Af Kristine Bjerno
Fra 1. januar 2023 blev Martine Karimi Andersen soldaterhjemsleder på KFUM’s Soldaterhjem i Høvelte. Hun overtog efter Bjarne Kjær Andersen, der har været leder i 14 år, og Martine selv har været ansat på soldaterhjemmet siden september 2021. ”Der er mange traditioner forbundet med Den Kongelige Livgarde og deres kaserne, men der er også så mange nye ting på vej”, fortæller den nye leder.
KFUM’s Soldaterhjem ligger lige ved siden af Garde Kaserne(n) i Høvelte, og det er samtidig det soldaterhjem med flest boende veteraner. Martine Andersen er gift og bor i København, men kommer oprindeligt fra Jylland med en opvækst i Århus. Siden vinteren 2016/17 har hun boet på Sjælland, og hun føler, at hun er faldet godt til. Med en 3K uddannelse (kristendom, kultur og kommunikation) fra både Diakonhøjskolen i Århus og Diakonissestiftelsen på Frederiksberg føler Martine sig godt rustet til arbejdet på soldaterhjemmet.
Særligt arbejdet med veteraner har den nye leders interesse. ”Det var arbejdet med veteraner og muligheden for at tage min tro med på arbejde, der oprindelig ledte mig ind i arbejdet på soldaterhjem”, fortæller den 31-årige leder. Martine taler frit om den stress, der i første omgang gav hende et job på soldaterhjemmet. ”Jeg var gået ned med stress på mit tidligere arbejde, og jeg havde brug for et sted og et job, hvor jeg kunne være mig selv og starte langsomt op”. Netop følelsen af at kunne være sig selv og blive rummet på soldaterhjemmet, er noget af det, hun gerne vil videreføre som leder: ”Det havde en kæmpe betydning for mig, og det er en del af den ånd, jeg gerne vil give videre”. Martine fortsætter: ”Igennem de halvandet år, jeg har været på soldaterhjemmet, har jeg fået mere energi og overskud, og det har ført til en lyst til større udfordringer. På en måde føler jeg, at min udvikling har ført direkte til lederstillingen”. Martine mener også, at hendes tidligere erfaringer fra en kirke i Brøndby samt en analyserende indgangsvinkel er vigtig i jobbet. ”Jeg mener at en af mine styrker er at reflektere over, hvordan vi gør og analysere, hvad jeg selv gør – og hvordan det kan gøres bedre. Hvad er det, der virker, hvad skal bevares, og hvor er der brug for gode ideer til nyt? Det er nok også en livsstil, ”smiler hun”. Jeg glæder mig til at lære baglandet bedre at kende. Jeg vil gerne lytte til baglandet og de mange, der brænder for det her. Det er virkelig dejligt at mærke den støtte og opbakning”.
”Målgruppen er spændende, og diakonien er vigtig for mig”, lægger Martine ud med at sige, da vi begynder at snakke. ”Det er en kristen organisation, og det giver nogle særlige muligheder. Man kan tage troen med på arbejdet”, smiler hun. Hun fortæller om dagligdagen på soldaterhjemmet, og hvordan hun oplever, at soldaterhjemmet rummer det hele menneske. ”Det er en kombination af både det alvorlige, altså liv og død for soldater og veteraner, og det er også kaffe, hygge og brætspil”, og dermed mener hun (at) både dem, der måske står for at skulle udsendes eller har været udsendt og kommer med meget alvorlige emner og livsvigtige/livsforandrende samtaler, mens der på andre tider er brug for hygge eller sjov.
Martine Andersen er glad for udendørs aktiviteter, og fritiden står på vandreture eller kajak. ”Jeg brænder for at mennesker skal have et godt liv og trives”, fortæller hun og understreger: ”Om det er soldater i kortere tid, der skal opmuntres og styrkes, eller det er veteraner eller medarbejdere. Det er vigtigt. Vi skal rumme hele mennesket – jeg ser soldaterhjemmet som et værested, hvor der er godt at være. Man kan være som man er”, afslutter hun.