af Kristine Bjerno
En frivillig på soldaterhjem får meget med hjem, hvis man spørger Sanne, der er frivillig på KFUM’s Soldaterhjem i Vordingborg. På flere af landets soldaterhjem har man stor gavn af frivillige, både fra den lokale soldatervennekreds og fra folk, der kommer helt udefra uden tilknytning til KFUM’s Soldatermission. I Vordingborg har Sanne selv meldt sig som frivillig og trods tilbud om ansættelse, vedbliver hun at være frivillig.
Sanne så i Sydsjællands Tidende, at KFUM’s Soldaterhjem startede igen efter en rolig periode. Det var, da den nye soldaterhjemsleder Helle var blevet ansat, og der kom soldater på hjemmet igen. Sanne besluttede, at det var lige hvad hun trængte til. Helle tog imod med åbne arme, og siden da har Sanne været frivillig. Hendes opgaver har fortrinsvis været madlavning, lettere rengøring, ekspedition eller fremstilling af burgere, men Sanne har opdaget nye sider af sig selv i processen. ”Jeg har fundet ud af, at det fungerer rigtig godt, når jeg er med til at planlægge arrangementer og den slags. Det er hyggeligt, men også meget givende at se, når det hele folder sig ud”, fortæller Sanne.
Hvorfor frivillig?
Sanne gennemgår et længere kræftforløb og har i den periode, hvor hun har været frivillig også været i gang med forskellige behandlingstyper så som kemobehandling og operation. Det har krævet en fleksibel holdning fra soldaterhjemmet, da der indimellem er behandlingsforløb, der tager tid og kræfter. Samarbejdet har fungeret godt, og på soldaterhjemmet har man forstået at planlægge sig ud af Sannes sygdomsperioder. ”Jeg er meget taknemlig for mit frivillige engagement. Det har betydet, at jeg er kommet meget mere ud af huset, end jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde haft det. Det betyder noget at have noget at stå op til”, siger Sanne og fortsætter: ”Det er dejligt at have det fællesskab. Jeg prøver at være der for soldaterne. At give noget socialt videre til dem, når man møder dem med et smil. Det betyder meget for mig”.
Sanne fortæller, at det kan være en fordel for lokalsamfundet, når der er folk der arbejder frivilligt på KFUM’s Soldaterhjem. Hun mener, at det giver folk et sted at høre til og noget at stå op til. Frivillige kan hjælpe med mange ting, og der er altid plads i fællesskabet på soldaterhjemmet. Sanne mener, at hun personligt har været på lidt af en rejse i den tid hun har været frivillig på Soldaterhjemmet. Hun har fået mere ”socialt samspil”, som hun kalder det, og har opdaget nye sider af sig selv. Sanne føler at der er sket en forandring i hendes kristne tro. Hun kalder det ”en modning”, hvor hun føler, at hun står stærkere i dag.