk, men det går.

I løbet af de sidste par uger har den stået på R&R for en del soldater, en del folk på tremånedershold er taget hjem og nye er kommet til, så der er lidt udskiftning i den danske lejer.

 Kærlig Hilsen Elisabeth

Den 4. maj og aftenen, var vi samlet ude på pladsen foran soldaterhjemmet. Alle stod vi med et lys i hånden, som var klar til at blive tændt, men først hørte vi nyhederne fra BBC, som den aften for 65 år siden havde runget ud i alle danskernes huse, at nu var krigen ovre. Vi tændte vore lys og Felt Provsten sagde et par ord.

 Den 5 maj på danmarks befrielsesdag havde vi medalje parade. Vi startede ude foran soldaterhjemmet på pladsen, alle mand med faner, rør og ret, ja meget højtideligt var det. Palle, chefen for alle danskere, gav først alle ekskadronscheferne en medalje og derefter delte de ellers ud til alle deres folk. Alle de i lejren, som havde været der i 30 dage, fik udleveret Natos medalje, for udsendte i KFOR. Det var så godt nok ikke alle der fik alligevel, for havde man allerede en gang fået medaljen kunne man ikke få den igen. Efter selve paraden var der fællesspisning omme i den anden gård. Det var rigtigt hyggeligt og jeg endte med at sidde sammen med nogle af INF’erne. Hele aftenen kunne vi nyde live musik, som blev spillet af en af vore tolke og en af hans kammerater. Det var utroligt godt og de var rigtigt dygtige. Lige som vi alle næsten var blevet færdige med at spise, stod det selvfølgelig ned i stænger. Men sådan er det jo hernede i Kosovo, vejret er aldrig til at regne med

Den 8. juni fik jeg forstærkning ned til Kosovo. Jeg havde været alene siden den. 4. maj, hvor Tina tog hjem på leave (orlog) Elisabeth, en veninde fra Holstebro, kom ned til mig for at hjælpe. Hun ankom ved 22-tiden og der gik ikke lang tid før hun stod og var i gang med at bage boller. Vi skulle have en mase klar til dagen efter, hvor der var Dancon march. Der var tilmeldt 720 til Dancon marchen, en march som bliver arrageret af danskerne i stort set alle de missioner de er med i. En “lille” gå-tur på 26 km med 1 kg på ryggen. Elisabeth og jeg stod op allerede kl. 4.00 for at være klar til det helt store ryk ind. Og jeg kan lige love jer for at vi havde travlt. Ovnen kørte fra 4 morgen til halv 4 om eftermiddagen. ca. 650 boller og 6 bradepande kager, det var hvad vores lille husholdnings ovn kunne følge med til.

 Kærlig Hilsen Tune

Marts måned er fløjet af sted her i lejren Novo Selo. Vi har gode oplevelser at dele med jer fra Kuf-livet, og kan fortsat understrege at jobbet her i Kosovo er fyldt med glæde, opmuntring og Guds velsignelse.
 
Livet som Kufmødre er skønt, for hver dag er der soldater der bruger kuffen som deres hjem. De ser film, spiller spil, spiser deres morgenmad, får en snak med os eller andre. De kommer fortsat og skal have syet mærker og velcro på tøjet, og vi hjælper gerne. Der er reperationer af tøj, småting m.m., og ja det klarer vi faktisk også selv om ingen af os to er så vant til at sy. 
 
Vi bager selvfølgelig fortsat mange boller og kage. Der er nu blevet taget en beslutning om at alle danskere kan spise morgenmad her på Kuffen hver dag og så får vi penge af kassemesteren her i lejren, og soldaterne slipper for at gå i CAF. Det er de meget glade for. Vores havregryn og friskbagte boller, dansk rugbrød med pålæg trækker mere end røræg og fedtskinke osv. Vi har ca. 45-60 der spiser morgenmad på Kuffen hver dag i stedet for i det store Cafeteria.  Vi er ved at have et fint og stort sortiment af pålæg og forskellige mælk, juice, morgenmadsprodukter osv. Det går rigtig godt, og vi kan fint følge med, selv om det giver lidt ekstra bagning og indkøb. Det vigtigste er det giver en masse glade soldater hver dag.
 
