Julestjerner og havregrynskugler
Sunday, January 2nd, 2011Kære Alle!
December måned fløj afsted og nu er vi allerede i år 2011. Kalenderlyset blev tændt og det første afsnit af “The Julekalender” blev set. Næsten hver dag sad der nogen og flettede julestjerner efter bedste evne, nogle for første gang og andre mere rutinerede. Der blev hængt diverse julepynt op og hørt julemusik hele dagen lang. Det var ikke helt alle der var tilfredse med det store udvalg af julemusik, men som Gertrud Sand ville have sagt det: “Det er jo kun jul jen gang i a år” Vi har bagt vaniliekranse og lange baner, trillet havregrynskugler og kogt klejner. Risengrøden blev også spist i rå mængder og den ene dag, var jeg oppe på at lave hele 15 liter risengrød i det lille køkken.
Vi har også fået spillet en helt masse forskellige spil og specielt Sepuence har taget meget af opmærksomheden. Derudover havde vi også en travlt uge, midt i december, hvor vi havde besøg af både Forsvarschefen og HOK chefen.
Den 20. december om morgenen tog de fleste af soldaterne så hjem, da de skulle hjem på leave. Det betød at vi kun var godt 30 tilbage i lejren og det gav godt nok stilhed i lejren, men også en dejlig afslappet stemning og muligheden for at slappe lidt af. Lillejuleaften var der hygge i messen med gløgg og æbleskiver. Juleaftensdag var der, sammen med finnerne, julegudstjeneste i en drypstenshule, nisseløb, julegudstjeneste, denne gang på dansk, i den danske lejr, og den helt store julemiddag. Flæskesteg og And, med Ris a la mande til dessert. Der var pakkeleg, hvor folk fløj rundt for at stjæle hinandens pakker. Vi sang julens mest kendte julesalmer og der blev uddelt gaver. Alt i alt en utroligt hyggelig aften. Første juledag var der fælles morgenmad, film om eftermiddagen og om aftenen spiste vi resten + frikadeller og sild. Anden juledag var stille og rolig, hvor vi om aftenen fik hjemmelavet suppe.
Et par dage senere meldte feber, forkølelse og hoste sig i lejren og dette er vi endnu ikke helt færdige med endnu. Den 30 december holdte vi dansk Nytårsaften i messen, med tunmousse, lakseroulade, tomatsalat på brød, salte sild fra Bornholm, Mørbrad med grønsager, kartoffelbåde, whiskeysovs og bearnaisesovs, grønlangkål, med kålpølser og hamburgerryg og nøddemarzarinkage, is, chokoladefondan og frugt…også var vi ellers også mætte
Selve Nytårsaften, var vi alle samlet kl. 18 til dronningens Nytårstale, hvorefter vi spiste aftensmad i det franske Cafeterie og derefter var vi over i mesen, nogle var nede og se/høre sækkepibe og et lokalt band spille rock, hygge i en af de franske messer og selvfølgelig var vi igen samlet ved halvtolv-tiden til 90 års fødselsdag samt rådhusklokkerne.
I overmorgen kommer de fleste tilbage fra leave og det bliver dejligt at se dem allesammen igen og dejligt at der bliver lidt mere liv på kuffen.
Kærlig Hilsen Tune
Der blev flette julestjerner, klippet kravlenisser og hængt diverse julepynt op. Vi har lavet havregrynskugler, kogt klejner og bagt vaniliekranse. Vi har lavet risengrød i lange baner og set julekalender i fjernsynet. Vi nød


