Præstehåndværker bliver veteranmedarbejder og teamleder
1. februar startede 60-årige Lars Thorndal som veteranmedarbejder og teamkoordinator med base i Høvelte. Han er opvokset i København, uddannet på Baptisternes Teologiske Seminarium i 1996, hvorefter han startede som præst i Købnerkirken i København indtil 2006. Herefter blev han administrationssekretær i Frelsens Hærs socialtjeneste i København og PA for socialchefen, hvor han hjalp 17 institutioner fra børnehaver, herberger, familieværksteder til kollegier og genbrugscentre. Så blev han PA for landslederen i Frelsens hær, og var en kort tid murer- og tømrerarbejdsmand, for at prøve at bygge huse. ”Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, og det lærer man, når man går sammen med sådan nogle gutter”, fortæller han. ”Jeg har trukket på deres viden, når jeg selv skulle i gang med noget. Jeg renoverer stadigt på vores hjem i Kastrup fra 1934”. Her bor han med sin hustru skolelærer Sine, som han har været gift med siden 1996, og som har født deres to drenge.
”Jeg kom til Rødovre frivilligcenter som frivilligkoordinator og daglig leder af centrets 130 frivillige foreninger og servicere kommunen. Når jeg sad med alt hvad en frivillig forening har af udfordringer, fik jeg ubevidst fyldt rygsækken til mig arbejde i Soldatermissionen. F.eks. kan jeg hurtigt afdække hvilken type menneske, jeg sidder overfor og hvilken historie det har. Det er vigtigt, for hvis jeg skal kunne hjælpe dig, skal jeg først forstå din ideologi og målsætning eller mangel på samme. Jeg har hjulpet mange foreninger med at strukturere opgaver uanset om det var gnidninger eller ansøgning om penge, og har lagt mange slagplaner med dem”, beretter han.
I mange år har han kendt mennesker, der er veteraner, og det har været et fokusområde for ham.
”Hvorfor sender vi mennesker ud med våben i hånd, og når de kommer hjem, siger vi ”tak for det”, og så må de klare sig selv”, spørger han.
”Nogle af dem er så skadet, at de ikke kan klare sig selv, og det er jeg indigneret over, og vil gerne hjælpe med at gøre noget ved. Heldigvis er der kommet politisk fokus på og er sat penge af til at hjælpe veteranerne, så de får en chance for at få fast grund undre fødderne”, fortæller han. Han mener bestemt ikke psykisk sygdom er en god idé at have på listen over ting, man skal nå inden man dør.
”PTSD er barskt. I starten overvejede jeg, hvor farlige de drenge var. Men jeg har allerede opdaget, at på trods af deres udfordringer, så er de ikke farligere end dem, der bliver irriteret i køen i Netto. Men der er hårdt brug for vi støtter og hjælper dem. Vi kan kun være andet bekendt, for de er ikke ukrænkelige”, siger den nye veteranmedarbejder.
Han bruger sin teologuddannelse i forbindelse med andagter.
”Jeg lægger ikke skjul på, hvem jeg er, og hvad jeg tror på. Men folk er kun åbne for, hvad jeg siger, hvis de selv spørge mig. Det er meget mere effektivt at dele evangeliet, hvis folk har spurgt. Men det kræver at vi venter”, slutter han. Han er stadig ”wienerbrødspræst” i sin baptistkirke, hvor han fast uddeler vin og brød til nadver den første søndag måneden, uden at være lønnet. I sin fritid er han ud over den gamle villa i Kastrup nørdet interesseret i makroøkonomi: hvordan de monetære systemer fungerer på verdensplan.