Velkomstfester i felten

Af Kjeld Nørgaard, Soldaterhjemsleder, billeder af fotograf John Randeris

160 nye værnepligtige er 1. marts mødt til tjeneste i Oksbøl og i dag er soldaterne på deres første felttur.

4.Delings første SKYT-dag
4.Deling

Til morgensamling får soldaterne af deres befalingsmænd et løfte om, at der i løbet af dagen venter dem en glædelig overraskelse. Op af dagen er de 4 delinger – hver for sig i deres boble, nået frem til deres mål, henholdsvis i skovene ved Ho Bugt og i Børsmose skoven. Kjeld har fyldt KUF vognen op med lækkerier til soldaterne og kører i pendulfart rundt til de 4 destinationer for at afholde velkomstfester. Der er afsat en time til hvert sted !

4.Deling fotograferet af John Randeris
Værnepligtige hold 7. på første skyt dag. 4.Deling

De nye soldater har aldrig tidligere oplevet en KUF vogn, men vognen har alligevel en utrolig tiltrækningskraft og snart er alle samlet. Arrangementet indledes med en velkomsttale incl. lidt underholdning samt information om KFUM´s soldaterhjem og om vores kristne mission. Efterfølgende serveres der til alle: gratis chokolade, sodavand, kaffe og hjemmebagt kage. Soldaterne er fortsat meget nye i tjenesten, men stemningen og begejstringen over at møde KFUM´s soldaterhjem er helt i top !

I 4. deling er der fødselsdag, vi fejrer den værnepligtige og vi synger alle fødselsdagssang med flag og ekstra kage 🙂

Kjeld planlægger flere glædelige overraskelser til de værnepligtige.  Vi har aftalt flere besøg på skydebanerne og på næste felttur håber vi at kunne afholde 4 gange ”lagkagebanko” og påskeandagt, ud´ under åben himmel !

Fotograf John Randeris

Restriktioner holder i øjeblikket soldaterhjemmet lukket. Det er super godt at vi har KUF vognen at arbejde ud fra, især i denne situation !

Vi forventer snart at kunne holde normalt åbent igen på soldaterhjemmet !