Kronik af Per Møller Henriksen, generalsekretær i KFUM’s Soldatermission
Krigen i Ukraine fylder rigtig meget i medierne. Danmark har sammen med de øvrige vestlige lande valgt side og støtter Ukraines frihedskamp mod den russiske invasion, som tæppebomber byer og behandler både civile og soldater på barbarisk vis. Vi er godt klar over, at det, vi ser i medierne, er ensidigt, men det er hjerteskærende og skræmmende. Ikke mindst den berygtede Wagner-gruppes fremfærd er rystende. Vi så det i foråret fra Bakhmut i Ukraine, hvor det ikke så ud til, at gruppens medlemmer havde respekt for menneskeliv – hverken deres egne eller fjendens.
Det kan være svært at forstå, hvorfor Putin har indledt denne krig, og hvorfor der udvises denne grusomhed over for et broderfolk?
Du skal elske din fjende
Jeg er menighedsrådsformand i Christianskirken i Fredericia. I kirken har Bjørn Nørgaard skabt en fantastisk flot 20 meter høj alterudsmykning med overskriften: ”Du skal elske din fjende”. Ordene er fra Jesus bjergprædiken, og mange af os har hørt det mange gange i livet og nikket bekræftende hertil. Men i en tid med krig i Europa kan ordene virke voldsomt udfordrende.
For en tid siden blev jeg udpeget til at sidde i en bestyrelse, hvor der var en meget konfliktfyldt stemning med retssager og trusler. Ærligt talt ikke et rart sted at være, men jeg valgte at forsøge at følge Jesus opfordring: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer”. (Matt 5.44). Jeg må indrømme, at det har været en udfordring; men samtidig kan jeg se og mærke, at samværet ved bestyrelsesmøderne har forandret sig; nu kan vi da give hinanden hånden, når vi mødes. Jeg bragte bønnen ind i det herskende fjendskab. Men hvad med bøn i fjendskabet mellem to parter i krig? Mener Jesus også, at f.eks. ukrainerne i Bakhmut skal bede for soldaterne i Wagner-gruppen?
Øje for øje
Moselovens ”øje for øje og tand for tand” ligger dybt i os. Vores retfærdighed siger, at forbrydere skal straffes. Har nogen påført mig eller mine kære noget ondt, skal det hævnes – gerne på en raffineret måde.
Jeg hørte forleden i P1-programmet Supertanker filosoffen Ole Fogh Kirkeby fortælle, hvad der kan få mennesker til at gøre så grusomme ting, som i den igangværende krig i Ukraine, og hvordan det påvirker os. Han pegede på, at det først og fremmest handler om at umenneskeliggøre fjenden. Vi har hørt Putin kalde styret i Ukraine for nazister og narkomaner, som begår folkedrab, og derfor bør bekæmpes – uanset midlerne.
Ole Fogh Kirkeby hævdede også, at der ikke findes en særlig type personer med specielle kendetegn, som nærmest var født grusomme, men at alle almindelige mennesker kan blive de værste bødler. Han refererede til et forsøg, hvor helt tilfældige studerende skulle agere henholdsvis fanger og fangevogtere. Efter blot seks dage måtte de dog stoppe forsøget, fordi begge grupper begyndte at udvise virkelig stort had og grusomhed over for hinanden – selvom de var helt klar over, at de deltog i et forsøg.
Uden for forsøgenes verden ser vi også, hvordan tonen på de sociale medier i allerhøjeste grad er blevet forrået og får det værste frem i mennesker.
Tænde et lys
Vi har i allerhøjeste grad brug for at bekæmpe forråelsen. Men i stedet for at forbande mørket skal vi tænde et lille lys!
Jeg læste på et tidspunkt om de danske sikringsstyrker på ca. 65.000 genindkaldte soldater, der var samlet i store midlertidige lejre under første verdenskrig. Her gjorde KFUM en stor indsats for at oprette soldaterhjem og for, at der blev afholdt gudstjenester for soldaterne. Den øverste militære ledelse udtalte efterfølgende, at man tydeligt kunne mærke forskel på moralen fra de lejre, hvor KFUM’s Soldatermission var repræsenteret, og hvor de ikke var! Jeg håber, at der kan siges det samme om de soldaterhjem, der de seneste 25 år har været oprettet af KFUM’s Soldatermission for de udsendte danske soldater på Balkan, Irak, Afghanistan og de baltiske lande. At de har betydet noget for ”moralen”. At det har været med til at modvirke forråelsen.
Krig er noget djævelskab, og påvirker os alle – også selvom det overordnede formål er godt. Således er der en del soldater, som får mén efter en udsendelse. For en dels vedkommende, fordi de har været vidner til meget ondskab, overgreb og død.
Fjenden har et ansigt
Ved KFUM’s Soldatermissions 125-års jubilæum i 2014 blev der lavet fem nye salmer til soldater i krigszonen. Lars Busk Sørensen skrev i salmen ”Hjælp mig Gud at tro og bære” i det 5. vers: ”Lær mig Gud, at også fjenden, har et ansigt – og et hjem, du er den der ser og kender, dine skabte – også dem.” For mig er det den vigtigste strofe! At vi ser fjenden som et medmenneske – ja helt i tråd med Jesus befaling om at ”elske vore fjender”.
Skal vi bede for Wagner-gruppens lejesoldater? Ja, det skal vi. Gud kan også skabe mirakler i deres liv. Og samtidig kan det være med til at modarbejde forråelsen og højne moralen hos alle parter. Forbøn for fjenderne er med til ikke at umenneskeliggøre fjenden.
Vi har alle en forpligtigelse til at være lys og salt i verden. Men vi ved også, at det er en opgave, vi ikke selv kan klare. Jesus siger ”Jeg er verdens lys” og i Johannes 3,16 – 21 lyder det:
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke, den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskerne elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ond, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort af Gud.”
Per Møller Henriksen
Generalsekretær i KFUM’s Soldatermission