Julehilsen fra vores udsendte soldaterhjemsledere i Letland
Den 18. november 1918 blev Letland erklæret uafhængig fra Tyskland og Rusland. Sidenhen blev landet atter invaderet af både tyske og russiske styrker under 2. verdenskrig. Sidstnævnte holdt landet besat frem til 1991, hvor Letland på ny blev erklæret uafhængig og besættelsesstyrkerne blev trukket ud af landet.
På Soldaterhjemmet vil vi sørge for, at de soldater, som åbner døren ind til vores lille hjem, bliver mødt af nærvær, en velduftende julestemning, og forhåbentlig også af et håb om fred i vores hjerter og i vores verden.
Soldaterhjemslederne
Den 18. november er Letlands nationaldag, som ikke blot markeres, men som fejres. Vi var så heldige at blive inviteret til mindegudstjeneste i Riga, hvor samtlige kirkelige trossamfund sammen åbnede dørene i domkirken til en fejring af dette lands uafhængighed.
Efterfølgende gik vi sammen til mindesmærket, som står flot og rankt i centrum af Riga. Her viste vi vores respekt og mindedes de liv, som blev frihedens pris, ved at ligge en blomsterkrans.
Det regnede. Men da ceremonien var ovre, tittede solen frem og kastede et par solstråler ned over hovedstaden.
Vi mindes den grusomme verdenshistorie, som vi alle er en del af, og vi viser respekt for alle de mennesker, som har kæmpet for uafhængighed og for frihed.
Ved århundredeskiftet skrev L.C Nielsen Jeg ser de bøgelyse øer, som på fineste vis sætter ord på den tid, som Danmark havde været igennem ved Kongedybet og ved Dybbøl. Historien gentager sig selv – men det er gennem den levede fortid, at vores fremtid gror.
Jeg ser de slægter, som gik hen, mens hundredeåret skred,
som vandt på Kongedybet, som under Dybbøl led;
de elskede ungt, de drømte langt, de så kun at for kort,
men frem af dem stod folket. Og dette folk er vort.
Håbet, der skaber lys i mørket
Dagen før Letlands nationaldag holdt vores feltpræst gudstjeneste – og med disse ord kortlagde han betydningen af at have håb:
Hvor der er håb, er der liv, er der lys, er der Jesus, er der Guds rige.
Håb er netop altid et håb om noget bedre. Det er et mørkefænomen. Et trodsigt fænomen. Noget som opstår, når alt går ad helvede til.
Håb er en sans for radikale muligheder. Håb på trods af alt. Det er ikke en strategi, siger man, men det er en ren livskraft, som giver mod til at stride mod vinden og mørket.
Vores kraft er at drive soldaterhjem. Og vores kraft er styrket af en stor omsorg for alle soldater og ansatte i det danske forsvar. At drive soldaterhjem er langt mere end det praktiske arbejde. Det er den relationelle del som er den egentlige kraft – og måske det også kan bringe et håb for os.
Vi er der for vores soldater derhjemme – og når de rejser ud, rejser vi med. Når de kommer hjem, er der atter omsorg og fællesskab at finde på soldaterhjemmet. Denne kraft er stærk.
Praktisk hjælp og omsorg i julen
Håb har også været manifesteret som en praktisk kraft i den tid, vi har været her. I samarbejde med feltpræsten har vi indsamlet store mængder af gode madvarer fra de overskydende dele af soldaternes feltrationer, som ellers stod til destruktion. Feltpræsten har knoklet med at fordele og indsamle disse feltrationer. Vi kørte sammen med præsten ind med feltrationerne til Klostret, hvorfra nonnerne fordeler maden fra feltrationerne til de hjemløse og trængende, som går en kold vinter i møde.
Julen er over os, men for mange mennesker handler den ikke om julefred, hjemmebag eller juleevangeliet. Der er mange ting på spil i vores verden i denne tid, men her på Soldaterhjemmet vil vi sørge for, at de soldater, som åbner døren ind til vores lille hjem, bliver mødt af nærvær, en velduftende julestemning, og forhåbentlig også af et håb om fred i vores hjerter og i vores verden.
Glædelig jul og tak for støtten
Vi ønsker alle som læser med, en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nyt år. Vi sender også en stor tak til alle der har støttet os i tankerne og i forbøn.
Mange varme hilsner fra soldaterhjemslederne i Letland.