En af soldaterne er blevet skadet hernede. Heldigvis ikke i krig, men i en vækstedsulykke. Han fik en GD/ Militær køretøj, ned over sig, da den faldt ned fra donkraften. Det kunne være gået grueligt galt. Heldigvis for ham gik det “kun” ud over en skulder, som han er i Danmark for at få opereret og genoptrænet. Han er ved godt mod, men selvfølgelig ked af at skulle hjem og væk fra gutterne. Det var et under der ikke skete mere. Py ha. Tak Gud for det siger vi bare.
 
Sidste måned oplevede vi en klokke indvielse i en militærlejr. Vi danskere/ forsvaret i DK har udlånt den gamle kirkeklokke fra den lukkede danske lejr, camp Oluf Rye, til hovedkvarteret hernede i KFOR. Det er i den lejr alle lande har en PX hvor vi af og til er inde og handle. Nå men de skulle altså have klokken til deres kirke, idet vi har en klokke og de ingen havde.
Tune og jeg var særligt indbudte af Chefen og Præsten herfra. Vi fulgtes med 6 andre udvalgte soldater herfra til Main, hvor vi startede med en gudstjeneste, med den tyske feltpræst, en masse tyskere. Der var violinspil, et tysk militærkor der sang. Der blev bedt for klokken, om at den måtte kime/ ringe så folk får lyst til at komme til gudstjeneste. At den må sprede glæde og stemning i lejren. Den blev velsignet, og vi bad en masse bønner i kirken. Der var gjort meget ud af det, og vores præst holdt også en kort tale. Vi sang både tyske og engelske salmer. Tyskere er ikke så gode til engelsk, men faktisk synes jeg de gjorde det godt alle sammen. Det var en god og anderledes oplevelse for os.
 
Vi har været på præsteture stort set hver søndag, sammen med de soldater der har tid og lyst. Det bliver altid en hyggelig dag når vi er på tur med vores feltpræst Jens. Han er fuld af energi, og kan rumme os alle her i lejren på en helt særlig måde. Han laver ture til mindesmærker her i Kosovo, og seværdigheder, klostre og indkøbsture. De sidste par weekender har vi været med i den svenske lejr Camp Victoria og spise brunch. Det er et stort hit, fordi det er danish camp supply der står for køkkenet der. Dvs. der er dansk mad i lange baner. Dansk pålæg, rugbrød, kartoffelretter, pandekager, pølser, rejer, fiskeanretninger osv. Helt vildt godt og svært at modstå alt den gode mad. Det er en god måde at starte en præstetur, så er alle mætte og glade før vi drager ud i landet og ser noget. 
 
