Anders ser til tomatplanterne i drivhuset og salaten og krydderurterne i højbedene. Han er klar med vandkanden om nødvendigt, mens han fortæller om, at han glæder sig til at bruge grøntsagerne i madlavningen. Her på et af Soldatermissionens midlertidige botilbud for veteraner har Anders boet siden 2023, og her spirer og gror hans liv på ny. Han sætter stor pris på roen og regelmæssigheden: ”Vi mødes til morgenmad hver dag sammen med Dorte, der er veteranmedarbejder. Så snakker vi om alt muligt forskelligt. Måske også om dagens program. Vi har noget at stå op til. Vi kommer ud af vores rum,” siger Anders.
Hjælp
Anders var udsendt ni måneder til Afghanistan og kom hjem i 2008. Han havde svært ved at finde ro, og i mange år bekæmpede han diverse symptomer med masser af arbejde. Det svære måtte kunne arbejdes væk. Det kunne det ikke. Han kørte sig selv helt ned og følte, han stod ved en afgørende skillevej. Han var meget langt ude, før han erkendte, at han havde brug for hjælp. Han valgte livet. Heldigvis er han udstyret med et drive, som han nu bruger til prøve at holde fokus på det vigtige. Han går 100 procent efter en fremtid med egen lejlighed. Han vil være selvforsørgende og have gode mennesker omkring sig. Indtil det lykkes, er der stadig noget at gøre. Desuden er han bevidst om, at han, selv om han flytter ud for sig selv, fortsat, i en periode, har brug for veteranmedarbejderen til at hjælpe med rammesætning af især arbejdslivet.
”Livet var krakeleret for mig. Jeg havde brug for et sted, der ikke var lukket eller for meget en institution med opsyn. Et sted, hvor der var de rigtige mennesker omkring mig, der ikke pakker alting ind. Jeg vil ikke nurses. Jeg var herude til en samtale, og efter kun seks timer sagde jeg taknemligt ja tak. Det her er stedet til at komme sig, fordi de kender til veteraner, og vi har en god kemi. Det er alfa og omega,” mener Anders.
Motivation
Der er meget på spil, når livet skal bygges op på ny: ”Jeg er her for at få mit liv til at fungere, inden jeg selv skal ud at bo. Jeg kan nu se lys for enden af tunnelen, fordi Dorte hjælper med at lægge en plan og skabe overblik, så jeg i mit eget tempo kan blive herre i eget liv igen. Det tager tid at lære at forvalte den energi, jeg har. Kroppen har i mere end 17 år kørt i for højt alarmberedskab, men fx meditation hjælper mig med at finde ro og acceptere den historie, jeg har. Jeg gider ikke stagnere, jeg finder et mod til at tage ja-hatten på. Mit håb er, at jeg en dag kan gå uforstyrret ned i byen uden at bruge energi på at forholde mig til andre. Uden at scanne rummet for fare. Jeg kunne godt tænke mig en servicehund til at hjælpe mig med at udføre daglige aktiviteter, som kan være vanskelige for mig.”
Artiklen skrevet af Hanne Baltzer