Hej alle derhjemme. Glædelig adventstid.
Vi starter dagen med appel; et slags morgenmøde. Derefter skiftes vi til at have bagedag, hvor vi bager kage to gange dagligt, og til eksempelvis fødselsdage, møder, etc. Der opstår dog tit noget uventet, som for eksempel en uge, hvor Sidsel havde mulighed for at komme med i terrænet, hvor der var skydning og handlebaner. Imens stod Rebecca for bagningen og hyggen på Kuffen. Om aftenen har vi andagt, nogle aftenener har vi aktiviteter, som banko, quiz og filmaften. Eller griber vi de muligheder som opstår og spiller ofte brætspil.
I den sidste periode har en stor del af soldaterne været på leave, det vil sige at der har været meget stille. Den stille periode giver heldigvis en anderledes mulighed for at lære soldaterne bedre at kende, og snakke med dem, der ellers ikke bruger kuffen så meget.
Derudover er dette tidspunkt også en lidt underlig tid. Folk er kommet tilbage fra leave og de har super travlt med skydeperiode og en patruljetur. Selvom stemningen heldigvis er god, er det underligt, fordi de ved at missionen lakker mod enden. Det første hold rejser allerede hjem til Danmark d.22/12.
At være taknemlig for de små ting
Noget som man hurtigt lægger mærke til blandt soldaterne, er den kæmpe portion taknemlighed de har over for os. Vi kan næsten slippe af sted med alt slags kage og alligevel få et smil og et tak fra dem.
Vi har nogle gange været rundt med lidt forskelligt til dem på deres kontorer; alt fra pebernødder, toast eller en kagerest. At opleve den taknemlighed fra dem, for noget der for os ikke kræver det store, får én til at tænke “Det er derfor jeg gør det her.”
At se verden på den måde, kan faktisk gøre en ellers kedelig dag virkelig god. For tiden bliver vi meget gladere bare når solen kigger frem, fordi det sker meget sjældent. Så dét at solen er fremme gør, at vi alle får et smil på læben. Det er noget vi tror alle ville kunne få det bedre af; hvis man øvede sig i at være taknemlig i det små!
Jul, savn, nedpakning og “End Of Tour”
Den første søndag i advent blev der pyntet op og julet. Det var en super hyggelig weekend, hvor de fleste var i hyggeligt julehumør.
Det var sjovt at opleve, hvor mange måder bare det at pynte et juletræ kan gøres på, og hvad der skal på.
Dog kan det også mærkes den underliggende savn til dem derhjemme og længslen efter at komme hjem. Der er mange der allerede siden november begyndte at tælle ned til End Of Tour. De fleste skal hjem d. 8. og d. 12., men d. 14. har alt Dancon personel forladt estisk jord. Med under en måned til, er det pludselig en meget overskuelig fremtid!
Vi er allerede i gang med at planlægge nedpakning. Her på kuffen bliver vi pakket ned 2-3/1. I den forbindelse, har Sidsel gået og tænkt over, hvordan man skaber et hjem, når vi ikke har de fysiske rammer; hvad er et hjem egentlig? Skal der bestemte rammer til for at skabe et hjem? Hjem er vel ikke et bestemt sted, men måske mere en følelse af tryghed?
Det er netop dén følelse af hjem, der er vores opgave at skabe, især i den sidste uge inden vi tager tilbage til Danmark.
Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.
Fra Sidsel og Rebecca