Hvorfor er et kors i lommen vigtigt? Hvad betyder KFUM’s Soldaterhjem for de udsendte? Hvordan har soldater det med at vise tro? Redaktionssekretæren har snakket med Lene Svendsen-Tune, der her giver sine bud på svar.
Lene Svendsen-Tune har været udsendt to gange. Den ene gang som soldat i Irak (2005-06) og den anden gang som soldaterhjemsleder i Kosovo i 2010. Lene Svendsen-Tune kaldes i daglig tale Tune.
”Da jeg var udsendt, var det rart at vide, at der både var soldaterhjem og kirke i lejren. Der kunne man blive tanket op”, fortæller Lene Svendsen-Tune og fortsætter: ”Det er vigtigt at kende en tryg base, når man tager ud”.
Tune påpeger, at der var en helt anden stemning, da hun blev udsendt, end der er i dag. ”Jeg var ikke så klar over det, da jeg tog afsted. Der havde ikke være dræbte blandt de danske udsendte i mange år. Men på vores hold skete det”. Tingene blev mere alvorlige, da Danmark pludselig fik tabslister. ”Jeg kunne tydeligt mærke forskel – til dengang jeg blev soldaterhjemsleder. Der var flere troende, og døden var meget tættere på. For eksempel holdt vi samling om flaget og mindedes en soldat, der var død i Irak. Selvom Irak var meget langt fra Kosovo, var vi alle sammen bevidste om, at vi var soldater ligesom ham”, siger Lene. Det var blevet mere alvorligt at være soldat. Der kom flere samtaler. Det blev mere ok at snakke om tro.
Tune er ikke i tvivl: ”Det har givet anledning til nogle andre samtaler om tro at være udsendt”. Hun reflekterer over sin tid som soldat og siger: ”Folk var ikke i tvivl om, hvor jeg stod i forhold til min tro”, og hun uddyber: ”Når man er troende, så er der på en anden måde en afklaring om døden. Vi håber at mødes et andet sted, det gør de andre – de ikke troende – ikke. Det er nok derfor, man bliver mere klar over troen, når man er udsendt. Man ved jo, at man måske ikke kommer hjem. Man er tvunget til at tænke over det – se døden i øjnene. I dag er man tvunget til at skrive sin sidste vilje, inden man tager afsted – vi blev anbefalet at gøre det”.
Lene beretter, at det er blevet mere ok at vise sin tro i dag: ”Der er sket en forskel. I de senere år er det blevet meget tydeligt, at folk viser deres tro. For eksempel med tatoveringer. Det kan være et vers fra ”Altid frejdig når du går” på underarmen eller en engel på ryggen”. Soldaterne er med den nye alvor blevet mere åbne om tro.