Af Per Møller Henriksen
Et 100 års jubilæum for Soldatervennen skal da markeres. Soldaternes Venner var allerede i 1906 blevet stiftet i Kolding og flere kredse var kommet til, så efterhånden manglede man et bindeled ud over de årlige soldatervennestævner. Efter flere års tilløb udkom Soldatervennen i januar 1923 som et lille 4 sides blad med fhv. oversergent K. F. L. Nielsen som redaktør.
Tidligere landssekretær Herluf Thing, der gennem mange år var redaktør for Soldatervennen, har ofte fortalt, at han er samme årgang – altså fra 1923. Hans forældre var ivrige soldatervenner, og han kan fortælle mange oplevelser med KFUM’s Soldatermission helt tilbage fra hans barndom på Thy – bl.a. med Kühle aftner. Kühle kom rigtig meget rundt i landet og samlede 1000 vis af mennesker omkring Soldatermissionens sag. Det fortælles, at han var en formidabel forkynder, og så kunne han også fortælle soldaterhistorie! Soldatermissionær Kühle var leder af soldaterhjemmet i Gothersgade fra 1902 til sin død i juni 1943. Herluf Thing har ligeledes været ansat i godt 41 år fra 9. juni 1947 til udgangen af 1988 – de sidste mange år som landssekretær – det vi i dag kalder generalsekretær. Herluf Thing har fortalt, at han den sidste aften – før han skulle møde som soldat i Aarhus i 1945 – læste i Soldatervennen.
Når man bladrer rund i første årgang af Soldatervennen, falder man over spændende artikler. Bl.a. at man indførte Soldatens dag den første søndag i maj, hvor man afholdt møder og indsamlede en gave til soldaterhjemsarbejdet. I februar 1923 kan vi læse: ”Da man på grund af indkaldelserne netop på den tid i mange hjem er optaget af tanken om ”Soldaten”, beder vi indtrængende om, at vore mange venner landet over hver i sit sogn og sin by vil lægge sig i selen for at få samlet så mange mennesker som muligt denne dag, og at der må blive talt til dem om storbyernes mange fristelser og farer for de unge, og at der må blive fortalt dem om den velsignelse, der er at hente i KFUM’s Soldaterhjem, og ingen kan bedre tale med herom end dem, der selv har erfaret det; derfor må vores hjempermitterede soldater ”mobiliseres” denne dag”.
I første blad kan vi også læse om oprettelse af nye soldatervennekredse bl.a. i Viborg, hvor kreds 23 kan fejre 100 års jubilæum den 14. april i år.
I Soldatervennen i marts 23 kan man læse om, at der er stiftet en kageforening, så soldatervenner rundt i kredsene sender hjemmebagte kager til de store festdage i Gothersgade.
I juni 1923 er en stor omtale af indvielsen af det nye soldaterhjem i Haderslev den 30. april. Den var opført af en tidligere såkaldt Føniksbarak, som havde været brugt til soldaterhjem i København for sikringsstyrken, der var indkaldt under 1. verdenskrig. Prisen for det nye soldaterhjem var kr. 10.000,-, som blev indsamlet hos soldatervenner over hele landet.
Siden 1920 havde der været et soldaterhjem på selve kasernen, men nu var der bygget et soldaterhjem uden for kasernen på Louisevej 2. Soldaterhjemmet har gennem årene fået forskellige tilbygninger og kan fejre 100 års jubilæet i år. Ved indvielsen udtalte kaptajn Christensen: ”Når man i de to år, han havde haft kommandoen på Haderslev kaserne, havde kunnet lade straffeloven være et lukket bog, og når man havde kunnet lade den prøjsiske arrest omtrent være ubenyttet, så skyldtes det i meget væsentlig grad KFUM’s Soldaterhjem”.