En præstetur vil jeg lige fremhæve og fortælle lidt om. Vi kørte ca. 30 mand til Markedonien. Til hovedstaden Skopje. Det er en af Balkans historiske perler. Vi skulle op kl. 5 for at køre afsted mod den gamle bydel, hvor det store varetegn KORSET står på toppen af et bjerg. I følge programmet en lille gåtur op til dette monument. Vi gik og gik, Så måtte vi vende om fordi vi gik forkert. Så var der gået 20 minutter. Så kom opstigningen med sten og jord og skarp stigning opad opad og opad i halvanden time. Ih hvor var det en sej tur op. Da den værste stigning var overstået, troede vi alle at vi var ved vejs ende, ved korsets fod. Men nej, der var bare endnu længere endnu. Så stod nogen af os af og måtte hvile os. De andre gik op til det 66 meter høje KORS. Det er belyst om natten og kan ses virkelig langt omkring og fra hele byen Skopje. Der var sne på bjerget ind imellem, så de små kondisko stod ikke så godt fast. Det specielle ved denne tur var at vi alle skulle omklæde til civilt tøj ved grænsen til Markedonien, idet de føler sig truet af militær grupper, der minder om besættelsesmagter. Dette er en følge af krigen, og KFOR soldater må derfor ikke køre rundt i landet Markedonien. Så alle mand måtte klæde om til civilt tøj. Pigerne i bussen/3 stk. Og mændende udenfor. Ja så flinke er soldater. Heldigvis en dag med blå himmel, sol og 20 grader hele dagen. Det var den mest forrygende udsigt på toppen. Hold da op hvor er bjerge smukke og byen set oppefra osv. Der var fuglefløjt og ro og idyl Sikke billeder WOW,
Opturen var som sagt vildt sej for os alle. Selv de trænede soldater synes det var strengt. Nedstigningen tog også halvanden time ned af en asfaldtvej. Turen var meget længere end gennem skoven. Vi gik dog i 10 cm sne det meste af tiden, så derfor svært at stå fast og man måtte holde igen for ikke at glide. Vi kom alle godt ned igen, og den kære præst måtte beklage at han havde lovet en lille tur op til korset. Det blev en rigtig stroppetur, og soldaterne har også klaget over træthed og ømme ben bagefter, så det er ikke bare os kuftøser der er i dårlig kondi… Det var fedt at se det store kors, og tænke på at alle dem der er på besøg i byen Skopje ser det. 
Vi har lige holdt påske, og i den anledning har vi forsøgt at sprede budskabet om at påsken er en vigtig højtid for os kristne. Vi har holdt aftensang om påskebudskabet. Vi har delt påskeæg ud hele ugen, og vi har haft pyntet kuffen op med påskeliljer, grene og udklip. Det har været godt at ønske soldaterne glædelig påske, og ind imellem tage en snak om hvad der skete palmesøndag, langfredag osv. Vi havde søndagsgudstjeneste her i lejren påskedag.
Natten til søndag fik vi lov til at være med til en speciel Påskemesse i en Græsk Ortodoks klosterkirke i Pristina, hvor vi var 8 mand afsted. Det var meget højtideligt, med mange mennesker, en hel del præster og nonner. Vi startede inde i kirkerummet med at stå, da der ingen stole er i deres kirker. Vi gik ud efter noget tid.  Fik alle et lille vokslys at gå med i hånden. Alle skulle så gå 3 gange rundt om kirken i optog med lyset i hånden. Vi sluttede uden for den mørklagte kirke. Her læste den ældste præst op af skriften, og bad vist nok. Så ringede kirkeklokkerne 12, og der blev råbt “Kristus er opstanden” på Albansk. Så gik man ind i kirken igen, og der blev holdt messe i 2 timer, Af og til gik en af de mange præster gennem kirken og viftede med røgelseslamper og råbte Kristus er opstanden, og folk svarede Kristus er opstanden. Meget højtideligt og påskeagtigt selv om man ikke forstod så meget af hvad der blev sagt og gjort. Opstandelsen blev fejret og virkelig på en særlig måde den nat.
 
Den allerstørste oplevelse er en Helikoptertur over Kosovo. Endelig lykkes det os at få en tur. Vi skulle stille i fragtvest/ skudsikker vest som vejer ca. 5 kg. og hjelm, beskyttelsesbriller, og så et par ørepropper.
Vi var 22 mand der skulle med den store maskine. En Hipp fra 2004. Spændende var det at lette fra jorden, og superflot at se alle de store bjerge fra luften. Jeg/ Tina fik utrolig mange gode billeder deropppe fra. Og det var bestemt det hele værd at dreje sig de 180 grader for at se ud af vinduet bagved ens ryg i den time vi fløj rundt- Det var så fedt at prøve, og vi fløj videre resten af dagen pga. den fede oplevelse.
 
Rengøringshjælp på Kuffen. Det er nu endelig i orden. Vores soldater hernede har lavet en særaftale med en af de lokale rengøringsfolk, som kommer mandag, onsdag og fredag. Hun støvsuger og vasker gulvet. Det er jo super at det endelig lykkes efter 3 måneders kamp for at få gulvvask. Så vi takker fordi vores soldater på Hold 22 fortsat kæmpede, selv om forsvaret i Danmark ikke mente det var nødvendigt. Så nu har vi mere tid til bagning og opfyldning osv. 
 
