Program for Årsmødet i Skive 24. september 2022

Oprindeligt var det planen at årsmødet skulle være i Karup, men er flyttet til Skive Kaserne. Soldaterhjemmet i Karup og Skive ser sammen med deres lokale soldatervenner frem til at byde velkommen til Årsmødet 2022 i Skive.

Soldaterhjemmet i Skive kan samtidig fejre 50 års jubilæum og Årsmødet vil have fokus på at det i år er 10 år siden at det første KFUM’s SoldaterRekreation blev indviet i Holstebro.

Soldaterhjemmet i Karup
Soldaterhjemmet i Skive
Soldater samles om Besserwisser på KFUM’s Soldaterhjem Karup. Foto: Jesper Søndergaard.

Program:

Kl. 10.00      Altergangsgudstjeneste i det nye flotte Egeris kirke fra 2018. Der bliver faneindmarch og musikledsagelse af Prinsens Musikkorps. Prædikant landsformand provst Ole Rasmussen. Kirkens præster medvirker ved altergang.

Efter gudstjenesten er der frokost på KFUMs Soldaterhjem, Skive.

Kl. 13.00      Årsmøde i Parolesalen, Skive kaserne. Opbygget som en TV- nyhedsudsendelse med nyhedsværter, gæster i studiet og hilsner fra samarbejdspartnere.

Kl. 14.30      Eftermiddagskaffe

Kl. 15.00      Foredrag: Kan solen og livslyset skinne igen?

– Om livet på samfundets skyggeside. Morten Aagaard fortæller om sit arbejde som præst for alkoholikere, stofmisbrugere og psykisk syge!

Kl. 17.30      Festaften inkl. spisning. Festtaler biskop Henrik Stubkjær, Viborg

Prinsens Musikkorps spiller i løbet af aftenen med Lene Svendsen-Tune som solist. Aftenen vil være krydret med oplevelser fra soldaterhjem.

I løbet af aftenen vil der være stort lotteri, fællessange samt afslutning ved provst Betty Grønne Ahrenfeldt, Skive.

Tilmelding kommer her gennem link hurtigst muligt —————————– senest den 6. september.  Betaling sammen med tilmelding kr. 400,- for hele dagen inkl. program, måltider og kaffe. (½ pris til studerende og børn under 14 år).