
KFUM’s Soldaterhjem i Høvelte er et vigtigt sted for værnepligtige, fastansatte soldater, veteraner og deres pårørende. Hjemmet bliver brugt som fristed, når de f.eks. vil slappe af, lade op, købe mad eller bare være sammen med kammeraterne og andre ligestillede.
Ydermere er hjemmet også et stort aktiv for veteraner, foreninger og for byen. Soldaterhjemslederen og de frivillige skaber de hjemlige rammer, en imødekommende atomsfære og deler evangeliet med soldaterne gennem aftenandagt og ikke mindst en masse værdifulde samtaler.
Arbejdsdagene er meget alsidige – og du kan være med til at forme din stilling ud fra de kvalifikationer og kompetencer, som du er i besiddelse af. Du får lov til at være med til at sikre den daglige drift og udvikling af soldaterhjemmets køkken sammen med soldaterhjemslederen og det øvrige team.
Vi har følgende forventninger til dig:
- At du kan være en nøgleperson, der kan se sig selv i køkkenet og tage fuldt ansvar for det, herunder egenkontrol, rengøring, varebestilling mv.
- At du kan indgå positivt i et samarbejde med soldaterhjemslederen, og også kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
- At du kan navigere og organisere i travle perioder, og også at du kan igangsætte og udføre opgaver i stille perioder.
- At du kan lave mad, gøre rent samt har indblik i/kan arbejde med butiksdrift. At du eventuelt kan varetage vedligeholdsmæssige opgaver af soldaterhjemmet.
- At du kan samarbejde med kollegaer i alle aldre.
Om dig:
- Du kan stå inde for og udleve KFUM’s Soldatermissions værdier.
- Du har måske en relevant faglig uddannelse, evt. inden for diakoni, køkken, håndværkerfaget eller inden for servicebranchen.
- Du har overblik og en solid erhvervserfaring i arbejdet med mennesker.
- Du er smilende, imødekommende og omstillingsparat, da ikke to dage er ens.
- Du ønsker at være en del af noget fantastisk, i samspil med leder og frivillige.
Vi tilbyder:
- Et spændende job, både fagligt og i mødet med mennesker.
- Mulighed for at gøre en forskel for de værnepligtige og andre tjenestegørende soldater, samt veteraner, som bor midlertidigt på soldaterrekreationen, der er tilknyttet soldaterhjemmet.
- Sparring med leder omkring det daglige arbejde.
- Et kollegialt fællesskab med volontører, leder, veteranmedarbejdere mf.
- Stillingen er berammet til 25-30 timer (Primært fra søndag til torsdag – Mere specifikt aftales med soldaterhjemslederen). Weekendarbejde kan forekomme ved særlige arrangementer.
- Løn i henhold til KFUM’s Soldatermissions lønpolitik.
- Pensionsordning på 13,5 %, hvoraf 4,5 % betales selv.
Yderligere oplysninger om jobbet: Kontakt soldaterhjemsleder Martine K. Andersen Tlf.: 2913 7622
Send gerne din ansøgning snarest. Vi holder jobsamtaler løbende, til den rette kandidat er fundet.
Ansøgning med relevant bilag sendes til: hoevelte@kfums-soldaterhjem.dk
Forventet jobstart: 1. juni 2023 eller efter aftale.
Ansættelsesadresse: Hesselgårdsvej 29, Høvelte, 3460 Birkerød
Læs mere om KFUM’s Soldatermissions organisation, værdier og visioner her.
Ansøgning med relevante bilag og udtalelser sendes til soldaterhjemsleder, Martine K. Andersen Tlf.: 2913 7622 hoevelte@kfums-soldaterhjem.dk