Tiden lige nu præges af leaveperioderne/ ferie for soldaterne. De er hjemme 10 dage en flok på ca. 35 mand af gangen. Vi laver madpakker til dem, så det er selvfølgelig en ekstra opgave den næste tid. Men de bliver så glade for bollerne som de kan spise i lufthavnen. Så får de et lille bibelvers med, og en personlig hilsen fra Tune og jeg. Mange af soldaterne takker os mange gange når de kommer retur for den dejlige hilsen, og ja så formoder vi at de også har læst bibelverset. Det er vildt fedt at de er så taknemmelige for det vi gør for dem. Vi skal hjem på leave på skift i næste måned. Så er de første 4 måneder gået.
 
Tune og jeg har besluttet os for at tage på R and R tur. Det er muligt at få en forlænget weekend på hotel i Bulgarien eller Grækenland mens man er her. Vi tager med til Bulgarien den 15 til den 18 april. Vi skal til Sophie og se den gamle by. Glæder os til det, og nu er det spændende om soldaterne selv kan klare at passe soldaterhjemmet mens vi er væk. Vi har planer om at lave nogle ansvarslister, som folk kan melde sig på. ellers er der nok ren kaos når vi er hjemme igen ….
 
Det var lidt om marts måned her i Kosovo. Livet på Kuffen er fedt, godt, berigende, udfordrende, fuld af gode oplevelser og masser af Guds velsignelse hver dag.

Hilsen Tune og Tina.

Tusind tak for jeres åbenhed, personlighed og varme. Vi er meget taknemmelige for at døren altis står åben her, og at der altid er mulighed for spil, kaffe, kage, film, sladder osv. I gør et rigtig godt stykke arbejde, som gør hverdagen lidt nemmere for os! Det betyder mere end jeg tror I aner… Tag godt i mod hold 22, hvilket jeg er sikker på I vil gøre. Held og lykke hernede de næste 6 måneder!

 _______________________________________

Tak fordi I har gjort kuffen til et dejligt sted at være. Det er lækkert at I har givet os et sted hvor vi kan slappe af, mødes med andre og spise jeres lækre kager.

På kuffen ka´vi hygge og æde os tykke.

Partners er favoritten, men når man taber er det nitten

Film bli´r der set og bønner blié bedt.

“Ryst a purse” bli´r der sagt og endnu en brik bli´r lagt.

11 bli´r trukket op, “Banko” bli´r der råbt.

På kuffen ka’ man slappe af, efter en travl dag

_____________________________________

Hej Tina og Tune!!

Til start vil jeg sige, det har været et dejligt gensyn fra Holstebro KUF.

Det har været rigtig dejligt at have et sted, hvor man altid kan komme hen, og fø sig velkommen, hvor er er friske forsyninger (af havregrød) og hygge. I har virkelig skabt rammen for et sted hvor alle soldater kan komme og slappe af.

______________________________________

Ohøj på Kuffen!

Mange tusinde tak for de hyggelige stunder i har været med til at give os! Hvad enten det har været brætspil, film eller aftensang har det været en sand fornøjelse at opholde sig på Kuffen!

_______________________________________

Tak for at I har spredt hygge og glæde omkring jer! I saber et frirum for alle soldater - Pas godt på hold 22 for os!

________________________________________

Hey Kuffen!

På vegne af hele MPDET hold 21, vil jeg sige tak for alle de kager I har bagt. Det var tydeligt at smage, at de var bagt med kærlighed. Hvis det nye hold får den samme glæde som os, så bliver det nogle meget tykke MPér

________________________________________

Kære Kuffen!

Tak for denne gang! Godt nok var det ikke så lang tid I nåede at være her, men vi skal love for, at I fik besøgstallet til at stige ekstremt på rekordtid!

