Hvordan påvirker det et soldaterhjem at få folk i samfundstjeneste? Vi har spurgt soldaterhjemsleder i Haderslev, Anne Dorthe Bøjgaard om hendes erfaringer gennem ti år både i Sønderborg og Haderslev med at
arbejde med samfundstjeneste.
Anne Dorthe har arbejdet med folk i samfundstjeneste i mange år, men lige nu har hun hele tre på en gang. Kriminalforsorgen har manglet steder
at sætte folk i samfundstjeneste på grund af den herskende coronaepidemi. De fleste, der kommer til soldaterhjemmet, er ifølge Anne Dorthe mennesker, der har begået mindre forseelser.
Anonym
”De søger tit at komme på soldaterhjemmet, for der kender de ikke nogen,” fortæller soldaterhjemslederen, der holder meget på at beskytte
dem. ”Jeg får at vide, hvad de har lavet, hvis de vil sige det. Men jeg har fundet ud af, at medarbejderne på soldaterhjemmet er nødt til at vide, at
vedkommende er i samfundstjeneste. Det skaber så mange dumme situationer, når de ikke ved det. Hvis der pludselig kommer en repræsentant for Kriminalforsorgen og stiller spørgsmål, bliver de
helt forvirrede,” smiler Anne Dorthe.
Hun har gjort det til en del af proceduren, når hun modtager en ny, at lave en aftale om, om de vil være ”synlige”. ”Vi siger på soldaterhjemmet, at de er frivillige, og der er nogle af dem, der helst ikke vil lave arbejde udenfor af frygt for, at venner og familie måske ser dem. Det kan give nogle akavede spørgsmål og være svært at svare på,” fortæller hun. ”Jeg har et princip om, at det ikke er mig, der hilser på dem, hvis vi mødes nede i byen. Det gælder også når de er stoppet hos mig. Det skal være dem, der
tager kontakt. De skal ikke stå og forklare sig overfor venner og familie. Jeg prøver at beskytte dem så godt jeg kan.”
Selvom de fleste er et stort plus for soldaterhjemmet, fortæller Anne Dorthe, at det kan være svært at forholde sig til borgernes skyld og straf. ”En straf kan føles uretfærdig, og det påvirker mig meget. De kan være dømt for noget, som de er kommet uforskyldt ind i, og så føles det ikke rigtigt, at de bliver straffet for det. Det er klart at retsvæsnet gør, hvad de kan, og hvis en forbrydelse er begået, skal den jo også straffes.”
En gave
De kan være en gave for soldaterhjemmet, for de hjælper med mange ting. ”Nogle af dem bringer nogle fag med sig, som er en kæmpe fordel for os,
men der er også nogle, der er en kæmpe udfordring. Unge mennesker der ikke har været på arbejdsmarkedet og sætter én på prøve. Man kan risikere
at skulle være hård.” En af dem, Anne Dorthe har haft i samfundstjeneste, havde for eksempel ikke rørt en finger, selvom der lå en klar aftale om nogle rengøringsopgaver, fortæller hun. ”Så bliver jeg skrap. De skal ikke snyde mig. Mange skal lære at møde til tiden og sådan nogle forståelige ting, eller forstå at man ikke kan aflyse, bare fordi man skal være sammen med vennerne. Men nogle skal man holde øje med, ellers forsvinder de bare. Så føler man sig snydt og må sætte skarpere rammer. Jeg er blevet kaldt ”slavepisker” og meget andet, når jeg sætter grænser.”
HÅB
At hjælpe folk i samfundstjeneste
kan være med til at give håb om
en ny tilværelse samtidig med,
at det er en konkret hjælp nogle
af de mange arbejdsopgaver på
KFUM’s Soldaterhjem.
Mange af de unge giver positiv energi og er en stor hjælp på soldaterhjemmet, mens andre tager meget tid og energi. ”De kan virkelig være et plus! Det ekstra arbejde der bliver gjort, når borgerne i samfundstjeneste er her, er guld for mig.” Anne Dorthe smiler og forklarer, at der også er grænser for, hvad
hun kan lægge på de frivillige, inden hun fortsætter: ”Tre i samfundstjeneste på en gang er nok grænsen, for hvor mange vi kan håndtere. Vi har også en i arbejdsprøvning lige nu. Det svære er, at man skal finde opgaver til dem alle sammen; uanset om vejret er til at være ude eller inde. Jeg er ellers kendt for, at der altid er opgaver!” griner Anne Dorthe og slutter:
”De er til glæde og til gavn.”