Høvelte: Køkkenassistent søges

Drømmer du om et job med mad, mennesker og meningsfuldt samvær? Så læs med her.

KFUM’s Soldaterhjem i Høvelte er et vigtigt fristed for værnepligtige, soldater, veteraner og deres pårørende. Hjemmet bruges, når der skal slappes af, lades op, spises mad eller bare være sammen med de andre kammerater. Vores fokus er at skabe hjemlige rammer, en imødekommende atmosfære, hygge og refleksion gennem forskellige arrangementer og ikke mindst gode snakke.

Vi har brug for en ny køkkenassistent. Arbejdsdagene er meget alsidige, og du kan være med til at forme netop din stilling ud fra de kvalifikationer og kompetencer, som du er i besiddelse af. Du får lov til at være med til at sikre den daglige drift og udvikling af soldaterhjemmet.

Vi har følgende forventninger til dig:
  • At du kan være en nøgleperson, der kan se sig selv i køkkenet og tage fuldt ansvar for det.
  • At du i samspil med lederen kan træffe beslutninger og tage ansvaret for at føre dem ud i livet.
  • At du er holdspiller og vil følge soldaterhjemslederens vision for stedet.
  • At du kan navigere og organisere i travle perioder, og i stille perioder kan igangsætte og udføre de nødvendige opgaver.
  • At du kan lave mad, har indblik i/kan arbejde med butiksdrift, har ansvar for hygiejnen og stå for bestilling af varer til restaurant, butik og rengøring af soldaterhjemmet.
  • At du kan samarbejde og bringe glæde ud til mennesker.
  • At du har mulighed for at arbejde cirka fire aftener om ugen.
Om dig:
  • Du kan stå inde for og udleve KFUM’s Soldatermissions værdier.
  • Du har en relevant faglig uddannelse, evt. inden for køkken, diakoni eller inden for servicebranchen.
  • Du har overblik og trives i arbejdet med mennesker.
  • Du er smilende, imødekommende og omstillingsparat, da ikke to dage er ens.
  • Du ønsker at være en del af noget fantastisk.
  • Det betyder noget for dig professionelt at være noget for andre.
Vi tilbyder:
  • Et spændende job, både arbejdsmæssigt og i mødet med mennesker.
  • Sparring omkring det daglige samarbejde.
  • En stilling på cirka 37 timer (timeantal aftales med soldaterhjemslederen og HR-chefen)
  • Frie rammer med kort vej fra idé til handling.
  • Pensionsordning på 13½ %, hvoraf 4,5 % betales selv.
  • Sundhedsforsikring gennem PFA.
  • Løn i henhold til KFUM’s Soldatermissions lønpolitik.
For yderligere oplysninger om stillingen

Kontakt soldaterhjemsleder, Henrik Lindberg Hansen på mobil: 2149 2534.

Ansøgningsfrist

Fredag d. 21. august 2026.

Ansøgning med relevante bilag og udtalelser sendes til soldaterhjemsleder på mail: hlh@kfums-soldatermission.dk

Ansættelsessamtaler: Uge 35

Opstart: 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Læs mere om KFUM’s Soldatermissions organisation, værdier og visioner her.

Høvelte soldaterhjem
KFUM’s Soldaterhjem i Høvelte ligger lige ved Garderkasernen og besøges dagligt af kasernens værnepligtige og fastansatte samt veteraner.