1889
KFUM’s Centralforening åbnede det første soldaterhjem den 1. november 1889 i Fiolstræde 36 i København. Dog var der allerede i 1882 foregik det første egentlige soldaterhjemsarbejde med Vartov som centrum, men KFUM’s Soldatermission har sin begyndelse i 1889. Missionhuset Bethesda har i skikkelse af Niels Hansen også drevet samvær for 20-30 soldater på dette tidspunkt, men de flyttes til KFUM i Fiolstræde. H.H. Brandt bliver leder af KFUM’s første soldaterhjem.
1894
Den 3. maj påbegyndes arbejdet i Randers for soldaterne på Markedsgade 3. I 1913 flyttes til Ridehusvej 4 og i 1924 til Ridehusvej 2. I 1942 bygges eget hus på Ryttervej. Soldaterhjemmet lukkes med kasernens nedlæggelse sidst i 1990’erne.
1900
KFUM’s Soldaterhjem i København er flyttet fra Fiolstræde til Vendergade, og i den 16. septebmer år 1900 rykkede man ind i KFUM Centralforeningens bygning i Rosenborggade, senere blev adressen Gothersgade 115. Det gav store og tidssvarende faciliteter. I Odense indledes arbejde for soldaterne i KFUM’s bygning. Det var typisk, at der startede arbejde op i regi af KFUM, når nye soldaterhjem startede op.
1902
Soldatermissionær Andreas Frederik van der Aa. Kühle melder sig som 25-årig til tjeneste på “Borgen”. “Borgen” er kælenavnet for KFUM’s bygning i Gothersgade 115. Kühle bliver udlånt til Aarhus mellem i perioden 1908-1910.
1903
Arbejdet i Borris begynder i et telt. Årene forinden er arbejdet foregået i teltlejren i Funder, hvor soldaterarbejdet fik stillet et stort ammunitionstelt til rådighed. Soldatermissionær Brandt gik fra telt til telt, udleverede traktater og indbød til møde. De jyske skydninger flytter fra Funder til Boris, og man fortsatte arbejdet i et telt.
Flyttes i 1905 til en barak, den ældste del af det nuværende soldaterhjem.
Lejren var også dengang skydelejr og kun bemandet tre måneder om sommeren. Senere hele året.
1905
I skydelejren i Borris drives der nu soldaterarbejde fra en barak, efter man de første to år har drevet arbejdet fra et telt.
1906
Soldaterhjemsforeningen “Dannevirke” stiftes. Ved indskrivning i lægdsrullen anmodes de vordende soldater om at give en gave til soldaterhjemsarbejdet.
Foreningen Soldaternes Venner blev stiftet på et møde i Kolding, hvor nogle soldater, der havde haft deres gang på soldaterhjemmet i Gothersgade, København, ønskede at støtte netop dette hjem. Det blev begyndelsen til landsorganisationen “Soldaternes Venner”, der støtter alle KFUM’s soldaterhjem. Foreningen blev 4. maj 2003 organisatorisk sammenlagt med KFUM’s Soldatermission.
1908
Der begyndes et arbejde i Århus i KFUM’s bygning. A.F. van der Aa Kühle er leder indtil 1909, hvorefter han vender tilbage til Gothersgade. KFUM’s Soldaterhjem i Aarhus får egne lokale på P.M. Møllersvej i 1948. Disse udvides i 1954.
1912
I Vordingborg indledes et arbejde først i KFUM’s bygning i Algade, fra 1924 i missionshuset. Senere flyttes i eget hus. 1. maj 1934 indvies nuværende hus på Vestergade 3. Dette udvides til indvielse 28. marts 1954.
14. august begyndes arbejde i Ringsted i lejede lokaler på torvet, men allerede i 1916 bygges hus på Teglovnsvej. Dette udvides med festsal i 1939. 1. januar 1958 overtager landsudvalget hjemmet.
1913
Ved Holbæk begyndes arbejde 1. marts i Labæk. I 1921 flyttes til Borchsvej 3, hvor der udvides 1923, 1939 og 1963.
I Roskilde åbnes soldaterhjem i Olsgade den 12. november. I 1916 flyttes til KFUM-bygningen. Senere flyttes til Helligkorsgade 8.
I Næstved begynder “Dannevirke” et arbejde i KFUM’s bygning. Senere overgik arbejdet til KFUM’s bestyrelse. Se i øvrigt 1940.
I Viborg åbnes soldaterhjem på Sct. Mikkelsgade, flytter i 1915 til Mattiasgade i Anton Jensens private ejendom. Hjemmet kommer i 1921 ind under KFUM’s Soldatermission med Anton Jensen som leder. Hans hustru og datter (Ingeborg) drev det videre indtil den lokale bestyrelse købte KFUK i Boyesgade. Senere flyttes til eget hus ved kasernen. Dette lukkes i 2001 i forbindelse med kasernens nedlæggelse.