BAGGRUND: I flere år har KFUM´s Soldatermission haft et veteranarbejde blandt soldater. Veterankonsulent Ester Kofod har mange års erfaring med veteranarbejdet og fortæller i denne artikel mere om baggrunden og de værdier, som arbejdet bygger på.
“Under og efter Balkankrigene i 90´erne gjorde man sig de første erfaringer med de danske soldater, der havde været i krig. Der var en del, der kom hjem med nogle voldsomme oplevelser. Foruden dem, der var knyttet til kamphandlinger, var der også en kolossal forskel mellem en dagligdag i Balkan og så det at komme hjem. Dernede var der en genkendelig hverdag, hvor alt havde en mere eller mindre fast struktur og genkendelighed. For eksempel blev ens tøjet vasket og maden lavet. Men at komme hjem var for nogle en vældig udfordring. Spørgsmålet meldte sig: Hvordan skulle man forholde sig til for eksempel det huslige?”
KFUM´s Soldatermission så behovet
Senere evalueringer af Balkankrigene viste, at den på flere måder var en uforberedt krig. Man manglede ganske enkelt krigserfaringer fra nyere tid. Flere af soldaterne oplevede efterfølgende at blive sendt afsted på missioner fem til syv gange uden en dybere debriefing end ordene: ”Tak for indsatsen”. Samtidig var det tydeligt, at flere af soldaterne signalerede, at de have brug for noget mere. Ester Kofod uddyber: “Under Irak-krigen oplevede soldaterne, at de også kunne blive beskudt på såkaldt beskyttet område. De var under konstant pres og ofte i beskyttelsesrum. Når de kom hjem til Danmark igen, stod der hos en del denne sætning malet i panden. VI HAR BRUG FOR HJÆLP! Det er denne opgave, som vi i KFUM´s Soldatermission har påtaget os!”
Vi er medvandrere
For mange veteraner kan det være svært at fortælle sine nærmeste, at man har været under beskydning. At man var rædselsslagen, bange, at det var svært at tale med mor om det ubærlige over tabet af en kammerat. Mor begyndte forståeligt nok at græde, og så blev det bare dobbelt svært. Ind i den situation af vanskelige følelser og tanker, kæmper soldaten med også med at skulle rumme både sin egen og mors eller en pårørendes følelser.
Ind i den virkelighed oplever Ester Kofod: “Vi kan være medvandrere der, hvor andre kan blive for udfordrede af soldaternes problemer. Vi får lov til at komme helt tæt på og ind i soldatens inderste liv. På en måde bliver vi en slags reservemor. Den ekstra person der kan hjælpe med at bære den byrde, veteranerne bærer. Fremfor at det er familien, som på en måde er for tæt på. Sagt med andre ord: Vi kan fungere som det vikarierende håb. Det gør vi ved at være tilstede og til rådighed.”
Et lille kors med stor betydning
En soldat kan ikke undgå at skulle forholde sig til de store spørgsmål i livet. Som regel er man omkring 20-25 år, når man bliver sendt ud til krævende missioner. Ung og med livet foran sig. Hvad gør man så, når man møder livets realiteter i form af død, lemlæstelse og en død kammerat? Eller når man sidder i beskyttelsesrummet og bomberne falder lige oven over eller i nærheden af én? Og hvad gør man bagefter? Hvad gør man med en krop og en psyke, der er blevet indstillet til konstant at være på vagt? Det er blot nogle af de spørgsmål, der presser sig på for soldaten. Ester Kofod nævner, hvordan KFUM´s Soldatermission adskiller sig fra for eksempel det offentliges tilbud: “For os er det helt naturligt, at tale åbent om døden, men også om det kristne håb. Vi er forankret i kristendommen, og har ikke berøringsangst med de store emner. På den måde kan vi pege opad mod Gud, der vil være med os hele vejen. Mange af vore soldater har et lille kors i lommen, som vi har givet dem. Når det brænder på i krigssituationer, klemmer nogle af soldaterne om det. Det er stærkt og fortæller noget om betydningen af at have et håb.”
Veteranarbejdet på Soldaterhjemmene
KFUM´s Soldatermission har SoldaterRekreation fem steder, hvor hjemvendte soldater med efterreaktioner kan bo midlertidigt op til et år. Derudover har soldatermissionen også Veteranbo, hvor man kan bo i op til tre år. Soldaterhjemmene ligger alle i tilknytning til kaserne. Det er udfra et ønske om nærhed og at være nemt tilgængelig. Hjemmene er i et rusfrit og roligt miljø, hvor den enkelte bliver hjulpet og støttet videre i et ikke-behandlende miljø. Nogle oplever, at det kan være svært at tage kontakt med det offentlige, andre kæmper med andre udfordringer. Hjælpen der gives er i høj grad hjælp til selvhjælp. Det betyder, at der er en forventning om, at veteranen passer sine behandlingstilbud, at man samarbejder, at aftaler holdes og at der er orden i lejligheden. Man har også et tæt samarbejde med Forsvarets Veterancenter i forhold til at hjælpe veteranerne.
Afgørende betydning
Mange soldater, der har besøgt KFUM´s Soldaterhjem har givet udtryk for en stor taknemmelighed for stederne. Men også det arbejde, der er knyttet til hjemmene, for eksempel SoldaterRekreation, får fine tilbagemeldinger. I en evalueringsrapport fra 2018 giver nogle soldater udtryk for, at opholdet på SoldaterRekreation har været afgørende for dem og at støtten og hjælpen fra KFUM´s Soldatermission har været med til at forandre deres liv i en positiv retning.
Soldaterne møder først og fremmest et hjem. Et sted, hvor der indbydes til fællesskab og hvor soldaten tilbydes et pusterum. Hjemmenes særlige karaktér bygget på kristne værdier betyder, at soldaten bliver mødt med en stor grad af rumlighed. Han bliver ikke betragtet som klient, men bliver indbudt til et inkluderende fællesskab. Der er hjerterum til bare at være til men også at deltage i de andre aktiviteter, som hjemmene tilbyder.
I dagligdagen er der mulighed for at spille, se TV, læse aviser og købe nybagte boller, kaffe, småkager, lagkager og andet godt. Kort sagt er der plads til alle. Der er en rumlighed, hvor alle er velkomne.