Sogne og flyverpræst Thomas Uth.
Drivhuse er for gamle og havemennesker, siger man. Jeg hører ikke til nogen af de grupper. Alligevel elsker jeg mit drivhus, som jeg har fået som indflyttergave af min far. Ved sen vintertid planter jeg, nede i kælderen ved vinduet, ganske bitte små frø i urtepotter. Her er tørt, lunt og lyst. Lige så snart frøene spirer på mirakuløs vis, så vander jeg dem. Selv videnskabsfolk har svært ved at forklare, hvad der sker. De vokser, og der er rigtig mange. Så mange, at når det bliver frostfrit udenfor, og de skal ud i drivhuset, er jeg nødt til at vælge imellem planterne. Hvilke skal ind i drivhuset, og hvilke skal jeg give videre? Ofte tager jeg de fravalgte, som intet fejler, med som værtindegave eller med på plejehjem. Jeg giver til de små planter til dem, der måtte ønske at få dem og håber på, de får et godt hjem.
Hjemme i drivhuset sagde min gartner, at de skulle have masser af gødning fra starten. En gammel dame, som havde haft drivhus i mange år, gav et andet godt råd. Hun sagde ”snak med dem, det gør at de smager meget bedre”. Jeg gør begge dele!
Og det virker! De små er blevet til kæmpe tomatplanter. Forleden i oktober sagde min søn, da jeg kom med en hel skålfuld tomater af forskellig slags og størrelser – at de smager himmelsk.
I den gamle salme ”Vi er fæstere her for en tid”, hedder det i vers 4, ”strør vi frøkorn hvor fremad vi går, vil det blomstre en dag i vort spor”. Din og min opgave i livet er at være som et frø, der spirer, vokser og bærer frugt til gavn og glæde for andre.
Gud har mirakuløst skabt og dannet dig og sat dig på jorden. Gud har store planer for dig. Han giver dig alt, hvad du behøver af vækstbetingelser for at trives. Vores opgave er blot at sige tak og tage imod Guds nåde. Vi tog imod nåden i vores dåb, og mange har bekræftet det i konfirmationen. Som voksen kan vi blive helt i tvivl om vi bærer frugt. Vil nogen lægge en blomst på min grav, når jeg er borte? Men sådan tænker en tomat slet ikke. Den kan slet ikke tænke. Den er bare optaget af at være og tage imod det, den får af næring, og så går resten af sig selv. Selvfølgelig – får tomaten ikke næring i form af vand og lys og måske kærlighed, så visner den, og bliver en sur, rådden tomat og dør. Så er planten ikke det, den var skabt til at være. Gud vil, at vi mennesker tager imod alle gode gaver, som kommer oven ned, og siger tak – så går resten af sig selv, medmindre noget tager vores livsbetingelser fra os.
Mennesket er ikke skabt til at rådne og dø, men til at ende med et liv i al evighed. De efterladte, som lægger blomster på din grav, vil kigge op mod himlen og sige tak for din tjeneste. Tak for alle de frø du har sået. For hvad vi end laver her på jorden, lever vi for Gud, og så vil vi bære frugt. Måske hører du ikke takken og høster ikke frugten af de frø du har sået i dit liv, men Gud ser dig og vil engang sige: ”Velkommen hjem du gode og tro tjener. Du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde”! Matt 25,23