Velkommen til årsfest 2026!
Årsfesten 2026 byder på fællesskab, inspiration og oplevelser for hele familien. Vi glæder os til en festlig dag med soldatervenner fra hele landet!

Hvad skal der ske?
Traditionen tro indledes dagen med en festgudstjeneste efterfulgt af en frokost på det lokale soldaterhjem. KFUM’s Soldaterhjem i Oksbøl ligger i Oksbøl Kaserne (inden for hegnet), og dagen er dermed en unik mulighed for at opleve en del af kasernen indefra. Vi skal også forbi det smukke mindesmærke for de danske faldne soldater i Afghanistan, som ligger på kasernens område tæt på soldaterhjemmet. Mindesmærket er et stærkt vidnesbyrd om den virkelighed, som soldater udsendes til, og som KFUM’s Soldaterhjem har været helt tæt på igennem årtier.
Eftermiddagens program er tredelt efter alder. Det er et nyt tiltag, ligesom dagen tidligere blev omtalt årsmøde, som vi glæder os til at introducere. Programmet er opdelt efter voksne, unge og børn, men der bliver ikke spurgt til alder her, så kom bare til det, du har mest lyst til.


På voksen-sporet vil HR-chef Brian Jørgensen først præsentere nyheder og udviklinger fra arbejdet i KFUM’s Soldatermission med inddragelse af relevante gæster på scenen. Dernæst vil Peter Viggo Jakobsen, der er lektor og ekspert i forsvars- og sikkerhedspolitik, dele aktuelle analyser og tendenser på forsvarsområdet.
På unge-sporet kan du glæde dig til både grin og aha-oplevelser, når komiker Jakob Svendsen kommer på besøg, og dernæst en introduktion til vores nye, spændende koncept Soldaterven Ung.
På børne-sporet kommer det ikke til at gå stille for sig! Børn i alle aldre kan både lytte, synge og danse med, når duoen Englesang spiller og synger med os. Efterfølgende laver vi vores egne musikinstrumenter, som kan komme i brug til festaftenen.
Til festaftenen mødes vi alle igen til festmiddag efterfulgt af bl.a. festtale og sang fra store og små.
Tilmeldingsfrist
15. september via formularen herover.
Pris
125 kr. pr. deltager (maks. 250 kr. for en familie).
Program for årsfesten 26. september 2026
| 10.00 | Festgudstjeneste i Aal kirke, Kirkegade 40A, 6840 Oksbøl Prædikant: Bjarke Friis. Musikledsagelse v. SMUK |
| 12.00 | Frokost på KFUM’s Soldaterhjem, Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl |
| 12.45 | Samling ved mindesmærket for faldne i Afghanistan |
| 13.15 | Voksne: Oplæg om KFUM’s Soldatermission v. Brian Jørgensen Unge: Komiker Jakob Svendsen Børn: Englesang |
| 14.30 | Kaffe |
| 15.15 | Voksne: Lektor og ekspert i forsvars- og sikkerhedspolitik Peter Viggo Jakobsen Unge: Soldaterven Ung v. Brian Jørgensen Børn: Vi laver instrumenter til i aften |
| 16.15 | Pause |
| 17.00 | Festaften med spisning, festtale og sang ved Ketty Dahl og Bjarke Clausen |
| 20.30 | Tak for i dag |
