
Velkommen til
KFUM’s Soldaterhjem i Skrydstrup
Til lyden af F-16 og F-35 kampfly, der flyver over flyvestationen, kan danske og udenlandske soldater på Fighter Wing Skrydstrup læne sig tilbage i en blød sofa, nyde en kop kaffe og blive inkluderet i et fællesskab på KFUM’s Soldaterhjem.
Soldaterhjemmet er placeret inde på Flyvestationen og har et mere simpelt set-up end de øvrige soldaterhjem i Danmark. Man kan fx ikke lave mad på stedet eller invitere udefrakommende indenfor pga. strikse adgangskrav til flyvestationen. Det er dog en fælles drøm for både flyvestationen og KFUM’s Soldatermission, at soldaterhjemmet i Skrydstrup med tiden får en mere permanent karakter.
Fakta om Fighter Wing Skrydstrup
Fighter Wing Skrydstrup ligger i det sydlige Jylland. Det er hjemsted og udgangspunkt for den danske styrke af F-16 og F-35 kampfly og de mange mennesker, der dagligt arbejder med flyene.



Vi glæder os til at skabe fællesskab og være et lille, trygt åndehul midt i en dybt seriøs hverdag, hvor man kan diskutere alt fra stort til småt, tabe i billard eller vinde i banko.
Filip Hove Kristensen, soldaterhjemsleder

Velkommen til Skrydstrup
Anne Dorthe Nielsen
Soldaterhjemsleder i Haderslev og Skrydstrup
Udvalgte nyheder
- Letland: Vi er åbnet igen
KFUM’s Soldaterhjem er tilbage i Letland for at skabe et hjemligt fristed for de 800 danske soldater, der er udsendt som en del af NATOs beredskab. - “Hej Anaana” Ny KUF-vogn skaber nærvær i Grønland
En kop kaffe, hjemmebagte boller og et varmt kram. Den nye KUF-vogn ved KFUM’s Soldaterhjem i Kangerlussuaq er hurtigt blevet et samlingspunkt for eleverne på den Arktiske Basisuddannelse. - Vi har brug for dig til Air Show!
Oplev Air Show Aalborg som frivillig søndag d. 13. september. Som frivillig støtter du vores arbejde blandt soldater og veteraner. Tilmeld dig her.


