Soldatervennen: Ny udgivelse august 2026

Hvad betyder det at være soldaterhjem i en tid, hvor Forsvaret vokser, trusselsbilledet ændrer sig, og flere unge skal være værnepligtige? Det kan du blive klogere på i det nye nummer af Soldatervennen.

Den 19. august omdeles den nyeste udgivelse af Soldatervennen til alle medlemmer i KFUM’s Soldatermission.

Mød vores nye formand, Jesper Markussen, og læs om hans visioner for KFUM’s Soldatermission. Du kan også møde generalmajor Jette Albinus, som fortæller om det aktuelle trusselsbillede, Forsvarets fremtid og den værdi, hun oplever, at KFUM’s Soldaterhjem har for soldaterne.

Soldatervennen 2026.03. Klik på billedet for at læse bladet.

Soldatervennen omdeles til alle medlemmer af KFUM’s Soldatermission. Hvis du ikke har modtaget dit blad i postkassen, skal du trykke på ovenstående link hurtigst muligt.

Læs de spændende historier

Soldatervennen ser også nærmere på et spørgsmål, som flere har stillet efter de store fondsdonationer til nye byggeprojekter:

Hvorfor har KFUM’s Soldatermission stadig brug for gaver og donationer?

Økonomichef Jan Vogt Hansen forklarer forskellen på anlægsdonationer og de midler, der skal til for at drive soldaterhjemmene.

I bladet kan du desuden læse om værtskab, tro og fællesskab, få en andagt fra soldaterhjemsleder Troels Moesgaard og finde programmet for ÅRSFESTEN 2026.

God læselyst!

Bliv en del af fællesskabet

Er du endnu ikke medlem? Soldatervennen udkommer fire gange årligt og giver et unikt indblik i livet på soldaterhjemmene og det vigtige arbejde for soldater, veteraner og pårørende. Bliv medlem i dag og få bladet sendt direkte til din postkasse.