Merete og Jytte holder andagt blandt danske soldater i Estland
Når danske soldater sendes ud i internationale missioner, kommer KFUM’s Soldaterhjem med. Det har man gjort siden 1990’erne, hvor Forsvaret anerkendte behovet for et civilt værested for soldaterne midt i en krigszone og et fremmet land. På soldaterhjemmet serveres kaffe, uddeles kors og holdes andagter, men meget af tiden bruges med soldaterne, hvor man spiller spil eller snakker om løst og fast. Soldaterhjemmet i Estland har lige fået nye ledere og inden længe sendes ledere til soldaterhjemmet i Letland. I sommerperioden rejste to til Estland for at overtage KFUM’s Soldaterhjem hos de danske udsendte soldater.
Merete og Jytte tog sammen til Estland og de giver udtryk for at have været lidt urolige for at skulle så tæt på Rusland og en mulig konflikt.
”Vi blev hurtigt beroliget, for soldaterne var ikke nervøse. Vi blev taget godt imod og alle satte pris på at vi kom og var der for dem. Det var vigtigt for dem at vi faldt godt til” fortæller Jytte. De er begge enige om at det var helt anderledes at være der, end at gå hjemme i Danmark og tænke på at tage afsted.
”Mange forventede kage fra KUFFEN, men det betød også meget når vi bagte at duften af hjemmebag bredte sig på kaserenen ” smiler Merete. Da de ankom, var det sommer og både lokale og soldaterne var optaget af at nyde den smule sommer der var tilbage – at nyde livet.
Hvad skal i bage kage i dag?
Hvad skal I bage i dag, var det stående spørgsmål fra de soldater der spontant kiggede ind fra morgenstunden.
Kagerne havde stor betydning og duften fik endnu flere til at stikke næsen forbi KUFFEN.
De to kufmødre var heller ikke i tvivl om hvad de gerne ville med deres ophold i Estland.
”Vi ville gerne være nærværende, være tilstede, lære soldaterne at kende og være med til at give dem en tryg base, som de kunne gå ud fra.” forklarer Jytte og Merete nikker samtykkende.
En del af den tryghed, de gerne ville formidle til soldaterne var deres egen relation til Gud. Som på alle andre soldaterhjem blev der hver aften holdt andagt.
”Andagt – der var ikke nogen der rigtig vidste, hvad andagt betød” smiler Jytte og fortsætter vi kaldte det” Dagens ord ” så kunne alle bedre forholde sig til det”.
J
Hver dag tændte Jytte og Merete for DR2 for at i deltage i morgenandagten fra Domkirken i København. Salmesangen tiltrak- ligesom kageduften -flere soldater som i kortene eller længere tid interesseret lyttede med over skulderen.
Aftenandagten/”Dagens ord” fik samme mønster hver dag, selvom temaerne varierede meget.
”Vi startede med en sang, der blev afspillet fra YouTube på tv.”
Sangene blev valgt efter budskab men også genkendelighed. Det kunne være ”Du som har tændt millioner af stjerner”, ”Lille Guds barn”, ”Op al den ting, som Gud har gjort” eller ”Der er en tid til at tale” af Lars Lilholt. Eric Claptons ”Tears in Heaven” gav anledning til at tale om sorg og tab. ”Vi snakkede om angst (det nye, krigen), det ukendte, det der er slut og det at alting slutter, men vores budskab var hele vejen igennem – det kan godt være at du ikke synes at du tror på Gud, men Gud tror på dig. Selvom det ind i mellem kunne føltes svært at lave nye andagter hver dag, var det for både Jytte og Merete det hele værd. Dels fordi de hurtigt oplevede få trofaste møde op og dels følte sig beriget og omsluttet af forbøn fra Danmark.
Soldaternes omsorg
Jytte og Merete følte en stor tilknytning til soldaterne, da de oplevede en gensidighed, som de ikke havde forventet på forhånd. ”Det betød meget for dem at vi faldt til og havde det godt. Og vi blev ind i mellem inviteret med på tur – og sammen med dem så vi bl.a.Tallin og Tartu det var meget hyggeligt” fortæller Jytte. ”Da vi skulle afsted igen havde vi bagt så meget at fryseren var fuld af kage, for vi vidste at der ikke ville være bemanding i KUFFEN i en uges tid. Så kunne de da klare sig” smilede Merete. Omsorgen, som KUF-mødrene viste soldaterne blev i høj grad gengældt, når soldaterne hjalp til på soldaterhjemmet eller gjorde sig umage for at lave hyggelige udflugter med KUF-mødrene.
Nok er vi bedstemødre og oppe i årene, men vi følte os bestemt ikke for gamle til opgaven, vi kan kun appellere til alle der har helbredet, lyst og energi tager udfordringen op og melder sig til en kortere eller længere udsendelse.
”Det er en kæmpe stor oplevelse. Det er dejligt at gøre en forskel og få lov til at udbrede evangeliet til dem, der virkelig står i svære situationer” fortæller Jytte.
De to soldaterhjemsledere modtog begge Commanders Coin og det var vigtigt for Oberst løjtnanten af de danske styrker at give os den”
Vi blev meget overvældet” siger Jytte og fortsætter ”Han kom helt fra Tallinn for at give os den personligt. Det at der var et velfungerende soldaterhjem betød meget for ham og han var flere gange på besøg mens vi var der”. Mønten er givet for den gode indsats , engagement og åbenhed i kuffen der står klar til at tage imod de danske soldater.
”Soldaterne var meget taknemlige. Vi sluttede hver andagt med at sige tak for at I lyttede med – og de svarede ’det er os der takker’ og da vi skulle rejse hjem, sagde en af soldaterne: ’Jeres andagter har virkelig været meningsfyldte – det er noget vi kommer til at savne’. Det bærer man jo med sig” fortæller Jytte.