Uanset hvad, føler man sig i hvert fald meget velkommen ligemeget hvornr man kigger forbi.

Pas nu godt på hold 22 og jer selv i den tid I bliver hernede!

Februar måned har været fyldt med oplevelser. Starten af måneden var travl og hyggelig. Hold 21 opholdte os konstant med bagning, da de nærmest spiste os ud af huset, og masser af spil og hygge. Fra 7 morgen til 12 aften var der altid soldater på kuffen og det var virkelig skønt at opleve. Spillet “Partners” blev hold 21s spil og hvad gør man så når der kun er et eksemplar, men laver selvfølgelig bare sit eget spil partners. En delingsfører, to gruppefører og en kører brugte det meste af eftermiddagen på at udforme deres spil, men navn på hvor de forskellige spillere skulle sidde. Herefter måtte vi andre skrive en anmodning om at låne det men heldigvis var det altid muligt.
Den sidste søndag inden hold 21 tog hjem,havde vi den dejlige oplevelse, at kunne være med til en konfirmation. En af drengene fra LMT havde valgt, at han ville sige “ja” til Jesus. Det var den dejlig oplevelse, hvor kammeraterne pyntede en af GDérne, som han så blev kørt rundt i bagefter og derefter gav vi kirkekaffe på kuffen, hvor der også blev sagt et par bevingede ord. Den 10. febuar var der overdragelsesparade, hvor de sidste fra hold 21 og de førstankomne fra hold 22 var tilstede. En kort ceremoni som bagefter blev fejret med kaffe og kage på kuffen. Den 12. februar tog de sidste fra hold 12 så hjem og det var godt nok en hård dag. Vi havde haft det så utroligt godt sammen med dem og vi er så taknemmelige foat vi kom herned og mødte dem. Med lidt vand i øjnene fik vi vinket farvel til dem og med et lille tomrum vende tilbage til kuffen. Heldigvis har hold 22 fyldt tomrummet ud og vi nyder at de kommer hos os. Vi har dog måttet vænne os til at de har haft meget travlt her i starten ikke derfor ikke hænger så meget ud på kuffen som man kunne have ønsket. Men for hverdag der går, kommer de mere.
Den 24. kom vi godt nok tidligt op, puhaa, kl 5 om morgenen, før hanen galede skulle vi i gang. Cafeteriet havde lukket hele dagen og derfor havde vi spurgt om vi kunne lave morgenmad til hele lejren. Boller, franskbrød, rugbrød, havregryn, cornflakes, frugt, yoghurt og diverse tilbehør var lige hvad soldaterne ønskede sig. De var meget begejstrede, specielt for vores fremskaffelse af havregryn. Helt frem til kl. 11.30 kom de og spiste morgen og det var en stor succes. Det var også måneden, hvor vi afholdte “omvendt fastelavn” Vi havde nemlig kun en fastelavnstønde, og for at den ikke skulle gå i stykker på et slag, skulle de slå med venstre hånd, hvis de var højrehåndede og omvendt hvis de var ventrehåndede. Derudover havde vi fyldt den med våde aviser, så det også gjorde at den holdte lidt længere. Efter 17 minutter fik vi kåret en fastelavns dronning og konge.
Ja, vi har det godt hernede. I kan se billeder hernede fra inde på Soldatermissionens hjemmesiden, under soldaterhjemmet i Kosovo.

Kærlig Hilsen Tina og Tune

Her i Novo Selo går det rigtig godt. Vi er positive og taknemmelige for alt det vi oplever hver dag, og for den opmuntring alle soldaterne dagligt kommer med. De roser vores indsats, vores bagværk, og er super hjælpsomme.
Vores FAB / container som vi bor i, er fin størrelse, og vi har senge og sofa bord og 2 stole, så vi også kan være der når vi trænger til pause. Det er gammelt, men ok alt i alt. Vi er ved at få os indrettet hyggeligt og godt både på kuffen og i værelset. Det giver ro at få tingene på plads og hverdagen til at køre i lidt faste rytmer og rammer. 

