To unge kvinder har på nærmeste hold mærket KFUM’s Soldatermission påvirke deres liv. Vi bringer det her i to artikler efter hinanden.
”Nå, jeg synes Larsen skal være feltpræst. Og så har du jo også ret til at trække feltpræstekortet”, sagde sergenten til Maria Larsen en dag i hendes rekruttid.
”Wouw, det var hans måde at sige: ”Jeg ved godt drengene ikke altid snakker så pænt. Du skal være vores feltpræst. Nu har du mulighed for at sige, at det går over min grænse på en god måde”. Det var en anerkendelse af, at han var opmærksom på, at jeg var anderledes – ikke kun som den eneste kvinde i gruppen, men som kristen”, fortæller Maria Larsen fra Skive.
Hun brugte ikke feltpræstekortet 😉, men mærkede flere gange efterfølgende, hvordan hendes kristne tro positivt satte Gud på dagsordenen i hendes rekrutgruppe.
”Efter en meget hård tur, sagde sergenten, at han troede, min tro er med til at bære mig igennem, fordi jeg har et andet udgangspunkt, der holder humøret oppe på en anden måde. Det havde han ret i. Men det var fedt, at han kunne se det”, fortæller den 25-årige kriger, der også har været volontør på KFUM’s Soldaterhjem hjemme i Skive og været udsendt til Irak for Soldatermissionen i 2018-19. I dag læser hun på sidste år som lærer i Skive, og hendes tid i Soldatermissionen har modnet hende til et job i skoleverdenen:
”Det at tale med mennesker, der står et andet sted end mig, er nemmere, fordi jeg har talt med så mange forskellige slags soldater i så mange situationer”.
Nu bad vi for min sergent
”Det driver mig, at jeg kan gøre en forskel. Man kan sige at min løn ikke kun er penge, men i høj grad smil og glæde omkring mig”, fortæller Maria Larsen og kalder Soldatermissionen en medvandrer. ”Vi går sammen med soldaten før, under og efter udsendelsen”.
Men på Skive kaserne fik Maria vendt det på hovedet, da der blev gjort en forskel for hende:
”Som rekrut fik jeg et nyt syn på ”soldatens bøn””, fortæller hun. ”Vi beder: ’Vær nær hos mig, der gør tjeneste i forsvaret’”. Det var lige pludselig mig. Og længere fremme i bønnen: ’Vær nær hos dem, der har ansvar, at de må have omsorg for dem, vi har ansvar for. Det var min sergent, jeg bad for, at han må have omsorg for mig. Og når Soldatermissionen bad og havde omsorg for soldaterne, var det mig! Det gjorde noget helt særligt ved mig”, siger hun tankefuldt.
Kom nu med den prædiken
”På den sidste øvelse i rekruttiden, råbte en af de andre i gruppen pludselig: ’Hey Larsen, du har egentlig aldrig fået holdt den der prædiken”! Det åbnede op for, at vi kunne få en samtale rundt i gruppen om, hvad vi hver især troede på. Jeg ved, jeg har fået lov til at så nogle frø”, smiler Maria Larsen.
Hun har opdaget, hvad Thomas Willer også bekræfter i dette blad, at det vigtigste er, hvad jeg kan gøre og give til andre i stedet for at tænke: ”Hvad kan jeg få ud af det”. Og hun uddyber denne pointe:
”Min udsendelse som soldaterhjemsleder i Irak har særligt betydet noget for andre. Her kom vi hurtigt ind på de hårdere samtaler, som vi også har behov for at tage. Ofte udtrykte soldaterne den forskel, vi gjorde på ”kuffen”. Det betød meget for dem, at der er et soldaterhjem, uanset hvor de er”, siger den rødhårede lærerstuderende.
”Det er helt tydeligt de små ting i hverdagen, der betyder noget. Når soldaterne ikke kunne sove, kom de over på soldaterhjemmet, og jeg kunne hjælpe dem helt lavpraktisk: ’Fint, lad os sætte en film på. Jeg popper nogle popcorn.’ Duften af kage og et godt knus virker simpelt, men det er vigtigt”, beretter den tidligere soldaterhjemsleder. Hun kunne også synge og spille med dem, fordi hun selv spiller klaver, guitar, violin, trommer og bas og laver sin egen musik. Drømmejobbet er at vende tilbage til den efterskoleverden, som hun selv har nydt godt af som elev på Djurslands – og Hedemølle Efterskoler.
Flere unge soldatervenner tak
Arbejdet for Soldatermissionen har påvirket hende så meget, at hun nu sidder i SMUA – Soldatermissionens Unges Arbejdsgruppe. Hun forklarer hvorfor:
”Jeg vil gerne arbejde videre med mine oplevelser. Et af mine hjertebørn er, at soldatervenner også er nogle, der har mindre livserfaring, altså ikke har så mange fødselsdage på bagen”, smiler Maria, med hentydning til den store skare af ældre støtter i KFUM’s Soldatermissions bagland.
”Hos mig har oplevelserne fra KFUM, at jeg kan gøre en forskel for andre selv i de små ting, sat frø der er spiret op. Jeg kan få lov til at bidrage til andre menneskers liv. Det er ret fantastisk. Det skaber glæde i mig. Det smitter: Hvor er mennesker bare dejlige”, slutter Maria Larsen.