Nogle veteraner kommer hjem fra krig og har det godt, nogle er endog stærkere efter en tur i det ukendte. Andre har taget skade. De har ar på krop og sjæl. Hvis man mangler et ben, er det nemt for folk at se, at man er skadet, men hvis skaden sidder i sindet, er det sværere for andre at håndtere, for de kan ikke se det. Med en servicehund ved sin side får veteranen en hjælpende hånd. Hunden kan gøre mange ting for veteranen og dermed gøre livet lettere, men den synliggør også, at veteranen er skadet, og på den måde får andre nemmere øjnene op for, at man skal tage hensyn. Kommunikationsmedarbejder Kristine Bjerno har besøgt Henrik Jensen, som er en af de veteraner, der har en servicehund, og spurgt ham, hvad en servicehund har gjort for ham.
Hundens navn er Delta. Han har ændret veteranens liv. For 6 år siden ansøgte han om at få en servicehund gennem Servicehundeforeningen. På det tidspunkt kørte man et pilotprojekt, hvor den, der skulle have hunden, også skulle være med til at træne den. ”Jeg var heldig”, fortæller veteranen. ”Jeg fik Delta på afbud. Den veteran, der skulle have haft ham, var alt for stresset til at kunne træne ham også”. Delta har altså været hos sin nuværende ejer, fra han var 11 uger gammel. Den sorte labrador trisser rundt på græsplænen og snuser, mens vi drikker kaffe og snakker. Henrik kaster et varmt blik efter Delta. ”Jeg ville slet ikke kunne undvære ham”, siger han uden omsvøb. ”Da jeg kom hjem efter min anden tur til udlandet, var jeg helt forandret. Min daværende kone og mine venner sagde det alle sammen. Der var sket noget”. Henrik var værnepligtig ved gardehusarerne og kom lige efter til Kroatien med en gruppe panserværn. Det gik efter hans eget udsagn godt, men da han i 1995 kom hjem fra sin anden mission i udlandet, var tingene ikke som de skulle være. Bosnien havde ændret alt.
Hvad forskel gør en hund?
”Min daværende kone vågnede ind imellem ved, at jeg stod og så på hende midt om natten. Når hun talte til mig, gik jeg min vej uden et ord. Jeg begyndte at ”scanne” de mennesker, jeg mødte på gaden, for at se hvem der var farlige, og det gik jo helt galt, når der var mange mennesker. Det har Delta ændret på”. Henrik Jensen fortæller glad om, hvordan det at få ansvar for den lille hundehvalp og dens opdragelse satte en udvikling i gang. Han måtte have fokus på Delta, og ikke på de mennesker der gik forbi. Senere kom virkningen af det, som Delta er trænet til. Men hvad gør en servicehund? ”Han giver mig en rytme og noget at stå op til. Delta tager opmærksomheden, når vi går på gaden, så jeg kan glemme de andre mennesker, og i dag har jeg slet ikke det problem. Når jeg har frygtelige mareridt, så vækker han mig eller kravler op i sengen til mig, og det beroliger utroligt meget. Jeg får sovet på en helt anden måde. Hvis vi er ude, og jeg bliver urolig, kommer han og lægger sit hoved på mit lår. Så ved jeg, at han er der for mig”, fortæller veteranen. Det er også tit, at Delta er med på arbejde, og ellers så nyder han livet i Veteranbo ved KFUM’s Soldaterhjem i Høvelte. Delta er kommet hen til os og sidder i skyggen ved siden af os. Det er næsten som om, han ved, at vi snakker om ham. ”Når han får vesten på, så ved han, at han skal på arbejde. Så skal vi ud og møde andre mennesker, og så er han fokuseret. Ellers kan han godt lide at jage harer eller bambier – men han kan ikke fange dem, og derfor får han lov at prøve”, smiler Henrik, mens han aer Delta på hovedet.