Livet her er fyldt med oplevelser, trods et rimeligt fast dagsprogram. Dagen starter med en Tune eller en Tina der står tidligt op/ dvs. kl.7- Så vælter vi ind på Kuffen og sætter første kande kaffe over. Der er altid rest fra aftenen før, så alle morgenmenneskerne også kan få kaffe. Heldigvis har vi gode store termokander/ Prop og Berta, der altid står klar på disken til at tappe af. En lille sjov situation om kaffekander´ne var at den anden dag, havde vi besøg af et par franskmænd, der ikke kunne forstå navnet på kanden, idet den ene hed Berta… Vi måtte jo bare sige at det var dansk humor.. Kanderne må aldrig løbe tør for kaffe, og jeg kan love for at det er svært at holde dem fyldte. Der bliver brygget mange 100 liter kaffe hver dag. Med flaske vand som skal hentes i vandcontaineren. Men det lokker vi jo stadig soldaterne til. Den anden dag fristede jeg en af pigerne der var helt vild med de kanelsnegle jeg havde bagt til at hente to trillebører fulde tilgengæld for 2 snegle. Det vand slår ca. 2 dage. Det er ca. 16 x halv anden liter vand x 9. Så kan i selv regne lidt på det… Vi har ingen vand indlagt på Kuffen, og det får vi ikke. Så vi må bage kager og boller, og så gå de 50 meter op til en håndvask og vaske hænder og vaske op osv. Der ligger toiletterne, og vi må vaske op i pigernes bade FAB. Sådan er det bare siger franskmændene. 

Når kaffen er lavet må de første boller fra koldhævningen på pladen. Så kan man nå i bad mens de står lidt, så skal de bages, og næste portion sættes på plader. Så er det igang med pladdekagerne. Der skal bages 3-6 om dagen og en hel del muffins, de ca. 70-90 grove boller, ca. 100 småkager og så det løse, Ja vi har nok at se til. Tune og jeg har som sagt delt lidt af dagen mellem os, så man hver anden dag kan sove længe. Det passer os begge meget godt. Vi er begge B Mennesker så er helt vild med at sove længe. Den dag man har morgenvagten er der middagssøvn efter vores tid sammen. Vores tid i Værelset har vi tid til at snakke dagen før og dagen igennem. Her tæller vi penge, laver aftaler for det der skal nåes. Får vendt stort og småt med hinanden. Det er en fed prioritering at dele det med hinanden. Vi har her tid til at bede og være stille sammen med Gud. Det er så vildt som vi er blevet modtaget godt her. Det har jeg bare lyst til at fortælle igen og igen. Jeg ved at der er en dybere mening med at vi to er sendt herned. Den fred jeg føler indeni kan slet ikke beskrives. Det er bare helt rigtigt at være her for soldaterne. Jeg tror på at Gud er med os her, og tingene lykkes bare for os hernede. Det er der en der har styr på ovenover os.
Grunden til jeg også ved at Gud er med er at vi hver aften holder vores lille aftensang med de soldater der har lyst til at være med. Der er i snit 14 stykker med til at synge de 2 sange og bede for soldaterne de pårørende osv. De synger med, og lytter på det vi fortæller. Der er ingen tvang til at være med, men vi har allerede fået gode snakke med flere af dem om tro. Og nej det er ikke mig der starter, det er så vildt at der allerede er frimodighed til at snakke om tro og tvivl, livet, døden osv efter bare 3 uger. Hvordan mon så ikke med det nye hold soldater der skal være her i 6 måneder,,,, Glæder os til at være til rådighed for dem.
 
