Af bestyrelsesmedlem Bjarke Friis
Arbejdet på KFUM’s Soldaterhjem kan spænde vidt: Fra flygtige møder i forbindelse med kantinevognsture til langvarige relationer med veteraner. Umiddelbart tænker jeg, at diakoni bæres af en relation og bevidsthed, men jeg er nysgerrig og forsøger her at diskutere, hvordan diakoni udfoldes på KFUM’s Soldaterhjem.
I Grundtvigs salme ”Den signede dag” er der en inspirerende passage: ”Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme”. Hvis vi betragter os selv som ”lysets børn”, hvordan kendes det så på os? På KFUM’s Soldaterhjem betragter vi diakoni som et af vores kendemærker, men hvordan opleves det i praksis?
Er optaget af ”at så”
Frank Overby trækker på mange års praksis. ”Diakoni betyder helt bogstaveligt at tjene ved bordene”, påpeger soldaterhjemslederen i Slagelse med direkte henvisning til soldaterhjemmet, hvor der er borde. Han differentierer ikke mellem, om en soldat kun bruger hjemmet én gang eller er genganger. Da jeg spørger ind til relationens betydning, svarer Frank: ”Diakoni har ikke noget med tid at gøre, men forkyndelsen af evangeliet hænger sammen med relationen”.
Efter telefonsamtalen med Frank får jeg indtryk af en soldaterhjemsleder, der fokuserer på ”at så” evangeliets frø i samme forstand som i Jesu lignelse om sædemanden. Erik Hein i Varde bekræfter dette indtryk. ”Hvad vi såede for to år siden, det høster vi siden”, lyder det med sjællandsk begejstring fra Vestjylland. Erik oplever, at flere soldater har tilkendegivet, at de er blevet hjulpet på soldaterhjemmet.
Balance mellem forretning og diakoni
René Lenskjold er veterankoordinator i Esbjerg Kommune, hvor han samarbejder med KFUM’s Soldaterhjem i Varde. Han har været professionel soldat i 25 år og trækker på et bredt kendskab til KFUM’s mange soldaterhjem. Det er interessant at høre, hvad andre tænker om vores arbejde, og René deler sine indtryk. Det gode soldaterhjem er præget af nærvær, autenticitet og en oprigtig interesse for soldaten uden at være påtrængende.
”Det, jeg har oplevet i Varde, er helt unikt”, påpeger veterankoordinatoren og fremhæver blandt andet, hvordan de tænker utraditionelt i forhold til arrangementer og virker mere optaget af hjemmet end forretningsdelen. ”På KFUM’s Soldaterhjem har jeg oplevet nogle mennesker, der gerne vil give noget videre uden at få noget igen”, uddyber veterankoordinatoren. Han mener samtidig, at det uegennyttige hører til sjældenhederne i 2022. Samtidig giver det egentligt et godt perspektiv på, hvordan diakoni opleves.
Er det hele diakoni?
Telefonsamtalerne har gjort mig mere oplyst om, hvordan diakoni tænkes og opleves på KFUM’s Soldaterhjem. Relationen har nok ikke så stor betydning, som jeg antog. Frank Overby gjorde mig også opmærksom på et af vores kendemærker. Alle soldater ser vores logo, der har et kors i midten og tydeligt signalerer, hvad vi er.
Alt hvad vi gør på KFUM’s Soldaterhjem er nok ikke diakoni i vores egen optik, men helhedsoplevelsen af KFUM’s Soldaterhjem står alligevel tilbage som betydningsfuld.