Det er længe siden vi har set dig..

Faren ved nedlukningen

Soldaterhjemmet Almegaard har til hverdag mange fastansatte blandt de besøgende. I nedlukningsperioden har det været svært at holde kontakten
til de faste og skabe nye relationer til de værnepligtige. Selvom det langt hen ad vejen var muligt at køre med kantinevogn, er det i Almegaard
kun blevet til en håndfuld ture. ”Vi har haft 3 aftener med takeaway. Men vi besluttede at holde igen med det koncept, for ikke at blive et takeaway-
sted.” fortæller Lars Lund. ”Vi så hurtigt at det var svært at have kontakt med soldaterne, når vi havde en aften med 80-90 takeaway-bestillinger.
Vi havde simpelthen for travlt, og så kan vi lige så godt være en grillbar” konstaterer han tørt. Det går meget dårligt i spænd med soldaterhjemmet,
som hjem. De værnepligtige, der startede i år, har kun oplevet et lukket soldaterhjem indtil nu. Ifølge Lars kommer det til at kræve noget ”genopdragelse” af både de fastansatte og de værnepligtige, hvis de skal tilbage til at bruge hjemmet som hjem og ikke et takeaway-sted.

Kantinevognen

Kantinevognen har mange funktioner. Det er en kontaktform, hvor man møder soldaterne på deres præmis. ”Man har mere tid til at stå og snakke
og det er deres miljø. Det er dialogbaseret modsat takeaway, hvor folk bare flyver ud af døren igen.” siger soldaterhjemslederen og fortsætter ”Kantinevognen giver en lille relation også til dem der ikke så tit kommer på soldaterhjemmet. Vi oplever at nogle kommer på soldaterhjemmet efterfølgende.” Lars oplever kantinevognen som meget relationsskabende og ser det som en led i en proces, hvor den værnepligtige, der ikke har mødt ”Kuffen” før, introduceres til konceptet og personerne bag. ”Soldaterhjemmet er civilt område og i starten er det ikke deres, men vores område. Det ændrer sig heldigvis undervejs.” smiler Lars.

”men når vi ikke måtte åbne soldaterhjemmet, var relationen KUN i kantinevognen. Takeaway er der ingen relation i.” Flere gange oplevede man på Almegaard at der blev ”trafikprop” på soldaterhjemmet under takeaway-aftnerne. Nogle soldater savnede relationen, men det var svært at give, når der var voldsomme begrænsninger på hvor mange, der måtte
være på hjemmet ad gangen. ”Når en medarbejder tog en snak med en soldat, blev de for mange på soldaterhjemmet. Dem der gerne ville ind og
bestille mad måtte vente udenfor og vi endte med at måtte droppe samtalerne.” beretter Lars Lund.

KFUM’s Soldaterhjem er ikke rigtig synligt for soldaterne, når folk ikke kommer på hjemmet. Der er ikke meget søgning på kantinevognen, da
det på Almegaard Kaserne, er soldaterne selv, der bestiller kantinevogn. ”Vi er lidt presset på medarbejdere, så der er ikke så meget tid til overs og
derfor bliver kantinevognen ikke prioriteret særlig højt.” Siger Lars, der tilføjer ”men det ville hjælpe med at skabe kontakt til de soldater, der (kun) har prøvet en tid uden soldaterhjem.”

Det er længe siden vi har set dig..

De faste er tilbage på soldaterhjemmet. ”De faste kommer til kaffe og skal lige fortælle – der er jo kommet nogle hjem fra Afghanistan. De har virkelig brug for at fortælle at de er kommet hjem.” fortæller Lars og fortsætter ”Bordreservationen er drønirriterende. Vi må gå over Facebook eller en sms – vi har jo ikke systemet til at administrere det på en nem måde.” De værnepligtige er svære. Lars tænker sig lidt om inden han svarer på næste spørgsmål ”De værnepligtige skal vi ud og fange.” konstaterer han. Det har taget en uges tid efter den officielle åbning,
før de værnepligtige begyndte at komme af sig selv. Det kræver en viden om at de kan bare komme over og spille eller hygge. ”Vi har jo åbent 7
dage om ugen.” konstaterer Lars ”I weekenden mødte jeg en kvindelig soldat, der kommer fra Sønderborg. Det tager hende 10 timer at komme
hjem. Så er der ikke meget weekend tilbage. Og derfor er soldaterne jo meget glade for at kunne bruge soldaterhjemmet. De skal bare vide at de
kan og i nogle tilfælde HAR de fået andre vaner. Så vi skal bryde ind i det.” kommer det tænksomt fra soldaterhjemslederen og han fortsætter
” Jeg er spændt på hvordan vi skal møde de unge konstabler, der startede i december. De har lille the-køkken og sådan, så dem skal vi jo gerne finde med kuf-vognen. Har de fået andre gode vaner? Vi ved det ikke, for dem har vi næsten ikke mødt. Der må vi ud på kasernen og sige – det er
længe siden vi har set dig.”

Sådan ser det ud på soldaterhjemmene efter genåbning