Vi har mange hjælpende hænder. Vi skal have savet hylder/reoler ud til at stå under bordene som vi bruger til salg af varer, Der var en soldat der er tømmer, og han har lavet det for os. Ja og Tune har lavet bagbeklædning ved at save plader til. Vi skulle have hængt røgalrmer op. Jeg/ Tina var så heldig at få to boremaskiner på samme tid, og satte så vores danske læge og en soldat i gang med at bore, mens jeg dirigerede. Det var ret effektivt. Så fik vi hængt hylder op, lidt billeder og fik Kuffen helt i orden mht. indretningen. Vi har bare en super hyggelig Kuf, som vi og soldaterne nyder hver dag.
 
Nogle af soldaterne er på 5 minutters beredskab. Der må de ikke være længere end 5 min fra vagten. Dvs. kuffen eller værelset/deres FAB er det eneste tilholdssted. Der er fyldt med soldater stort set hele dagen og aftenen med. Skønt de føler det er deres hjem. Det er netop målet med vores ophold, at lave et kristent hjem hvor alle kan føle sig hjemme. Vi skal ikke lave nogen om, ej heller dømme nogen. Sådan skal det være. De spiller mange spil, for hold 21 er ved at kede sig noget hernede. Der er ikke meget militær arbejde for dem. Men de skal jo være her. Og hver dag er der nogen der har 5 minutters vagt. Dvs. de ikke må gå længere væk end 5 minutter, de skal sove i deres kampuniform osv. Her er Kuffen lige midt i dansker lejren, og der er vi klar med spil, film kaffe og hyggestemning.
Forleden fik jeg /Tina en soldat til at hjælpe mig med at bage cookies. Malene var så vild med dem, at jeg inviterede hende til at hjælpe mig. Hun havde aldrig selv bagt noget før. Så mit vejledergen kom op i mig. Og jeg elskede at lære fra mig om margarine smeltning og piskning af æg og sukker til en hvid masse. Samtidig skulle vi holde hygiejnen i orden i vores køkken uden vand. Så jeg havde bare vejlederrollen. Hun var så vild med det at hun også gerne ville bage en kage. Så vi kastede os over en banankage. Det blev en succes begge dele. Så jeg gav hende 10 af småkagerne som hun stolt delte ud til vennerne. Og hun fik resten af eftermiddagen lokket en hel del soldater til at købe både cookies og banankage. Hun var så stolt og glad. Hun er bare 20 år og bor stadig hos sine forældre, så det var bare så skønt at se hende opnå en sejr ved at bage. Småkagerne blev solgt på en time. Så succes igen med bageriet. Hun har lovet at hjælpe igen om et par dage, da hun hyggede sig. Det gjorde jeg også, for selvskab er altid godt i et køkken.
 
Lidt fra landet Kosovo:
Husene hernede er et kapitel for sig. De er piv utætte, bygget af sten, altså et lag uden isolering. Ikke mærlkeligt de fryser. Der er helt vildt mange nybygger huse igang. Men de fleste står bare halvfærdige. Det menes at de først skal betale ejendomsskat når der er vinduer og dør i. Og så er der også det økonomiske aspekt. Der er ikke mange der har penge. Derfor tager de til udlandet for at arbejde. Tjener nogle penge, tager hjem og bygger. Pengene slipper op. Så rejser de igen og må fortsætte når der igen er penge. Det er meget mærkeligt at se. Der er ikke mange aktive byggepladser rundt omkring.
 En ting der frustrere meget er de store mængder af affald der er overalt. Det ligger i vejkanterne, i søer, i vandløb i træerne osv- Man siger at der er to lossepladser i Kosovo. Højre side af vejen og venstre side af vejen. Det er mildest talt forfærdeligt at se. Man bliver så skidt tilpas over at se deres svineri. Selv i byerne er der bare smidt alt muligt hvor man lige fandt det muligt. Pu ha, så skal vi ikke klage over en øldåse eller cigaretpakke i grøften i DK. Håber de lærer det en dag.
Appopro affald, så er der utrolig mange vilde hunde i Kosovo. De går i affaldet og finder rester de kan spise. Det siges blandt vores soldater at det er den værste fare hernede lige nu. Og at de kan bruge deres våben hvis en gal hund kommer for tæt på- De er formentlig fyldt med sygdomme, og måske indavlet. Det er svært at forstå man ikke gør noget for at udrydde dem??
Vi har jo ansat en hel del tolke i den danske lejr. Det er rigtig godt, for det er netop med til at skabe arbejdskraft til de lokale. Men er også nødvendigt for at skabe kontakt med de lokale og vise flaget så der holdes fred i landet. Folk var bare så taknemmelige for alt hvad NATO har gjort for landet. og de sagde det flere gange den dag jeg var med ude og køre med LMT gruppen og besøge de lokale. De danke styrker har virkelig gjort en stor forskel sammen med NATO. Det skal i bare vide, Her er stort set fred nu i landet, og albanerne og serberne føler sig frie, men fattige. Der er meget at gøre endnu i landet, men de er godt på vej til at skabe nye muligheder og visioner.
En dag kørte vi kørte rundt i små gader. Folk kører som det passer dem. Bare kør ud og pas på… Vi så mange bulede biler. Og så er der rigtig mange gamle rugbrød/ folkevognsbusser hernede. Der er biler nok, men sikke noegt skrammel mange af dem. Der er bilkirkegårde overalt langs gaderne. Her står bildørene i lag. Der er bilskrov og dele i stakkevis. Det er efter signende pga. den store fattigdom, og at de bruger alt hvad de overhovedet kan fra bilerne- Derfor de mange stakke af bildele allevegne. Der er autolagre overalt, hvor de reparerer biler og vasker dem. Folk prøver at skaffe sig arbejde hvor de kan.
 
