Leder søges til Estland

Når et større hold danske soldater udsendes i en længere periode, tilbyder vi gerne et soldaterhjem for de udsendte.

KFUM’s Soldaterhjem kaldes ”KUFFEN”, og det er et helt centralt samlingspunkt i lejrens velfærdsområde. Fra tidlig morgen til sen aften er der folk på Kuffen. Duften af nybagt kage og brød, en ikke sjælden begivenhed på soldaterhjemmet, vækker gode tanker om mor derhjemme i det lille blæsende og regnfulde Danmark.

Kuffen er også stedet, hvor danskerne rykker sammen omkring bankopladerne, quizaftenerne, og for ikke at glemme spegepølsen, rugbrødet, remouladen og de ristede løg.

Jobbet som soldaterhjemsleder for udsendte soldater går i al sin enkelthed ud på at skabe et kristent hjem midt i en ørken, midt i en krig eller hvilke opgaver danske soldater ellers tager sig af. Som ven / reserveforældre er opgaven at tilbyde de danske soldaten et fristed, hvor de kan koble af fra en ofte hektisk dagligdag. Arbejdsdagen strækker sig ofte fra tidlig morgen til sen aften. Derfor er det vigtigt, at man er god til at planlægge, organisere og prioritere. Der skal påregnes et par kurser forud for udsendelse blandt andet et militært grundkursus (af en uges varighed)) hvis man ikke har det i forvejen. Kurset udbydes typisk to gange årligt (planlægning i god tid er derfor nødvendigt).

I øjeblikket søger vi ledere til KFUM’s Soldaterhjem i Estland fra september 2022. Forud for udsendelse skal man blandt andet have et militært grundkursus mm (medmindre man har gennemført HBU). Hør tidligere leder i Irak (Merete Værge) fortælle om hendes oplevelser som udsend her.

Yderligere informationer: Kontakt generalsekretær Per Møller Henriksen, tlf. 76 20 44 80 / 22 29 61 89 pmh@kfums-soldatermission.dk

Ansøgning sendes på KFUM’s Soldatermissions ansøgningsskema til lederjob. Skemaet er i word-format her. Skemaet er i pdf-format her.