Den 14.-15. august omdeles den nyeste udgivelse af Soldatervennen til alle medlemmer i KFUM’s Soldatermission.
Bladet er fyldt med de seneste nyheder og historier fra arbejdet for soldater, veteraner og pårørende på vores i alt 17 hjem i Danmark og Letland.
Soldatervennen omdeles til alle medlemmer af KFUM’s Soldatermission. Hvis du ikke har modtaget dit blad i postkassen, skal du trykke på ovenstående link hurtigst muligt.
Læs de spændende historier
Kjeld Nørgaard takker af efter 44 år
Siden 1979 har Kjeld arbejdet på fem forskellige KFUM’s Soldaterhjem. De seneste 23 år har han været i Oksbøl som soldaterhjemsleder. Med omkring 50.000 ekspeditioner om året, har han haft en hverdag med mange bolde i luften, men fællesskabet og samtalerne med soldaterne har hver dag været det centrale for ham. Læs reportagen fra Oksbøl på side 6.
Hvor mange stjerner tror du, de værnepligtige giver til den rutinerede “Kuf-far” i Oksbøl?
Find svaret i artiklen
Da et frø fra 1980’erne pludselig spirede: Veteranen Bjarne fandt nyt liv på KFUM’s Soldaterhjem
Bjarne Søndergaards minder fra soldaterhjemmet i Varde fra 1980’erne var kun positive og varme. På en hård dag i 2023 fik han den pludselige indskydelse at besøge soldaterhjemmet igen. Det fik afgørende betydning for ham.
Efter mange år med svære udfordringer fandt han et nyt fællesskab på soldaterhjemmet, der gav ham mod og styrke til at genopbygge sit liv.
Læs artiklen om Bjarnes rejse på side 10.
Hilsen fra vores nye genbrugskonsulent
Anita Broberg-Jepsen begyndte som konsulent for genbrugsbutikkerne i KFUM’s Soldatermission den 1. maj 2024. Læs hendes hilsen til de mange dygtige og engagerede frivillige i genbrugsbutikkerne og hendes visioner for det fremtidige arbejde. Hilsenen finder du på side 14.
Modtag bladet i din postkasse fire gange om året og vær med til at støtte arbejdet på KFUM’s Soldaterhjem
Bladet indeholder også:
- Nyt soldaterhjem i Letland: Mød Thomas og Trine Jakobsen, der er de nye ledere på KFUM’s Soldaterhjem i Letland, der netop er blevet genåbnet efter danske soldater endnu engang er udsendt dertil.
- Andagten: Leder af KFUM’s Soldaterhjem i Holstebro, Troels Moesgaard, deler en særlig oplevelse fra 1992, hvor Jesus blev levende for ham.
- Glimt fra Folkemødet 2024: Hvorfor deltog KFUM’s Soldatermission ved årets Folkemøde? Og hvad kom der ud af det? Se billeder og læs om deltagelsen på side 4.
- KFUM’s Soldatermission Årsmøde 2024: Se det spændende program. Tilmelding foregår her senest d. 12. september.
- Øvrige korte nyheder: Bliv opdateret med de seneste begivenheder og initiativer fra KFUM’s Soldatermission samt en oversigt over kommende møder og stævner i de lokale soldatervennekredse.
Find den digitale udgave af medlemsbladet her, hvor du også kan udforske tidligere udgivelser.
Vi ønsker dig god læselyst!