 
Endnu en oplevelse fra de sidste dage var at vores dør til depotet gik i baglås. Sikke noget, det må bare ikke ske:: Hjælp::: Ingen bolledej, den var i depotet, Ingen kager pga. melet var låst inde, Ingen slik tilbage på hylderne for det var i depotet. Det var den rene klagesang fra soldaterne. Der gik 15 timer før en franskmand kom og skruede låsen af og satte en ny i. Så blev der bagt til den store guldmedalje. Horn og snegle, boller osv. Folk stod i kø med sultne blikke og  købte det så snart det kom ud af ovnen. Jeg måtte igen og igen sige, pas nu på ikke at brænde dig, det er lige kommet ud af ovenen… Men tilsyneladende er sultne soldater hårdføre i munden, for ingen klager kom der. Soldater bruger også munden meget. Deres sprog er ikke altid lige pænt. Men på Kuffen retter vi dem ikke. De retter på hinanden og siger tal pænt, du er på Kuffen, du er i Guds hus osv. Det er jo ikke os der skal dømme dem vel. Så vi pjatter og snakker bare med dem. Og et par bandeord er jo ikke henvendt til os, men er en del af soldaterlivet. Så hvis vi vil lave soldaterne om, så er de for længst flygtet fra Kuffen. Så vi byder alle velkommen. Stor og lille, uanset rang og status. Det er det fede ved kuffen, alle snakker med alle. Alle må være der som den de er. Det er lige efter min smag. Sådan er det når vi læser i Bibelen, alle er skabt i Guds billede, og som Guds børn, unikke med hver sin evne og særpræg. Der er plads til alle i hans rige.
 
Vi var til Gudstjeneste med feltpræsten, og det var om lignelsen om de betroede talenter. Han fik den bare  forklaret så godt, og let forståeligt. Det er en dygtig fletpræst vi har synes jeg, han favner alle på bedste måde. Noget rigtig fedt er at han på søndag skal konfirmere en af soldaterne. Dvs. der er en der vil bekræfte sin dåb. Det er da for vildt godt. Vi har også allerede snakket en hel del tro med flere af soldaterne, og det på deres initiativ. Vi er synlige på soldaterhjemmet stort set dagen lang, og får derfor en super god kontakt med soldaterne. Tillid viser de os ofte ved at fortælle om deres liv. Vi snakker tro og tvivl og så videre. Vi bliver brugt og det er jo helt som det skal være.

MedVenlig Hilsen Tina og Tune