“Vi har lært af vores erfaringer – og vi handler på dem”

KFUM’s Soldatermissions arbejde for veteraner handler i sidste ende om én ting: At mennesker, der har båret svære oplevelser i tjeneste for Danmark, skal have støtte, tryghed og en ny retning i livet. Det er udgangspunktet, og det er målet.

De seneste uger har Politiken rejst en række kritiske spørgsmål om KFUM’s Soldatermissions indsats for udsatte veteraner. Det har været hård læsning, der har givet anledning til eftertanke og tydelighed.

Vi har sat os ned med bestyrelsesformand Ole Rasmussen og tidligere generalsekretær Per Møller Henriksen for at tale om, hvad de har lært, og hvad der sker nu.

Når de to ledere ser tilbage, mindes de, hvordan KFUM’s Soldatermissions veteranindsats opstod.

“Vi har haft soldaterhjem i hele landet i over 135 år, så rigtig mange soldater har fået en relation til os. Da antallet af veteraner voksede sammen med Danmarks stærke internationale engagement, var soldaterhjemmene nogle af de første til at se et nyt behov for hjælp,” fortæller Ole, der har været formand for KFUM’s Soldatermission siden 2019.

Veteranindsatsen i KFUM’s Soldatermission er ikke opstået ud af ingenting. Den er bygget på mere end 135 års nærvær gennem soldaterhjemmene – og på pionerarbejde, længe før staten trådte ind.

“Soldaterne kender os fra indkaldelsen, under uddannelse og udsendelse. Vi er der, når de kommer hjem. Det var helt naturligt, at vi var der for de veteraner som havde det svært,” fortæller Per, der selv var udsendt til Afghanistan i 2010 og Libanon i 2011.

Danmark fik først en veteranpolitik i 2010 og Veterancentret blev åbnet i 2011.

“Før der overhovedet fandtes en offentlig veteranpolitik, havde vi kontakt med veteraner på vores soldaterhjem. Jeg har gennem årene mødt mange veteraner, som har vist os deres tillid, og vi har altid søgt at være værdige til deres tillid,” fortæller Per, som var generalsekretær fra 2000 til 2024.

“Vi så, at nogle havde det svært, og vi reagerede, fordi vi kendte dem. Vores medarbejdere og hele vores organisation følte et ansvar for at hjælpe,” supplerer Ole.

De første boliger

Da de første rekreationsboliger blev etableret i 2012, skete det uden statslig finansiering. De første mange år blev indsatsen båret af fonde, privatpersoner og frivillige kræfter. Der var meget begrænsede tilskud fra det offentlige.

“I lyset af den kritik, der nu er opstået, føler jeg behov for at fremhæve de mange, der har bidraget til at udvikle veteranindsatsen i Danmark. Rigtig mange har støttet KFUM i opbygningen af vores indsats, og vi har gennem tiden eksempelvis investeret over 40 millioner kroner i at bygge rekreationsboliger. Selv i dag bidrager soldatervenner, menigheder og fonde til indsatsen,” siger Ole Rasmussen.

Pointen er, at KFUM’s Soldatermission gennem årene selv har løftet et meget stort ansvar økonomisk og menneskeligt, og derfor gør det ondt på alle, når der opstår kritik. Men dele af den er også berettiget, fortæller de to ledere.

En opgave, der voksede hurtigere end systemet

Over årene voksede både behov og forventninger. Fra få boliger og lokal støtte til en landsdækkende indsats med statslig støtte og partnerskabsaftale.

“Vi asfalterede, mens vi kørte,” siger Per og fortsætter:

“I mange år lykkedes det, fordi vi havde hjerte, tillid og fleksibilitet. Så bliver den nationale veteranpolitik vedtaget i Folketinget, og indsatsen går ind i en ny fase. Vi var allerede i gang, og jeg synes egentlig, vi har fulgt godt med udviklingen. Først med en veterankonsulent, der lavede veteranhåndbog og procedurer. Den funktion havde vi i fire år og efterfølgende fik vi en veteranfaglig leder, som videreudviklede arbejdet,” forklarer den tidligere generalsekretær.

Høvelte blev et vendepunkt

I 2021 blev der indgået en partneraftale med Veterancentret, og som en del af den blev KFUM’s Soldatermissions veteranindsats nyorganiseret. I 2023 og 2024 opstod der på SoldaterRekreationen i Høvelte udfordringer med arbejdsmiljø, ledelse og rekruttering. Det er netop i forhold til Høvelte megen af den nuværende kritik tager sit udgangspunkt.

“Det er korrekt, at vi har haft udfordringer. Vores organisation er bygget på kristne værdier som tillid og ordentlighed, og her har vi for sent været opmærksomme på, at vores veteranindsats over årene blev en organisation, der krævede mere formel organisering, øget fokus på faglighed og ikke mindst dygtige ledere,” siger Ole, og kommer dermed noget af kritikken i møde.

“Der var for meget, der ikke fungerede, og det gik ud over både medarbejdere og beboere. I løbet af 2024 blev det tydeligt, at vi var nødt til at tage større organisatoriske skridt,” supplerer Per.

De ønsker begge at udtrykke respekt for de veteraner, der er stået frem, og har forståelse for, at de har haft det svært.

