KFUM’s Soldaterhjem i Letland havde for nylig besøg af forsvarsminister Troels Lund Poulsen og medlemmer af forsvarsudvalget. Ministeren udtrykte stor taknemmelighed for den indsats, som soldaterhjemslederne Thomas og Trine Jakobsen yder for de udsendte soldater.
“Det er imponerende at se, hvordan I skaber et hjerterum for soldaterne,” sagde forsvarsministeren, og bemærkede også duften af nybagte kager og de hjemlige rammer. Ministeren har også tidligere besøgt vores soldaterhjem i Afghanistan for de udsendte soldater, og tidligere på året besøgte han soldaterhjemmet i Høvelte.
De fik alle en kop kaffe med sig, inden de skulle videre rundt i lejren. Tak for besøget!
Besøget sluttede af med en tale fra forsvarsministeren til de udsendte soldater, hvor han takkede dem for deres store indsats. Om aftenen sørgede komikeren Karsten Green for god underholdning, hvilket satte et ekstra smil på soldaternes ansigter – og han kiggede selvfølgelig også forbi soldaterhjemmet.
Vi er glade for, at vi kan være til stede for soldaterne både her i Letland og på vores soldaterhjem i Danmark.