Her i Påskeugen og med den nuværende verdenssituation kan man reflektere lidt over hvordan ens tro og en uniform kan spille sammen. Her giver soldaterhjemsleder Kasper Klarskov sit bud på sammenhængen mellem tro og uniform.
Selvom jeg aldrig selv har været soldat, så ser jeg visse ligheder imellem det at være kristen og det at være soldat. Soldaten og den kristne adskiller sig også på mange måder, men hvis man kigger ind bagved er ligheden alligevel slående.
Soldaten er trænet og derfor vant til at følge ordrer, som er givet fra en overordnet. Han eller hun kæmper for store og vigtige idealer som demokrati og frihed for alle. Når en soldat skal på mission, er han iført beskyttelse og hjelm. Soldaten kan endda blive stillet i en situation, der kan koste hans eget liv.
På samme måde er det med en discipel af Jesus. Vi går i Hans fodspor, hvor vi oplever os kaldet til at følge Jesu befalinger. Vi kæmper for store idealer. Vi har fået ”Guds fulde rustning” (Ef 6, 10ff), som vi må tage på for at beskytte os, når vi er på mission. Og ultimativt bliver vi bedt om at give vores liv for sagen. Ikke som soldaten, der kan havne i skudlinjen, men i overgivelse til Guds vilje, hvor vi forstår, at ”det ikke længere er mig, der lever, men Jesus der lever i mig” (Gal 2, 20).
Vi bliver bedt om at lægge vores liv i Guds hænder, at stole på, at hans vej er den bedste for os og for verden.
En stor forskel på soldaten og den kristne er dog, at soldaten skal være ung, stærk og i god form, men på Guds hold er der plads til alle. Helligånden sørger for, at vi er trænet, udrustet og klar til at være på mission i den verden Gud har skabt, og som han elsker.
Det at trække i uniform kræver en tro på, at man kan gøre en forskel; at man har et ansvar, der går ud over det almindelige, ud over ens eget. Det kræver en tro på noget, der er større end en selv, fordi ingen kan være så stærk i sig selv. Og derfor han man brug for at vide, at Guds kærlighed og nåde griber en; også når man tager uniformen af igen. Den tro eller sikkerhed er en af de ting, vi forsøger at give vores gæster på soldaterhjemmene.