Af bestyrelsesmedlem Erik Klausen.
I skrivende stund er vi midt i januar, og 2021 er i sin spæde start. Vi har
fejret jul og nytår, så godt som det nu var muligt med COVID-19 som ubuden gæst. Vi fik ikke lov til at fejre julen med fysiske gudstjenester.
Det finder vi ellers som kristne ret afgørende for at få julens budskab
ind under huden med budskabet om, at Jesus blev født hin nat i Betlehem.
Gennem julens tekster bliver vi bekræftet i, at der blev tændt et håb for mennesker til alle tider. Håbet giver livet evighedsperspektiv. De ord kan vi i gudstjenesten kvittere for ved i fællesskab at synge med på de dejlige julesalmer. Blot ikke i julen 2020.
Der er sagt meget om det forgangne år 2020. At året ikke var værd at
opholde sig ved, og der er brugt ord som ”annus horribilis”, som vist
nok betyder et helt igennem møgår. Den klagesang skal vi som kristne
ikke synge med på! Vel blev vi ramt og vore liv kom ud af kontrol. Nogen
blev syge og døden kom tættere på, men et ”møgår” var det ikke!
Vi blev mindet om, at alle tider og dage er skabt af Gud, også når vi
får modgang. Når vi tænker efter, gav hver dag på trods af pandemi god
grund til at sige Gud tak for hver eneste dag, vi fik i 2020.
Nu er vi så i gang med 2021. Hvad kan vi vente os af det? Året er startet
med højt smittetryk og selvom vacciner er på vej vil vores sociale liv være begrænset langt ind i 2021. Hvordan skal det gå med lodseddelsalget?
Egentlig vil vi helst være optimister, men pessimismen kan godt få overtaget i en svær tid. Hvilke svar har kristendommen til os i den situation? Bibelens ledetråde til vort liv bruger ikke ord som pessimister og optimister. Derimod er ordet ”Håb” nærmest strøet ud over hele Bibelen fra først til sidst. Lad os derfor dvæle lidt ved det kristne håb. Paulus er omkring det mange steder i sine breve. Håbet knytter sig alene til Gud og
Hans indgriben i verden med Jesus Kristus. I Matt. 6,33 siger Jesus det
meget enkelt: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt
det andet gives jer i tilgift” Det lyder let, men er det ikke. Det kræver troens overbevisning. Den må vi bede om hver dag også under en pandemi.
Vi kunne starte vores bøn med at synge Møllehaves salme ”Nåden
er din dagligdag”, der slutter med:
Uden håb og uden Gud
l ar vi døden råde.
Tro og håb og kærlighed
får vi kun af nåde.