“Når veteraner fortæller, at de har følt sig svigtet, gør det indtryk. Det har vi som organisation ansvar for at lære af, og vi skylder dem at gøre det bedre fremover.  Nogle af de veteraner, som vi har haft ansvaret for at hjælpe, har haft nogle oplevelser, som de skulle have været foruden. Det har vi som organisation et ansvar for, og det beklager vi. Gennem vinteren har vi haft dialog med flere af dem, og den fortsætter, for vi sætter pris på deres engagement,” siger Ole. 

Forvaltning af offentlige midler

I forhold til avisen Politiken har formand Ole Rasmussen et par bemærkninger.

“I vores forvaltning af de offentlige tilskud ser vi med stor alvor på Politikens kritik og sprogbrug. Der bruges ord som ”fiflet”, ”forkert kontering” og ”bedrag” som jeg på det skarpeste må afvise. Jeg vælger at tro, at den form for sprogbrug skyldes manglende indblik, viden og forståelse for de konkrete forhold,” siger Ole. 

Han påpeger, at de midler, som Soldatermissionen har modtaget, altid er blevet brugt til de formål, som er beskrevet i partnerskabsaftalen mellem Veterancentret og KFUM’s Soldatermission.

“De årlige regnskaber er blevet revideret af en statsautoriseret revisor og gennemgået i fuld åbenhed for Veterancentret. I alle år er regnskabet blevet godkendt, og der er ikke blevet gjort krav om tilbagebetaling. Fremad vil vi sikre os, at der ikke kan rejses tvivl om brugen af de offentlige midler. Vi vil arbejde for endnu større transparens og dokumentation,” siger formanden.

Lytter og handler

I december 2024 vedtog bestyrelsen en handleplan med fokus på faglighed, ledelsesstruktur og arbejdsmiljø. Handleplanen styrker blandt andet løbende videreuddannelse af vores medarbejdere, indfører en tydeligere ledelsesstruktur og fokuserer på systematisk dokumentation. Forhold, der er afgørende både internt og i den løbende rapportering til Veterancentret.

En ny generalsekretær trådte til i februar 2025 i forbindelse med, at Per gik på pension, og der er forstærket dialog med Veterancentret om et styrket og mere systematisk partnerskab.

“Vi har altid rapporteret loyalt og åbent til Veterancentret. Man skal huske, at både de og vi har betrådt nyt græs sammen, så vi har været på en fælles rejse sammen med de øvrige organisationer, der har opbygget indsatser for vores veteraner,” siger Ole.

Forandringer tager tid

Den aktuelle kritik er primært baseret på forhold fra 2023 og 2024, og kommet frem i forbindelse med en aktindsigt fra november sidste år. Det kan derfor fremstå som om KFUM’s Soldatermission ikke har lyttet, men det er langt fra tilfældet.

“Kritik er en måde at lære på, og derfor har vi selvfølgelig lyttet. Men nogle forhold kan svært ændres fra den ene dag til den anden. Vi har i bestyrelsen løbende evalueret og drøftet, hvordan organisationen kan tilpasse sig udviklingen på veteranområdet, og vi har løbende fået orienteringer om de udfordringer, der har været i hverdagen,” fortæller Ole.

I medierne har der også været fokus på den tidligere generalsekretærs løn.

“Jeg har aldrig selv forhandlet løn, og jeg har altid følt et stort ansvar for KFUM’s Soldatermissions økonomi. Jeg har været meget tilbageholdende med min egen løn og sagt ja til, hvad bestyrelsen besluttede. Efter mange år på slutløn gav de mig et løntrin i forbindelse med ansættelse af nye medlemmer af direktionen,” siger Per.

Ole supplerer:

“Vi har aldrig været lønførende. Lønniveauet hos KFUM ligger i den nedre ende af, hvad man ser i lignende organisationer. Det ændrer ikke på, at vi i dag skal være fuldstændig åbne om vores prioriteringer.”

Ansvar forpligter

Der er stadig meget at gøre, men begge parter er enige om retningen.

“Vi har løbende justeret, hvor det var nødvendigt, og jeg erkender, at noget måske kunne være gjort hurtigere. Men det er ikke altid, at hurtighed skaber de bedste resultater på sigt. Veteranindsatsen er bygget op over to årtier, og de udfordringer, som vi har mødt undervejs, har gjort os bedre,” siger Per.

Hvor Per Møller Henriksen fremover vil følge KFUM’s veteranindsats med pensionistens interesse og ildsjælens engagement, står Ole Rasmussen stadig på kommandobroen.

Sammen med den nye generalsekretær, Erik Kallehave Kristensen, har Ole Rasmussen det ledelsesmæssige ansvar for, at KFUM’s Soldatermission også i fremtiden balancerer mellem pionerarbejde og de forpligtelser, som over 100 års historie bærer på.

“Vi har været pionerer på veteranindsatsen, og bygget den på ryggen af hundrede års erfaringer med at skabe tryghed for vores soldater. Det forpligter. Vi tager kritikken alvorligt, og vi arbejder målrettet videre. Det handler om mennesker og om den tillid, de skal kunne have til os,” understreger Ole.