Arv og testamente
KFUMs Soldatermission er også godkendt til at modtage arv, uden at der i den forbindelse skal betales arveafgift til staten.
Arv og testamente 
Med tanke på fremtiden
Testamentariske gaver er en uvurderlig støtte til KFUMs Soldtaterhjem.
Betænker du KFUMs Soldatermission som legatar eller arving, støtter du soldaterhjemsarbejdet blandt vores soldater på missionsområderne og her i landet.
Det kan du støtte
Alle gaver testamenteret til KFUMs Soldatermission vil naturligvis blive anvendt til fondens formål. Der er mulighed for at øremærke gaver til særlige formål. Vi anbefaler dog, at øremærkningen ikke bliver for snæver, i det både behov og løsningsmuligheder kan ændre sig over tid. KFUMs Soldatermission forvalter midlerne med stor respekt, således at gaverne går til de indsatsområder, hvor vi skønner, at de kommer til størst gavn.
Hvad siger Arveloven
Arveloven blev ændret pr. 1. januar 2008. Det kan derfor være klogt at få testamenter, som er skrevet før den tid, opdateret - så de afspejler de aktuelle regler og ønsker. Har du ingen arvinger og intet testamente, vil alt, hvad du efterlader dig, tilfalde Staten.
Du kan støtte arbejde på KFUMs Soldaterhjem ved at indsætte foreningen som arving i dit testamente. Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du i testamentet frit disponere over hele formuen. Kun ved at oprette et testamente kan du bestemme, hvordan din formue en dag skal fordeles.
Har du livsarvinger (ægtefælle, børn eller børnebørn), skal de som minimum arve 25 %. Du kan altså i følge Arveloven disponere over op til 75 % af formuen og for eksempel betænke fjerne slægtninge, venner og velgørende organisationer.
Du kan altid afsætte et bestemt øremærket beløb i form af et legat.
KFUMs Soldatermission er i følge loven fritaget fra at betale boafgift til staten. Det vil sige, at hvis du vælger at testamentere en del af din formue til arbejdet på KFUMs Soldaterhjem, vil midlerne gå direkte til formålet uden nogen beskatning. Har du kun fjerne slægtninge, vil du kunne spare boafgift ved også at indsætte en velgørende forening i testamentet.
REGNEEKSEMPEL:
En forening betænkes, uden at det forringer nettoarven til andre.
Fru. Hansen efterlader sig 1 million og har, da han ikke selv har børn eller ægtefælle, indsat nevøen Peter som universalarving. Inden arven udbetales skal der fratrækkes boafgift.
Bobeholdning 1.000.000
Boafgift - 110.385
Tillægsboafgift -222.403
Nettoarv til nevøen Peter 667.212
Fru. Hansen kan i stedet vælge at give nevøen Peter et afgiftsfrit legat.
Fru. Hansen bestemmer selv beløbets størrelse - f.eks. Kr. 660.500.
En forening kan i således indsættes som universalarving. Afgiften til Staten reduceres.
Bobeholdning 1.000.000
Legat til nevøen Peter 660.500
Restbeholdning i boet 339.500
Boafgift -59.460
Tillægsboafgift -150.260
Afgiftsfri arv til forening 129.780
Eksemplet er beregnet ud fra det gældende bundfradrag pr. 1.1.2009
Kontakt og rabat
Hvis du ønsker at støtte vort arbejde på denne måde, vil vi sørge for gratis juridisk assistance i forbindelse med udarbejdelsen af testamentet.
Kontakt venligst økonomichef Steen K. Sørensen på Landskontoret (tlf. 33 12 40 42) eller på sks@kfums-soldatermission.dk, hvis dette har din interesse, eller du blot vil vide mere om denne ordning.
Andre gaver og fradrag
Der er naturligvis altid mulighed for at donere både små og store beløb til foreningens arbejde. SKAT ser med gavmilde øjne på gaver til velgørende arbejde. Gør derfor brug af de forskellige fradragsmuligheder. I 2009 kunne alle gaver over 500 kr. og op til 14.500 kr. trækkes fra på selvangivelsen. Vælger du at oprette et 10 årigt gavebrev kan hele det årlige beløb fratrækkes. Det gælder også gaver under 500 kr. og over 14.500 kr.






