Grønne projekter

I Aalborg er man begyndt at arbejde med grønne projekter som et led i rehabiliteringen af veteraner. Veteranmedarbejderen Birgitte fortæller her om et projekt, der giver god mening både for hende og for veteranen.

På KFUM’s Soldaterhjem i Aalborg er der startet et projekt, der involverer fire tomatplanter og et lille plantekursus. Projektet har givet veteranen indhold i hverdagen, der er en aktivitet der er i gang hver dag. Tomatplanterne skal passes, vandes, og der skal pilles sideskud af. Det daglige arbejde med planterne giver anledning til samtaler om mangt og meget. Birgitte fortæller, at ”det giver plads til et tredje fællesskab, hvor vi er sammen om opgaven”. Birgitte lægger dermed vægt på de fællesskaber, man kan skabe med veteranerne, der går ud over bare det at de bor på soldaterhjemmet. For andre veteraner kan det være ugentlige walk and talks eller en daglig kop kaffe, men her er det det grønne der trækker.

Veteranen fortæller selv, at det giver trivsel og gør hverdagen anderledes, at han har fået ansvar for planterne. Han tilføjer, at det er dejligt med en beskæftigelse. Birgitte ser en trivselsfordel i at den aktivitet, som de sammen har fundet frem til, er en, der kræver daglig pleje, så veteranen netop føler det som et ”arbejde”. Veteranen sætter samtidig pris på at se det spire frem, og at der er liv. Vivi Purity ( Leve livet rent) La Dolce Vita ( Leve livet) lyder det herfra Veteranen.

Efterfølgende er der kommet flere ”grønne projekter” til, hvor veteranerne blandt andet har været med til at lave hyldeblomstsaft. ”Det har givet rigtig gode resultater for veteranerne, og saften smager fantastisk godt. En dejlig forfriskning til de varme dage og så har de lavet det selv”, smiler Birgitte.