Vi har brug for dig til Air Show!

Oplev Air Show Aalborg som frivillig søndag d. 13. september. Som frivillig støtter du vores arbejde blandt soldater og veteraner. Tilmeld dig her.

Oplev Danish Air Show Aalborg som frivillig. Foto: Flyvevåbnet.

Søndag den 13. september får du mulighed for at opleve Danish Air Show Aalborg helt tæt på. Samtidig med at du gør en forskel for KFUM’s Soldatermission.

Vi søger frivillige til at hjælpe i madboderne under arrangementet, hvor vi står for tilberedning og salg af mad og snacks. Arbejdet foregår i samarbejde med Smukfest, og for hver frivillig modtager KFUM’s Soldatermission 100 kr. i timen til arbejdet blandt soldater og veteraner.

Som frivillig bliver du en del af et hyggeligt fællesskab med andre soldatervenner. Du får en dag fyldt med liv, flyvemaskiner, spændende oplevelser og gode snakke, mens du er med til at støtte en vigtig sag.

Praktisk information om mødetid, opgaver og dagens program sendes til alle tilmeldte inden Airshowet.

Vi håber, du har lyst til at være med!

Praktisk info

Danish Air Show 2026 foregår søndag d. 13. september på Flyvestation Aalborg.

Målet er at stille med 100 frivillige, der kan dække vagter i madboder i perioderne:

  • Fredag den 11. september kl. 8.00-16.00
  • Søndag den 13. september kl. 6.00-20.00.

I tilmeldingsformularen kan du angive, hvornår du kan hjælpe.

Der er ikke noget særligt, du skal medbringe denne dag – andet end dit gode humør. Alle frivillige får mad og drikke i løbet af dagen.

Du kan læse mere om Danish Air Show her.

Har du spørgsmål til arrangementet?

Kontakt Leif og Solveig Hove Nielsen, der er ledere af KFUM’s Orlogshjem i Frederikshavn. De kan kontaktes på mail: frederikshavn@kfums-soldaterhjem.dk eller tlf.: 5333 7795.