I november 2022, efter en alvorlig arbejdsulykke, fik Bjarne Søndergaard en pludselig indskydelse om at besøge KFUM’s Soldaterhjem i Varde.
Han havde ikke været der siden 1988, da Per og Merete Henriksen var soldaterhjemsledere. Besøget blev begyndelsen på et venskab med veteranmedarbejder Thomas Jakobsen og en indføring i et støttende fællesskab af veteraner, som blev afgørende for Bjarnes genopbygning efter nogle hårde år med PTSD, selvmordsforsøg og kræft.
Varme minder fra 80’erne
Bjarne begyndte som konstabelelev på Varde Kaserne i 1980 og lærte soldaterhjemmet at kende. Han husker særligt bibelquizzerne om aftenen og ture til missionshuse, som Per og Merete arrangerede. En quizaften husker han tydeligt: “Per sagde, at israelitterne gik én gang rundt om Jerikos mure den 7. dag, men jeg vidste, det var syv gange. Det var sjovt at få håneretten over kuf-fatter,” fortæller Bjarne med et smil.
Nedturen efter udsendelser
Efter en årrække uden for Forsvaret, blev Bjarne i 2006 mekaniker i Oksbøllejren og senere udsendt til Afghanistan i 2011 og 2014. Efter udsendelserne blev hans liv vanskeligere. I 2015 forhindrede hans to hunde ham i at begå selvmord. Han havde samtaler med en psykolog og fik i 2019 konstateret PTSD, og efter en arbejdsulykke i 2022 fik han også en kræftdiagnose og senere en fyreseddel. En dag efter et lægebesøg besluttede han at kigge forbi soldaterhjemmet.
Et nyt fællesskab og fornyet styrke
Der var stadig kaffe på kanden, og besøgene i det kristne hjem blev til en ny begyndelse for Bjarne. Selvom han gennemgik kemobehandlinger, udviklede han et venskab med Thomas, der holdt kontakten ved lige. Bjarne blev inviteret med i “Safe zone,” et trygt fællesskab for veteraner. “Jeg var helt nede efter kemoen. Safe zone har været en drivkraft til at komme afsted og træne op,” fortæller Bjarne, der ikke kendte til særlige fællesskaber for veteraner før.
Tilbage på benene
At være aktiv har altid været vigtigt for Bjarne, der har løbet over 250 halvmaratoner i sit liv. Men med PTSD og kemoterapi var hans motivation forsvundet. Det ændrede sig i maj 2024, da Bjarne og Thomas gennemførte 5 km til Royal Run: “Det er fantastisk at være i gang igen. Det giver blod på tanden,” siger Bjarne med et smil: “Næste år får Thomas ikke lov til at løbe fra mig.”
Kort før Royal Run fik Bjarne arbejde som maskinfører. Men det, han glæder sig mest over, er at være aktiv igen og “leve livet uden for hjemmets fire vægge.”